Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvornår kommer den første turist?

Sommeren 2019 var det proppet med turister i København. Pludselig var der ingen. Vi gik fra overturisme til underturisme. Turismen drypper på mange. Men nu skal der også være plads til københavnerne selv. Det er tid til omstilling og nytænkning. Politikerne har vel været i gang? Forslag fra Nørrebro Handelsforening for mange år siden med at sende turister til Nørrebro. Men der kom ingen svar. Ordning med gavekort til restauranter bør udvides. Der huller i hjælpepakkerne, ikke alle får hjælp.

Sommeren 2019: Proppet med turister
Der var alt for mange af dem i 2019. Nyhavn var proppet. Og lokalbefolkningen i Indre København var i den grad trætte af dem. Når man tog sig en cykeltur ind til Indre By, skulle man hele tiden have hånden på bremseren. De vadede ud på cykelstien og kendte ikke noget til færdselslove overhovedet.

Der kommasser af busser ejet af udenlandske vognmænd. Til tider var der trafikal kaos i Indre København. Det var som om, at diverse organisationer ikke var i stand til at regulere disse turister, så der også var plads til københavnerne.

Pludselig var der ingen
Og pludselig i 2020 var der ingen af dem. Regeringen fik skylden fordi turisterne skulle overnatte et bestemt antal dage på hotellerne. Krydstogtskibene blev også væk. Og med dem et stort antal turister og masser af købedygtige kunder til specialbutikker i København. Vi har tidligere beskæftiget os med turisme på www.norrebro.dk. Også de almindelige butikker i Indre By har kunnet mærke at turisterne blev væk.

Krisen har også påvirket kulturlivet i byen. Således har Nationalmuseet et underskud på 60 mio. kr. En fjerdedel af medlemmerne i Horesta fyret medarbejdere. Der er som vi tidligere har skrevet nærmest overturisme i København. Men der kommer ikke mere hjælp end almindelige hjælpepakker. Der kommer ikke en speciel hjælpepakke til København.

Man glemmer bare lige, at København er i særklasse, når det gælder turisme og oplevelse. Derfor rammer krisen ekstra hårdt lige her.

Det drypper på mange
Sommeren 2020 har i særklasse været hård ved Københavns hoteller og de mange tusinde som arbejder her. Alene fra juni til august var der ifølge Dansk Erhverv 90 pct. færre gæster.

Ja også rejsebranchen med 5.000 medarbejdere er hårdt ramt. Hvor er det lige, at man kan rejse hen? Seksdags-reglen betød mange aflysninger. Normalt overnatter man kun 2-3 dage.

Samlet set skabte turismen en omsætning i 2019 en omsætning på cirka 38 mia. kr. og skabte 42.000 jobs, hvis vi lige tager det hele med. Men den negative stemning i 2020 bredte sig lige fra tøjbutikker til lufthavnen. Når byen skaber oplevelser, så drypper det bare på mange. Men sådan var det ikke i 2019.

Fra Overturisme til underturisme
Vi gik direkte fra overturisme til underturisme. Det er gået ud over mange. Se bare på den højst roste københavnske madscene. Det vil tage årtier, inden vi er tilbage til 2019. Det vil sikkert glæde de lokale beboere. Og dog. Det manglede noget i København.

Wonderful Copenhagen har beregnet at nedgangen i udenlandske overnatninger er på omkring 77 pct. Der forventes et tab i omsætningen af turismen på 24 milliarder kr. Det svarer til en skatteindtægt på 7,5 milliarder kr.

Hotelkæden Scandic lukkede midlertidigt 27 hoteller i Danmark. 40 pct. af de gæster som de københavnske Michelin – restaurant har besøg af kommer fra udlandet.

Der skal også være plads til de lokale
Turisterne er med til at give København ry for at være en international storby. Og nogle butikker har en stor omsætning til især kinesiske turister. Turismen skaber jobs og omsætning. Ingen tvivl om dette.

Politikerne har haft en mærkeligt ja/nej – holdning til turisme. Hvis man er kommet med forslag til, hvordan man kan minimere adgangen af turister, ja så var man imod turisterne. Vi må da så håbe, at politikerne i den stille periode er kommet frem til en eller anden ordning, så der også er plads til de lokale københavnere.

Det er tid til omstilling og nytænkning
Der tid til at omstilling og nytænkning hvad angår turisme. Vi skal bestemt ikke læne os tilbage og vente på at den første turist dukker op.

Vi skal have turisterne til at sprede sig. De behøver ikke alle at samle sig ved Den Lille Havfrue og i Nyhavn.

Politikerne har vel været i gang?
Der skal gøre noget ved affald, støj og pis alle steder i byen. Nej turisterne står ikke bag det hele. I sommers var undertegnede i Valbyparken – et pragtfuldt sted, der nu også får deres egen strand. Det kan da godt være at de lokale vil betakke sig ved at få besøg af en masse turister.

Det samme gælder for Kalvebod Brygge og Amager Fælled. Men alt for meget i hovedstaden ender som turistfælder.

Det kan da godt være, at politikere allerede nu har holdt møder med diverse organisationer, erhvervsforeninger, beboerforeninger for at få styr på turisterne og på den støj og det svineri vi var udsat for i sommeren 2019. Man skulle da tro, at det var tid til det nu.

Forslag – men ingen svar
Debatten om turismen må nødvendigvis tages op til diskussion. Har vi for mange hotelværelser? Man kan jo ikke bare basere det hele på vækst. Det har situationen i høj grad vist.

Vi ved godt, at vi har skrevet det et par gange før, men for mange år siden skrev Nørrebro Handelsforening til Wonderful Copenhagen, at man kunne sende turister til Nørrebro. Her var der masser af egnede guides, der kunne vise turister rundt i en spændende bydel. Og vi har også masser af gode restauranter. Desuden er der rig lejlighed for shopping.

Vi hørte dog aldrig fra organisationen. De gad ikke engang at svare os.

Ordning med Gavekort burde udvides
Det er lagt op til at en arbejdsgiver kan give sine ansatte et gavekort på 1.200 kr. til et restaurantbesøg. Men egentlig burde den ordning udvides. Det varer længe inden de udenlandske turister kommer igen.

Københavnske hoteller har taget initiativ til en bookingportal. De tager max. 10 pct. Andre som booking.com og hotels.com er oppe på 25 pct. per booking. Man skal nok være indstillet på at de turister der kommer til sommer, er danskere og skandinaver.

Fra 2015 til 2019 fik København 3.661 nye hotelværelser. Efter planen er 8,199 værelser på vej. Mange københavnere lejer også ud via Åirbnb. 60 pct. af de danske hoteller har oplevet et fald i omsætning på mellem 50 og 75 pct.

Huller i Hjælpepakkerne – ikke alle får hjælp
Det er bestemt ikke alle, der bliver hjulpet af hjælpepakkerne. Virksomheder skal kunne dokumentere at de ramt af restriktionerne. Og dette kniber mange gange for underleverandører. Det kan være de leverandører, der lever varer til souvenirbutikker. Eller taxaer, der ikke mere kører med turister eller besøgene til de lukkede restauranter. Allerede da disse skulle lukke kl. 22, var der en kraftig nedgang i omsætningen.

Det er disse ”huller” i hjælpepakkerne, der volder problemer. Taxabranchen kan ikke bevise, at de var leverandører til mange af de tvangslukkede virksomheder.

Kilde: 

Flere gange om dagen opdateres vores Facebook. Gå ind i vores digitale arkiv. Her er omkring 3.000 artikler. Brug søgefunktion.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16