Dobbeltmoral med Facebook. Politikerne burde starte med at skrue ned. Effekterne af tiltagene bliver aldrig evalueret. Med overvågning stiger friheden! Hvad gør det ved samfundet? Politiet (Staten) får nye beføjelser. Dommerkendelsen kan man altid få bagefter. Risiko for misbrug og sikkerhedsbrist. Husk, at det nu hedder tryghedskameraer. Ansigtsgenkendelse: EU: nej – Danmark: ja. Du kan ikke slukke for dit ansigt. Systemsvigt hos myndighederne. Manglende kommunikation hos myndighederne. Først tredje indberetning nåede PET. PET kontaktede ikke selv Kriminalforsorgen. Masser af belastende materiale på tre telefoner. Kinesiske scannere. Efterretningsvæsner solgte krypteringsbokse. Man lyttede til mindst 62 landes kommunikation. Russerne vil igen blande sig i den amerikanske valgkamp.
Dobbeltmoral med Facebook
Facebook er blevet partiernes digitale motorvej til vælgerne. Her bliver der sendt positive og glade beskeder til landets vælgere. Her får man ingen kritiske spørgsmål fra journalister.
Nogle gange kan det være lidt naivt, når man ser danske politikere, der bruger dette medie både til budskaber og til annoncering, når de så samtidig virker overrasket over at nogle af os bliver nægtet adgang.
Ja Facebook sætter maskiner til at fjerne indhold og deaktiverer dem, der bryder reglerne. Væk med den rigtige historieformidling. Væk med information om nazisme. Væk med tyske KZ – læger, der kunne bruges i USA.
Virksomheden Facebook har ingen ansvarshavende redaktør og ingen ansvar i forhold til medieansvarsloven eller Pressenævnet. Det er en børsnoteret amerikansk reklamevirksomhed som stiller sin service til rådighed for danskerne.
Politikerne burde starte med at skrue ned
Disse logger så glædelig på, hvorefter brugernes data høstes og bruges til salg af annoncer. Facebook er en blanding af Den Blå Avis og den mest elendige TV – station, der findes.
Svindlere og diktatorer bruger platformen til misinformation. Men indrømmet. Her på Nørrebro Handelsforening og de andre grupper, som ”Den Gamle redaktør” har redigeret, har vi haft og har vi stor glæde af Facebook. Nu er det både blevet ”dyrere” og mere tidskrævende at formidle nyheder. ”Den Gamle Redaktør” blev deaktiveret.
Facebook opstiller regler og fjerner indhold, som skræmmer annoncørerne væk. Facebook kan reguleres efter markedsføringsloven. Den skal beskytter persondata, leve op til straffeloven og følge landets skatteregler. At regulere indholdet direkte er umuligt, fordi Facebook ikke vil tage ansvaret. Det samme gælder for Instagram, Linkedin og Youtube.
Politikerne burde starte med at skrue ned for deres egen begejstring for Facebook. Det er dobbeltmoralsk når de taler om ytringsfrihed samtidig med at de skruer op for annonceringen og debatter med vælgerne på denne ”kanal”.
Effekterne af tiltagene bliver aldrig evalueret
Indgreb i frihedsrettighederne begrundes altid med en akutsituation og hensyn til rigets sikkerhed, men effekterne af tiltagene bliver aldrig evalueret efterfølgende. Og det er som om, at man tager en lille skive ad gangen. Det handler både om ytringsfriheden, informationsfriheden, forsamlingsfriheden og retten til privatliv.
Med overvågning stiger friheden!
Nick Hækkerup vores justitsminister har redegjort for en såkaldt ”Tryghedspakke”, der indeholder en række initiativer til at masseovervåge danskerne. Det sker under mottoet:
- Med overvågning stiger friheden
- Uden tryghed ingen frihed
Førende juridiske eksperter har advaret mod udviklingen i den danske politik, der udfordrer fundamentale værdier i det danske samfund. Klassiske samfundsværdier og retsgarantier skydes i stadig højere grad til side.
Politikerne siger, at det er nødvendigt hvis vi skal bekæmpe terrorisme, organiseret kriminalitet og bander. Men vi er vej stadig et demokratisk land, hvor friheden er på spil for tryghed. Til sidst bliver der ikke mere at beskytte.
Hvad gør det ved samfundet?
Politiet skal have de nødvendige redskaber, bliver der sagt. Men vi savner en debat om, hvad det gør ved samfundet. Det er som om, at der bare sker en automatreaktion, der ofte opstår på baggrund af en konkret hændelse.
Det er vel ikke kun hensynet til politiets effektivitet, men vel også borgernes frihedsrettigheder, der har betydning.
Der er indført dobbeltstraf i nogle områder. Nogle personer må ikke opholde sig visse steder. Så er det maskeringsforbuddet. Og så er det sagen om ulovlig logning af teledata. Så er der også en stigning af offentlig adgang til privat grund uden dommerkendelse.
Vi skal have mange flere kameraer op. Men vi har svært ved at måle effekten af dette plus de mange andre initiativer. Hvorfor tager politikerne ikke mere hensyn til den personlige frihed. De henviser til bande-pakker og tiltag mod terrorisme, ghettoloven og anden kriminalitet. Ja vi skal forsvare os mod antidemokratiske tendenser og meget mere. Og som politikerne skynder sig at nævne:
- Vi skal naturligvis overholde konventionerne og det gør vi også
Politiet (Staten) får nye beføjelser
Argumentet med, at vi bliver nødt til at opsætte flere kameraer, fordi politiet ikke kan være alle steder, holder heller ikke.
Det Kriminalpræventive Råd har udtalt, at mere overvågning ikke fører til færre overfald. TV- overvågning virker bedst mod planlagt kriminalitet som tyveri af biler på parkeringspladser. Folketinget er i gang med at diskutere et lovforslag som gøre det nemmere for private og offentlige myndigheder at tv – overvåge arealer. Når man så får en ny tilladelse, så skal indberette dette til et bestemt register Polcam Gør man ikke dette plus at de bestående kameraer ikke bliver indberettet, ja så kan det betyde klækkelige bøder.
Som led i den såkaldte tryghedspakke lægger man op til betydelig mere tv – overvågning.
Man kender ikke engang antallet af eksisterende overvågningskameraer. Men organisationen Sikkerhedsbranchen mener, at der i alt 1,5 millioner. Men langt fra alle er rettet mod det offentlige rum.
Dommerkendelsen kan man altid få bagefter
Politiet får beføjelser til, om nødvendigt med magt, at overtage tv-overvågning for at forebygge eller efterforske lovovertrædelser. Går det for langsomt med at få en retskendelse, hvorved ”indgrebets øjemed ville forspildes” kan politiet overtage tv – overvågningen alligevel og vente 24 timer med at forelægge indgrebet over for en dommer.
Advokatrådet finder det bekymrende, at der foretages en så betydelig udvidelse af muligheden for at foretage overvågning af den almindelige borger med henvisning til opklaringen af en række grupperingers grove kriminalitet.
Amnesty savner reel undersøgelse af, hvorvidt man ved brug af øget tv-overvågning kan opnå den tilsigtede virkning.
Justitia tvivler ligeledes på, at den øgede overvågning er et effektivt middel til at bekæmpe kriminalitet. Samtidig er den juridiske tænketank betænkelig ved, om indgrebet står mål med hensyn til borgernes frihedsrettigheder.
Risiko for misbrug og sikkerhedsbrist
Institut for menneskerettigheder advarer mod risiko for misbrug og sikkerhedsbrist. Og ifølge IT-Politisk Forening vil der om få år være mulighed for Staten (Politiet) være adgang til en fuldstændig kortlægning af borgernes færden i det offentlige rum.
Og endelig mener Retspolitisk Forening at lovforslagene er en betragtelig indskrænkning i retten til privatliv og mener at det dybest set er udtryk for en mistænkeliggørelse af samtlige borgere:
- Den logik, der tilsiger den slags indgreb, hviler på den antagelse at alle, der færdes uden for eget hjem, kan være mulige lovovertrædere.
Trods alle disse indsigelser får justitsministeren nok ingen problemer med at få gennemført regeringens overvågnings-program.
Husk, at det nu hedder tryghedskameraer
I disse år bliver det enkelte individ svækket og staten bliver styrket. Overvågningskameraer hedder nu tryghedskameraer. Det er åbenbart ikke kun selve overvågningen, man adopterer fra Orwell men også nysproget.
Det er hverken terroristerne eller indvandrerne, der har skruet op for overvågningen og indskrænket danskernes retssikkerhed og frihedsrettigheder. Det er de folkevalgte.
Både masseovervågning og indskrænkninger i frihedsrettighederne giver kontrol og magt over borgerne, Derfor er det et meget stærkt våben. Det kan godt være at hverken den forrige, den nuværende eller kommende regering vil os noget ondt, men staten bør slet ikke råde over et våben, der er så farligt.
Ansigtsgenkendelse: EU – nej, Danmark – ja
Står det til EU – Kommissionen skal projekter, der baserer sig på ansigtsgenkendelsesteknologi midlertidigt forbydes, indtil man har større viden om, hvilken betydning teknologien får for samfundet. Man tænker på tidsbegrænset forbud mod brugen af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.
Herhjemme vil man hellere end gerne bruge denne teknologi. Politiet vil gerne have det.
Hvis vi får ansigtsgenkendelse, så bliver det et af de mest adfærdsregulerende værktøjer siden opfindelsen af afgifter og lyskryds – og måske et lige så normaliseret greb for de politikere, der allerede, også i tryghedens navn, har fjernet retten til at skjule vores ansigter.
Du kan ikke slukke for dit ansigt
Ansigtsgenkendelse har det samme potentiale til at invadere dit privatliv som telefonaflytning. Så er det, at videoovervågning bliver effektivt. Dit ansigt hænger du på – du kan hverken slukke for det eller lade det blive hjemme.
Politikere har givet udtryk for, at man skal indføre det i ”Ghettoområder”. Det kan så hjælpe politiet med at håndhæve det såkaldte opholdsforbud for bandemedlemmer. Og her troede man, at der skulle en retskendelse til. Nej, det går inflation i at anvende overvågningsteknologi.
Aktivering af ansigtsteknologi skal åbenbart ske der, hvor politiet finder det nyttigt.
Systemsvigt fra myndighederne
En ny rapport evaluer myndighederne i forbindelse med terrorangrebet i 2015. Det er systemsvigt at PET ikke forhindrede terrorangrebet på Krudttønden og Synagogen i København. Det vurderer eksperter, der har gennemgået materiale fra politiets efterforskning og evaluering i indsatsen med terrorangrebet, der fandt sted i februar 2015.
To mennesker mistede livet. Det kunne højst sandsynligt have været undgået, hvis der ikke var sket nogle afgørende fejl, inden terrorangrebet fandt sted. Der har været flere forkerte beslutninger.
Manglende kommunikation mellem myndighederne
I januar 2014 blev Omar El – Hussein fængslet, sigtet for drabsforsøg ved et knivstikkeri. I første omgang blev han indsat i Vestre Fængsel, men i april blev han overført til Slagelse Arrest. Her blev der allerede efter mindre end en måned, i begyndelsen af maj skrevet en indberetning om mulig radikalisering til Kriminalforsorgen. Denne indberetning blev ikke sendt videre til PET.
I juli måned fik Omar konfiskeret en mobiltelefon, en Nokia, som ved en senere undersøgelse efter terrorangrebet i 2015 viste sig at indeholde islamistisk propaganda og en terrormanuel.
Telefonen blev mærkværdigvis ikke undersøgt, da den blev konfiskeret. Han blev idømt fem dages strafcelle for dette forhold. Tre uger senere sender Slagelse Arrest for anden gang en indberetning om radikalisering:
- Omar udviser ekstreme islamistiske holdninger
Heller ikke denne gang bliver indberetningen sendt videre til PET
Først den tredje indberetning nåede PET
Først den tredje indberetning fra den 25. september 2014 bliver sendt videre til PET. Her skriver Kriminalforsorgen til PET:
- Vi har fået en indberetning om en af vores klienter, som har udtalt, at han vil til Syrien og kæmpe, når han bliver løsladt.
Åbenbart var der fundet en kniv og endnu en mobiltelefon hos ham.
Endelig var PET nu opmærksom på, at Omar udgjorde en trussel. Ved et møde med Københavns Politi den 28. november 2014 gav PET politiet en underretning om Syrien – relevante personer. Meningen med underretningen var, at Københavns Politi skulle indberette relevante oplysninger om disse personer.
PET kontaktede ikke selv Kriminalforsorgen
Den 18. december 2014 holdt PET et seminar med de sjællandske politikredse om truslen fra militant islamisme. Her var Omar nr. 20 af i alt 50 Syrien – relevante personnavne og cpr – numre.
PET kontaktede ikke selv kriminalforsorgen. Og det på trods af, at der forelå indberetninger med relevante oplysninger, der ikke var noget frem til PET. Slagelse Arrest havde sendt flere indberetninger, der kunne tyde på radikalisering. Og så var der i alt fundet tre mobiltelefoner under hans varetægtsfængsling. Disse var aldrig blevet undersøgt for indhold før efter terrorangrebet.
Masser af belastende materiale på de tre telefoner
På telefonerne var der en masse fra al – Qaeda og om Islamisk stat samt al – Qaedas propagandamagasin Inspire. Der var desuden den såkaldte ”Anarchists Cookbook version 2000. Om den skriver politiet:
- Bogen indeholder en lang række vejledninger til stort set alt inden for terrorisme
Det var prototypen på en livsfarlig jihadist. Alle advarsler blinkede omkring ham. Det havde været mere end rigeligt grundlag til at iværksætte forebyggende strategier og iværksætte undersøgelser om hans aktiviteter efter løsladelsen.
Mistænkelig adfærd efter løsladelsen
Efter sin løsladelse hævede Omar store kontantbeløb fra sin konto. Han købte flere knive pr. postordre. Han købte også en skudsikker vest. På internettet søgte han oplysninger om bl.a. Lars Vilks og Krudttønden.
To dage inden angrebet ville man ved at have overvåget Omars Facebook-profil have kunnet se, at han havde en særlig interesse i arrangementet på Krudttønden.
Efter angrebet fandt politiet også et memorystick, der indeholdt propaganda.
Ekstrem dårlig kommunikation myndighederne imellem
Den grundlæggende fejl fra myndighedernes side var, at man ikke undersøgte hans telefoner. Det overraskende i historien er, hvor dårlig myndighederne arbejder sammen. Man må da håbe, at disse har lært af historien og indfører nye procedure.
På baggrund af dette terrorangreb er der indført diverse ting og sager, som direkte og indirekte påvirker dine frihedsrettigheder. Dette kunne også være blevet undgået hvis myndighederne havde arbejdet bedre sammen.
TV viste en dokumentar om Omar el-Hussein. I dokumentaren blev der nævnt, at ikke mange delte Omar’ s synspunkter. Men vi fik aldrig en forklaring på, hvorfor 700 så fulgte hans begravelse.
Atter engang ønsker man øget tilsyn med efterretningsvæsnet
Atter engang er det fremme i medierne, at partier vil have øget tilsyn med vores efterretningsvæsnet. Disse har vide beføjelser for at beskytte os mod ydre fjender. Men det kan nogle gange være svært at følge med i deres principper og hvor grænsen for deres beføjelser er. De kører helt deres eget løb.
De bruger kilder og agenter. Og så har spaniolerne pludselig anholdt en PET – agent, som PET nægter ethvert kendskab til. Men nogle af Folketingets partier vil have beføjelser til at der foretages egentlige parlamentariske kontroller og undersøgelser af efterretningsvæsnets gøremål, som der det kendes fra USA og Storbritannien.
Som partierne siger:
- Det er vigtigt, at efterretningsvæsnet passer på Danmark. Og det er også vigtigt at vi har tillid til dem og den måde, de gør det på.
Kinesiske scannere
Det var ikke et kinesisk firma, der skulle installere vores nye 5G – net. Men er bange for kinesisk spionage. Men det kan virke foruroligende at et statsejet kinesisk selskab har fået foden indenfor i danske fængsler, toldmyndigheder og lufthavne. Jo vi har fået kinesiske scannere fra firmaet Nuctech.
Vi har åbenbart ikke nogen lovgivning herhjemme, som sikrer os mod dette. Der står sådanne scannere i lufthavnene i Kastrup, Billund, Aalborg og Aarhus. Selv om en sådan scanner er frakoblet nettet, er der ingen garanti. Og en opdatering kan let betyde en indsmugling af en kode.
Ta’ ikke din telefon med til Kina
I Tyskland advares politikere om, at de ikke skal tages deres telefon med til Kina. De skal bruge en telefon med taletidskort og så kassere den, når de kommer hjem. Man bliver udspioneret af det kinesiske statsapparat, påstås der.
Advarslen gælder også for bærbare computere.
Kinesiske virksomheder kan ikke anses for at være troværdige, lyder det fra det tyske efterretningsvæsen. Kinas ambassadør har truet med, at de kan få konsekvenser for den tyske bileksport.
Kinas ambassadør i Danmark har forsøgt at presse Færøerne til at vælge Huawei med trusler om at droppe en længe ventet handelsaftale.
I EU har Margrethe Vestager fremhævet den voksende risiko for digital magtmisbrug.
Fra USA lyder det, at de lande, der indfører 5G – netværk med Huawei ikke vil få del i fortrolige amerikanske efterretninger.
Efterretningsvæsner solgte krypteringsbokse
Overvågning mellem venner må ikke foregå, sagde Frau Merkel for at par år siden. Året var 2003. En stribe afsløringer iste, at amerikanske efterretningstjenester tilsyneladende aflyttede den tyske regeringsleders private mobiltelefon.
Men i årevis er der foregået mystiske og hemmelige ting i den nordtyske by Husum. Her har været en lyttepost, hvor det tyske efterretningsvæsen BDN samarbejdede med amerikanske CIA.
Sagen var nemlig at de to selskaber var ejere af firmaet Crypto AG. I hemmelighed havde den aldrende Bris Hagelin solgt sin virksomhed til CIA og BDN. Ejerskabet var skjult bag et net af skuffeselskaber i Liechtenstein.
På dette tidspunkt leverede Crypto AG to slags krypteringsbokse. En til de allierede med en næste ubrydelig kode. Og så en version til alle andre med en kode, der så ubrydelig ud, men som overhovedet ikke var det. Den kunne let knækkes og indholdet læses, hvis man blot vidste hvordan.
Man lyttede til mindst 62 landes kommunikation
Fra lyttestationen i Husum fik tyske agenter indsigt i de argentinske generalers terrorregime med tortur og drab mod 30.000 mennesker i 1970erne. Alligevel deltog Vesttyskland i fodbold – VM i Argentina i 1978.
Af denne bagdør fik det tyske efterretningsvæsen og CIA-adgang til fortrolig kommunikation i mindst 62 lande. Crypto AG tjente samtidig millioner af dollars som blev delt mellem CIA og BDN. I 1993 solgte BDN sin andel. I 2018 blev blev Crypto AG opløst og en svensk investor overtog virksomheden.
Også Danmark købte krypteringsbokse hos Crypto AG. Måske har CIA overvåget Danmarks forsvar, diplomati eller regering. Danmark har anvendt systemet siden 1996.
Russerne vil igen blande sig i amerikansk valgkamp
Den amerikanske efterretningstjeneste har fået melding om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg. Formålet er at skabe politisk splittelse i det amerikanske system.
Sidste gang lykkedes det over al forventning. Og det var dengang det hollandske efterretningsvæsen, der fandt ud af dette. De kom ind i systemerne hos Cozy bear, som befandt sig i en stor bygning ved siden af Den Røde Plads i Moskva. Ja de fik endda sat navne og ansigter på hackerne.
En anden gruppe Fancy Bear trængte ind i det Demokratiske Partis hovedkontor. Selv om hollænderne havde advaret de amerikanske kollegaer, tog Demokraterne ikke advarslen alvorlig. I stedet fik hackerne de næste måneder adgang til Demokraternes computere og høstede omkring 20.000 e – mails og 58.000 beskeder.
Bagefter blev alt dette lagt på Wikileaks.
- På vores digitale database kan du læse meget mere om Overvågning. Brug søgefunktionen. Vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt.
|
