Kystlandskab mod Øresund. 35.000 skal bo på øen. Men der skal køre 350 lastbiler i døgnet. Der vil opstå store støjgener. Om 50 år står øen færdig. Dårlige forhold for 720 bådejere. Miljøorganisationer mener at EU – lovgivningen er overtrådt. Modstandere af øen er stadig ikke tilfredse. Øen bliver alligevel ikke selvfinansierende, Den kommer til at koste mellem 20 og 50 milliarder kr. Østlige ringvej er færdig om ca. syv år.
Kystlandskab mod Øresund
Lynetteholmen er vokset på tegnebrættet. I de nye planer fylder et kystlandskab med skov, overdrev og strande ud mod Øresund en større del af øens areal. Groft opridset er øens rekreative områder blevet vendt om. Nu er det vendt mod øst og gjort betydelig større.
Det har man gjort for at øen kan klare fremtidens stormfloder og afbøde bølger i forhold til det oprindelige forslag. Dette kystlandskab er noget af det første man anlægger. Og så skal de første flytte ind i 2035.
I den oprindelige plan stod den kunstige ø til at dække et areal på 190 hektar i Øresunds blå område mellem Refshaleøen og Nordhavn. Men nu er øen vokset til 282 hektar. Og de 78 hektar skal dække det det grønne naturområde.
35.000 skal bo på øen
Et vigtigt skridt er en VVM – redegørelse også kendt som en miljøkonsekvensrapport. Den kortlægger de miljømæssige konsekvenser ved store byggeprojekter.
Hvis denne rapport godkendes, så skal anlægsloven af Lynetteholmen godkendes i Folketinget. Og så kan opførelsen af Københavns største byudviklingsprojekt i nyere tid gå i gang.
Hvis øen først ligger der vil den ikke genere havmiljø, flora og fauna. Den 2,8 kvadratkilometer store halvø skal rumme beboelse, skoler, handelsliv, infrastruktur, metro, havnetunnel, virksomheder m.m. Den skal også bidrage til klimasikring.
Når halvøen er færdigbygget, så er der plads til 35.000 indbyggere. Den skal aflaste hovedstadsområdet. Etableringen vil også virke som et kærkomment sted til at komme af med den jord man graver op andre steder.
350 lastbiler i døgnet
Der skal køre 350 lastbiler i døgnet for at bidrage med de 80 millioner tons, der er nødvendig. Dette kommer til at give trængsel for beboerne på Christianshavn og Amager. Lastbilerne skal køre på en nyanlagt arbejdsvej over Prøvestenen via en dæmning til Kraftværksøen til modtageranlægget på Refshaleøen.
Der er hverken fodgængerovergang, lyskryds og ingen cykelstier siger man i Grundejerforeningen Margretheholm. Lastbiler vil i årevis tromle gennem baghaven. Men alligevel er beboerne i det 600 boliger store Margretheholm bedre stillet end forventet.
Vejen er flyttet 330 meter væk fra beboerne. Men det løser ikke alle problemer. Skolebørn skal krydse vejen hver morgen og om eftermiddagen og når de skal til deres fritidsaktiviteter.
Store Støjgener
Men der skal oprettes spunsvægge og jernplader, der nogle steder skal hares i havbunden 14 meter under havoverfladen. Dette kan føre til store støjgener for borgerne i speciel Nordhavn. Men støjen vil kunne høres over det meste af København. De nærmeste vil i perioder ”føle at deres nattesøvn bliver forstyrret”, står det i redegørelsen.
Om 50 år står øen færdig
En udfordring er, at der skal være adgang til Margretheholm Havn. Men her skal der være en oplukkelig bro for at imødekomme ønsker fra beboere og sejlere.
Til næste år i december regner man med at den første lastbil med jord er begyndt at køre jord gennem København og ud til Refshaleøen.
Læs efter læs skal tippes ud i Øresund før den kunstige ø – Lynetteholmen om 50 år står helt færdig.
Dårligere forhold for 720 bådejere
By & Havn fortæller at man har taget hensyn til boliger kolonihaver og trafiksikkerhed og en fortsat brug af Margretheholm Havn. De 720 bådejere i Margretheholm Havn har dog udsigt til markant dårligere sejlforhold til tid og evighed. De fleste beboere havde hellere set at jorden var blevet sejlet til på pramme. Men ifølge By & havn ville dette have belastet miljøet fire gange så meget.
Miljøorganisationer mener, at man bryder EU – lovgivningen
Miljøorganisationer siger, at den offentliggjorte miljørapport er mangelfuld fordi den ikke forholder sig til Østlig Ringvej og metrolinjen. Man får ikke et samlet overblik over miljøgenerne siger man. Den nye rapport er ellers på hele 684 sider. Og den går i den grad i dybden med konsekvenserne.
Men maner, at denne rapport ingen mening giver, da der ikke er noget om metroen eller Østlig Ringvej. Miljøorganisationerne mener ikke at man kan give grønt lys, hvis disse to ting ikke er med. Hvis man ført er begyndt, kan man ikke bare holde op.
Hvis nu det viser sig at være alvorlige miljøkonsekvenser forbundet med en vejtunnel mellem Nordhavn og lufthavnen langs Amager Strandpark vil man så bare fortsætte for at projektet ikke skal fejle? ja sådan spørger miljøorganisationerne.
Disse mener, at By & Park bryder EU – reglerne ved at dele VVM – rapporten op i bidder. Denne ”salami – metode” afleder følgerne af projektet, siger man.
Men på Københavns Rådhus siger Lars Weiss, at det er for tidligt at undersøge metro, vej og boliger, da man slet ikke er langt nok i forhold til de næste etaper af projektet.
Her bliver man mest påvirket af lastbiltrafikken
De fleste påvirkninger af havmiljø, vand og klima er i kategorien ”ingen”, ”lille” eller ”moderat”, mens de trafikale påvirkninger betegnes som små.
By & Havn regner med at den ny Østlig Ringvej vil stå færdig om syv til ti år og at fremtidig jordtransport vil komme nordfra. Men særlig belastet bliver Christmas Møllers Plads, Vermlandsgade, Uplandsgade, Prags Boulevard og så den nye vej på Prøvestenen bliver tungere belastet af lastbiltrafik.
Modstander af øen stadig ikke tilfredse
Hele væksten på 2,5 pct. i tidsrummet 2035 – 2050 vil finde sted i Københavns Kommune. Og så har Københavns byudvikling også båret præg af at betale af på By & Havns gæld. Beboere føler at deres demokratiske rettigheder er blevet tilsidesat.
En af konsekvenser er at den hidtil fredede Lærkeslette på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen er blevet inddraget i byggeprojekter.
Da øen blev lanceret kaldte Lars Løkke Rasmussen den for et Kinderæg. Indtægter for opfyldningen skulle betaler for øen. Salget af jorden skulle betale metro og havnetunnel. Alle var glade. Men i dag mangler der et sted mellem 20 og 50 milliarder kr. for at få projektet til at hænge sammen.
Man kunne måske have fordelt byggeriet ud på hele regionen. Endnu mere trafik i centret er nok heller ikke så smart. Og så er det lige det med miljøet. Man var blevet enige med svenskerne i at man ikke ville fylde mere ud i Øresund.
Flere henviser til, at man burde følge Fingerplanen og styrke omegnskommunerne mere. Men Fingerplanen er jo allerede ødelagt. Det skete, da man lavede begrænsninger på Nørrebrogade. Andre har påpeget, at trafikken i København ikke vil blive lettet. Det er kun for den gennemkørende nord-sydgående biltrafik fra Nordsjælland til og fra Kastrup lufthavn.
Der vil være stigende trafikpres gennem Østerbro og Gentofte kommune, hvor lastbiler vil køre i fremtiden.
By & Havn har ikke påpeget den ødelæggende påvirkning på Øresunds økosystem. Det skyldes at området omkring og ud for København er lavvandet med mange sandbanker, hvor der frodig vækst af ålegræs og andre havgræsser. Disse havskove er hjemsted for fisk, muslinger og slangestjerner.
At ødelægge havbunden yderligere omkring den kunstige ø med en havnetunnel svarer til at rydde mere end 300 hektar skov på land. Med de ting der sker. kan der udvikles iltsvind. Kystlinjen mod København bliver også mere stillestående. Her bliver der så fare for stillestående vand. Som kan udvikle giftige blågrønalger og senere iltsvind. Det kan komme til at stinke som rådne æg.
En mere beskeden vandtilstrømning vil udvikle sig til en kanal med mere stillestående vand. Og her kan iltsvind gøre det sundhedsfarligt at bade i havnebassinerne. Hvis temperaturerne samtidig stiger, så er det ikke godt for miljøet.
Selv om alt dette ikke er nævnt i den foreløbig rapport må vi gå ud fra at By & Havn har undersøgt disse forhold.
Modstanderne af øen er stadig ikke tilfredse.
Kilde:
Hver dag opdaterer vi vores Facebook flere gange. Du kan også gå ind i vores elektroniske database. Her finder du over 3.000 artikler. Brug søgefunktionen. |
