I Malaysia fremstilles halvdelen af verdens produktion af gummihandsker. Og det er millioner af migranter, der gør dette. For at få et job skal de betale ca. 30.000 kr. Når de så først har fået et job, er det næsten slavelignende forhold med en løn på 1.800 kr. Der er årelange afsavn fra familien. Der er masser af bøder og restriktioner samt udgangsforbud. Amerikanerne har sagt stop for varer produceret under slavelignende forhold. EU og Danmark accepterer det. De stoler på den kontrakt der er indgået. I Sverige kontrollerer man om det er rigtigt. Man stoler også på Fairtrade. Men de varer man kan købe i diverse supermarkeder er også fremstillet i forbindelse med Børnearbejde. Så mærket ”Fairtrade” kan du ikke stole på. Selv om du er en ansvarlig forbruger, så er det langtfra sikker at den vare køber er så ”ansvarlig”
Hvad nu med ansvarlighed?
Kan man stole på diverse mærkater på varer? Kan man stole på, at det offentlige er bevidst om deres indkøb? Tager de sociale og klimamæssige hensyn? Vi dukker ned i et par eksempler som umiddelbar ikke har nogen sammenhæng, men så alligevel.
Køber man bare der, hvor der er billigst uden at tage hensyn til alt andet? Hvad med ansvarlighed?
Halvdelen af verdensproduktionen
I disse Corona-tider købes der mange millioner af engangshandsker, som forbruges af danske hospitaler, plejehjem, hjemmepleje og lægepraksisser. Disse kommer hovedsagelig fra Malaysia. De står for halvdelen af verdens årlige produktion af 300 milliarder gummihandsker pr. år.
Tidligere på året steg aktiekurserne på 20 pct. på blot en enkelt uge for nogle af Malaysia og verdens største handskefabrikanter. Det er altid nogen, der tjener på kriser!
Indvandrer – arbejdskraft
Fremstillingen af engangshandsker beror imidlertid på billig indvandrerarbejdskraft og det er stærk mistanke om, at det beror under slavelignende forhold. De millionstore antal indvandrere får jobs i gummi- og palmeplantager og på det voksende antal fabrikker, der laver tøj, elektronik og gummihandsker til bl.a. forbrugere i den vestlige verden.
Udsigten til fabriksløn er for millioner af nepalesere, burmesere, bangladeshere og mange andre en drøm, der indebærer årevis af familieafsavn. Men også en langt bedre mulighed for at forsørge familien end ellers.
50 milliarder kr. blev sendt ud af Malaysia
I 2018 blev, hvad der svarer til over 50 milliarder kroner sendt ud af Malaysia til familier i migranternes hjemmelande.
Med i bagagen har mange en jobgaranti, som de har betalt meget dyrt hos rekrutteringsagenter i hjemlandet. Hvis man ikke har nok penge selv, må man låne af bekendte eller gældsætter sig med høje renter hos lokale lånehajer.
Bøder og suspendering
I årevis har det været udbredt, at migranternes pas blev konfiskeret af arbejdsgivere ved ankomsten. Ofte bliver opgaver og boligforhold ofte meget ringere, end hvad de blev stillet i udsigt.
Efter arbejde og aftensmad skal de være tilbage på deres hostel, inden udgangsforbuddet træder i kraft kl. 21. Overskrides dette vanker der en bøde. Og det er ofte en halv månedsløn.
Bøder og suspendering er meget udbredt. For eksempel når man går på toilet under tilladelse eller når på grund af overanstrengelse eller træthed blunder på jobbet.
Skal man rejse hjem til familien på grund af dødsfaldskal man aflevere en månedsløn i depositum for at få passet udleveret. Nogle forlanger tre måneders løn. De har ikke råd til at komme hjem til begravelse.
Man skal betale mellem 27.500 og 32.000 kr. for at få et job
Indvandrere fra Bangladesh betalte mellem 27.500 og 32.000 kr. for et job. Det er til et job, hvor mindstelønnen er 1.800 kr. om måneden.
Dette er et begreb som man kalder ”Gældsslaveri”. Og det er meget udbredt i denne del af verden. Det er tidligere blevet omtalt i The Guardian, The Diplomat, Der Spiegel og Danwatch. Men i alle tilfælde er storkunderne vestlige importører.
Her forventes det at leverandørerne efterlever alle relevante krav uden man dog selv undersøger forholdene.
Amerikanerne indførte importforbud
I oktober 2019 skete der noget epokegørende. De amerikanske toldmyndigheder udstedte et sjældent importforbud mod engangshandsker fra den malaysiske producent WRP Asia Pacific på grund af mistanke om tvangsarbejde
Senere gik det ud over Malaysias største producent af gummihandsker Top Glove. Alt dette betød at nogle af de malaysiske producenter begyndte at betale rekrutteringsgebyr retur til arbejderne. Men utallige gør det stadig ikke.
I Danmark må man godt importere produkter fremstillet af tvangsarbejdere
I EU har man ikke samme sanktionsmuligheder som i USA. I årevis har man ignoreret problemerne selv om man har været klar over dem.
En lovudvikling er i gang med Frankrig øverst og Danmark bagerst. Selv om tvangsarbejde er ulovlig i Danmark er det fuldt lovligt at købe og sælge varer, der er fremstillet under tvangsarbejde hos udenlandske leverandører.
Importforbudsramte Top Glove leverer engangshandsker til alle fem danske regioner. I næsten alle tilfælde har leverancen stået på i årevis.
I Danmark bliver oplysninger ikke tjekket
Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) siger, at leverandørerne har underskrevet at de ikke benytter tvangsarbejde. Det er stik imod de seneste års afsløringer fra de amerikanske myndigheder.
Offentligt indkøb kommer i andre lande under kritisk lup i højere grad end herhjemme. Sverige går forrest. De har undersøgt tre af Malaysias største handskefabrikanter. De har flere gange været på besøg i Malaysia.
Ingen dansk kontrolbesøg
Ingen af de offentlige danske indkøbere har været på besøg i Malaysia. Her stoler man stadig på leverandørerne som har underskrevet kontrakter. Man køber stadig gummihandsker hos de leverandører som amerikanerne har sat en stopper for.
Børnearbejde i certificerede plantager
Noget lignende foregår hos importører, der benytter sig af diverse mærker, der viser at man viser socialt hensyntagen. Situationen i diverse plantager er helt anderledes herhjemme. Men man har begrebet certificerede plantager. Dette begreb betyder, at der ikke foregår børnearbejde på disse plantager. Produkter herfra har så fået Fairtrade-certificering.
Og det drejer sig om bananer, kaffe og chokolade m.m.
Men en inspektion på seks certificerede plantager afslørede, at der foregik børnearbejde på fire ud af seks af disse plantager. Der var arbejdende børn helt ned til otte år.
Man skal overholde regler
Du finder Fairtrade – mærket på mange varer i Rema 1000, Lidl og i Coop og Salling Group.
I betingelserne for at blive certificeret skal man kræve en minimumsbetaling for deres råvarer. Det skal sikre at man bevarer levestandarden. Man skal også overholde en række miljøregler – f.eks. må man ikke rydde skov og skal have et bæredygtigt vandforbrug. Og så må man hverken benytte børnearbejde eller tvangsarbejde.
Stigende børnearbejde
En af målene var en reduktion af børnearbejde på 70 pct. Det skulle være indfriet i 2020.
En kommende rapport fra Chicago University viser, at der i Elfenbenskysten, som leverer cirka 40 pct. af verdens kakaobønner, kun er kommet flere børnearbejdere.
I perioden mellem 2009 og 2019 er børn i alderen 5 til 17 år fra familier som arbejder i kakaoproduktionen i Elfenbenskysten steget fra 33 pct. til 41 pct. 1,1 mio. børn anses det for at være.
Et bevidst ansvarligt valg
Når man køber Fairtrade er det netop for ikke at støtte børnearbejde men i stedet for at få dem på skolebænken. Noget tyder på at der fra Fairtrade’ s side mangler inspektion og kontrol.
Når man køber disse varer i supermarkederne ja så træffer man et bevidst ansvarligt valg. Bæredygtighed, ordentlige lønforhold og nej til børnearbejde er nogle af stikordene.
Kilde:
Flere gange om dagen opdateres vores Facebook. Du kan også gå ind i vores digitale database og læse ca. 3.000 artikler. Brug vores søgefunktion.
|
