Strøget er med i guide-bøgerne. Debatten om Strøget vidner om at journalister ikke ved meget om privat ejendomsret. Vi bydes velkommen fra Rådhuspladsen med ”Danish Discount Souvenirs”. Men man skal ikke nedgøre alle fastfood butikker. Danmarks absolut bedste shawarma-biks ligger her på Strøget i den billige ende. Men de dyre butikker, hvor ”Den Gamle redaktør” ikke har råd til at komme er her endnu. Man har påtalt problemerne i årevis. Det er stadig de samme. Er det den måde, vi skal byde gæsterne velkommen i København. Jo, man kan gøre noget og samtidig respektere ”de frie markedskræfter” og ”den private ejendomsret”. Se bare på Nørrebro, hvad man kan gøre med pladsdannelser. ”Den Røde Plads” er et skoleeksempel. Her er altid liv og glade dage. Der er ikke investeret i gaden/gaderne i årevis. Folks opførsel er præget af omgivelserne – og de er ikke god på Strøget. Men en tidlig morgen i ædruelig tilstand kan man godt fornemme, hvad Strøget kunne udvikle sig til. Det koster penge. Men de skal bruges til nye cykelstier og for at få bilerne ud af byen. Men detailhandel – kan være et gode for byen!
Det står i guide-bøgerne
Her kommer mange mennesker. Det burde være Københavns smukkeste og mest interessante shopping-gade. Men er det det? I forskellige guide – bøger fremhæves Strøget som en attraktion. Det er noget man skal se.
Det skulle være en gade, hvor Danmark viser sig frem fra den bedste side med design, gastronomi og håndværk. Men man bliver skuffet. Her er friture, gøgl og folk, der ikke kan spille ordentlig musik. Her er frygtelige butiksfacader.
Danish Discount Souvenirs
Lige i nærheden sidder politikerne og de ved at Strøget forfalder mere og mere, men der sker ikke rigtig noget. Hvis man er til shawarma og pomfritter, så er der muligheder på Strøget. Måske er det for meget at sige forfald. Men i forhold til omgivelserne, det smukke rådhus og Rådhuspladsen.
Her i begyndelsen af Strøget bliver man budt velkommen med:
- Best prices – Danish discount souvenirs
Der har ligget flere boghandlere på Strøget, men de skal jo også have kunder der vil købe noget. Og om dyre danske designbutikker vil åbne der er nok tvivlsomt.
De fine butikker – hvor ”Den Gamle Redaktør” ikke har råd til
Der findes jo de dyre velrenommerede Butikker som efterlyses på Strøget. ”Den Gamle Redaktør” så både Skjold Burne, Hvelplund Ure & Smykker, Birger Christensen, Georg Jensen, Royal Copenhagen og B&O – butikker, som Den Gamle redaktør ikke har råd til at indfinde sig i. Måske var det fordi vi kom ind af den dyre ende.
Der er da også mange internationale kæder med dyre mærkevarer. Lokale beboere er her sjældent. Den lokale stemning er for længst gået fløjten. På visse strækninger ligner Strøget en hvilken som helst strøggade i Europa.
Men her i den dyre ende af Strøget er ikke et eneste træ eller en bænk som man kan sætte sig på. Men her er skraldespande påført møgbeskidte lime-grønne plakater med budskabet ”Ren KBH”.
Danmarks bedste Shawarma – biks ligger på Strøget
Omkring Amagertorv er der et kort stykke med lidt historisk vingepust. Her er granitbelægning, et flot fodgængerområde.
Og i den billig ende som det bliver kaldt, ligger Danmarks bedste Shawarma – biks. Det har den gjort i 40 år. Vi har faktisk tidligere omtalt denne virksomhed i en af vores artikler. Og fordi det er fastfood, behøver man ikke nødvendigvis at ringeagte den type virksomhed.
Selv om det lugter af friture og brændt kød, så er det absolut shawarma i absolut verdensklasse som vi godt kan være bekendt at tilbyde vores gæster.
Man har påtalt de samme ting i årevis
Man kan vel ikke bare forbyde butikker der sælger billige varer eller el – løbehjul, der farer ud og ind af folk på Strøget. Og mere politi har man råbt efter i årevis. De skal nu engang prioritere. De har ikke tid til at uddele støj – og skraldebøder. Der er stadig mange tiggere og plattenslagere på Strøget.
De kommunale discount – skraldespande synes overfyldte. Kan man ikke få plads så smider man bare det ketchup – indfedtede burgerpapir ud over de betonfliser, der allerede var usle dengang i 80’erne, da de blev lagt.
Der mange smukke steder i København
Folk opfører sig efter omgivelserne. Og her på Strøget er det ofte ildelugtende, grimt og slidt. Her bliver der skreget, tisset og smidt affald på gaden.
Der er mange smukke steder i København men Strøget er sandelig ikke en af dem.
Se også Frederiksborggade som er en del af Strøget. Her er masser af fastfoodrestauranter og souvenirbutikker. Det ligner heller ikke Danmarks handelsgade nr. et. Der er kommet ”mange dårlige forretninger” i forhold til de mange ”fine” butikker, der engang var her over hele Strøget.
Kan vi byde gæsterne dette?
Der bliver åbenbart ikke stillet krav til facaderne. Man kan næsten gøre, hvad det passer en. Kan vi byde vores gæster sådan en handelsgade som Strøget udgør? Nogle har kaldt det slum. Martin Zerlang har i bogen ”København på lattergas” blandt andet kaldt det for:
- Det er æstetisk tale om et kapløb mod bunden, man flygter som gående fra det visuelle mareridt tværs gennem mados og affald.
Strøget ligner vel efterhånden det som man ser alle steder. Ved Rådhuspladsen ligger alle metervarebutikker. Ved Kongens Nytorv ligger de mere fine. Ja Østergade var jo også stedet, hvor de fine kom i ældre tid.
Det er noget, der hedder privat ejendomsret
Det var dengang, det var trendy at blive set på Strøget og hvor man hilste på de andre borgerlige. Men Strøgets udvikling er nu overladt til de frie markedskræfter.
Det er mærkeligt, at det kun er markedskræfterne, der skal styre udviklingen. Man kunne jo godt indføre restriktioner, der kan styre udviklingen. Men dette kræver politisk indgreb. Og facader kan man vel også stille krav om.
Men der er jo noget, der hedder privat ejendomsret og man kan vel heller ikke stille krav om, hvem man skal leje ud til. Men det er nok ikke nu man skal begynde med at stille krav til butiksejere. Det kunne man have gjort, da det var højkonjektur.
Se engang på Nørrebro
Og det er nok ikke byens fysiske indretning, der står forrest, når der skal deles penge ud. Vi har før her på siden omtalt en helhedsplan for Strøget, der blev udarbejdet i 2017. Men den omfatter kun belægning, planter og byinventar. Og der kommer vel ikke liv i tomme butikker bare fordi der kommer nye papirkurve.
Men byinventar kan skabe pauser og omveje og gøre folk mere glade. Se bare hvad der er sket på Nørrebro. Se engang det liv, der udspiller sig hver dag på Den Røde Plads. Superkilens løsninger er jo bare geniale.
Nu er det nok ikke lige nøjagtig det, der skal være på Strøget, men man kunne sagtens finde på noget lignende. For en ting er at det gør folk glade på Nørrebro. Strøget skal kunne rumme mange ting. Der må da eksistere nogle kreative mennesker.
Politikerne bør interessere sig for butikkernes ønsker
Måske har politikerne ikke været ambitiøse nok. Og man skulle tro at Strøget havde potentiale til noget mere. Mon ikke der skal flere aktører indblandes i denne planlægning end lige politikere. Man kan altid appellere til rigere butiksliv. Men så skal politikerne også være med på butikkernes ønsker. Og det kniber det gevaldig med i København. Det er som interessen fra politikerne kan ligge på et meget lille sted.
Man skulle jo tro at de flere gange er gået gennem Strøget.
Måske skulle man til at komme i gang for på nuværende tidspunkt er der 57 tomme lejemål på Strøget.
Anarki hersker
Huslejen er steget gennem årene sammen med et mere kaotisk gademiljø. Er man tidlig på færde kan man opleve folk, der sover. Måske sover de en brandert ud. Der er opkast og affald, der først skal fjernes inden man kan åbne sin butik.
Anarki, druk og unge mennesker, der råber efter folk, er dagligdag. Der er stadig masser af tricktyve, der huserer på Strøget. Vi kan vel godt sige det uden at genere nogen – Strøget er i forfald.
Ikke investeret i gaden i årevis
Nye forventningsfulde butikker, der bosætter sig på Strøget bliver skuffede. De får slet ikke den omsætning, som de forventede. Man havde håbet på, at Metroen ville ændre på det. Men åbenbart er folks ændrede forbrugsvaner slået mere igennem omkring Strøget.
Jo der har været mange fine butikker på Strøget. Men de er væk. Nogle er da tilbage. Gaden eller gaderne er dårlig vedligeholdt og til tider uhumsk. Og det ser kun ud til at det bliver værre.
Vi har tidligere her på siden skildret Strøgets storladende historie. Måske skal vi gentage disse fortællinger for lige at genskabe den storladende historie dette sted har. Og stadig kan vi se nogle af disse historiske omgivelser. Men der er ikke investeret i denne gade i årevis.
Dette kan man begynde med
Hele området bør total renoveres – og ikke bare Strøget. Sidegader, pladser og baggårde kan blive unikt. Cyklisme har gjort København verdensberømt. Indrømmet i turistsæsonen er det nærmest livsfarlig at cykle i Indre By selv om man er på cykelstien. Turisterne har deres helt egen færdselslov.
Man kunne jo godt foretage sig noget uden at det har noget at gøre med privat ejendomsret eller de frie markedskræfter at gøre:
- Rammer for hvordan facadeskiltning må tage sig ud
- En mere elegant gadebelægning af stenfliser i stedet for beton
- Helhedstænkning, hvor man ikke kigger på én gade isoleret men hele den historiske bykerne
- Byrumsinventar af kvalitet, f.eks. belysning og skraldespande
- Beplantning og steder at sætte sig
- Ordentlig rengøring og vedligehold
- Stram snor i nattebevillingerne, så bykernen ikke bliver til et opkastfyldt provinsdiskotek i nattetimerne
Nogen bør tage et ansvar
Der er ikke nogen, der tager ansvar for Strøget. Politiet er fraværende og ingen tager rigtig ansvar for oprydning. Det handler også om markedskræfter, omsætning og husleje. Det er ikke bare noget grundejernes forening skal tage sig af. Og hvis det udelukkende er markedskræfterne, der skal bestemme, ja så varer det ikke længe, så gider turister slet ikke at komme her.
En ædruelig morgentur
Strøget er faktisk ikke grimt. Undertegnede er faktisk i ædruelig tilstand vandret ned gennem den en tidlig morgenstund, inden butikkerne åbnede. Hvis man så bort fra al skraldet på gaden, så var det et fint bugtet forløb, afbrudt af små og store pladsdannelser, der laver nogle interessante spring.
Når man forlader smalle Vimmelskaftet og bevæger sig ind på Amagertorv, åbner Helligåndskirken sig op, mens Nikolaj Kirkes spir rejser sig over tagene og skaber noget vertikalt storhed.
For undertegnede er det slut med at komme i Helligåndskirken og købe bøger. Der er simpelthen ikke plads til flere herhjemme.
Vores forfædre har efterladt os noget smukt og unikt, som vi slet ikke er i stand til at værdsætte. Her er discount i alle retninger.
Det koster masser af penge
Det koster penge – masser af penge – for at få dette realiseret. Men pengene skal bruges til cykelstier og til at få bilerne ud af byen.
Både detailhandel og turisme har en interesse i at byen tager sig godt ud. Vi er berømt for at kunne designe. Men vi kan ikke finde ud af at designe vores handelsgade nummer et.
Strøgejendomme er i dag genstand for finansiel spekulation. Højere og højere salgspriser avler højere og højere huslejer, hvilket skubber andet end discount – og kædebutikker væk fra gaden.
Det handler også om at tjene penge
Mange blander sig i debatten om Strøget, men det tydeligt at journalister ikke har så meget begreb om detailhandel og ejendomsforhold. Man kan ikke bare opsige lejere fordi de ligger under en vis kvalitetsgrænse.
Hvis markedskræfterne fungerede rigtigt, ville de mange tomme butikslokaler presse huslejen ned. Og måske kan nye forretningstyper opstå. Men mange af investeringerne er for lånte penge. Investorerne kan ikke skabe tilstrækkelig med forretning ved at sætte huslejen ned. Jo, huslejen er på vej ned, men det går meget langsomt.
Den enkelte butik skal jo i sidste end også have noget ud af det.
Politikere – Detailhandel kan også være et gode for København
Københavns Kommune må gå sammen med private aktører og fonde. Der skal være en startbevilling og politikkerne bør have en ambitiøs opfattelse af at detailhandel kan være et gode for København i stedet for at tænke på storcentre langt væk fra bykernen. Fonde og pensionsselskaber må vel også have en interesse i dette.
Tænk hvis Strøget igen kunne blive et værdigt handelsstrøg og samlingspunkt for københavnerne og ikke kun turisterne. Det skal ikke være et byrum, der fuldstændig underlægger sig handelen.
Måske bliver det en hastesag. For Amazon er lige på trapperne. Og her står de københavnske politikere ganske uforberedt, hvis de vil bevare den trods alt mangfoldige detailhandel, der endnu præger København – men hvor længe?
Kilde:
Husk, at vi hver dag opdaterer vores Facebook flere gange. Vi har også et elektronisk arkiv med 3.300 artikler. Måske bringer vi igen senere artikler om Strøget i gamle dage. |
