Specialbutikker må ikke – varehuse må godt. Coop og Salling overholder lovgivningen. Hvem må og hvem må ikke? Varehuse får urimelige konkurrencefordele- Tålmodigheden opbrugt hos virksomheder. Det kommer til at ændre hele detailhandlen og bybilledet. Udviklingen kvæler de mindre butikker. En stor forretningsmulighed for varehusene. Ingen kompensation for værditab. Krisen har også skabt arbejdspladser, men det kan dog ikke opveje alle arbejdsløse. Virksomheder uden penge på kistebunden bliver først ramt.
Specialbutikker må ikke – Varehuse må godt
På Nørrebrogade kan du ikke købe bøger i den lokale Bog & Ide. Du kan selvfølgelige købe det på hjemmesiden. Men går du et par meter, så kan du købe bøger i Kvickly. I Nørrebrocentret kan du ikke købe bøger og legetøj, men det kan du købe masser af i Føtex. Det er det man kalder konkurrenceforvridende. Og jo længere nedlukningen varer des værre bliver det. Når politikere bare svarer, at de nedlukkede butikker jo får kompensation, ja så har de ikke rigtig forstået problemet.
Dagligvarebutikker og apoteker må gerne holde åben. Men de sælger også andet end dagligvarer. Der sælges masser elektronik, maling, boligudstyr, tøj, sko, bøger under nedlukningen. Bare ikke i specialbutikkerne.
I storcentrene er Bilka, Føtex og Kvickly åben og sælger disse varer. Over på den anden side ligger der farvehandlere, boghandlere, El – Giganten, sko – og tøjbutikker, der er tvangslukket.
Hjælpepakkerne dækker nu engang ikke 100 pct. Der er regninger, der hele tiden skal betales. Og lønkompensationen dækker kun 75 – 90 pct. af lønnen.
Mange detailhandlere har en webside, hvor man kan købe bøger, isenkram, tøj m.m. Men hvis man går i varehusene og køber disse ting, ja så støtter man ikke den lokale butik. På den måde, havde det været mere fair, hvis der havde været færre varer i varehusene.
Coop og Salling overholder lovgivningen
Coop og Salling overtræder ikke lovgivningen. Regeringens lægger sig op ad lukkeloven. Andre butikker, der kan påvise at over halvdelen af deres omsætning er dagligvarer må holde åben. Dette er i den grad konkurrenceforvridende. I Frankrig har man dækket alle andre varer til med skiltet ”Ikke til salg”. Bilka, Føtex og Coop lukker ikke disse afdelinger. De siger, at dette ikke kan lade sig gøre.
Dog har Bilka lukket sine none-food afdelinger i Sønderborg, Viborg og Herning.
Hvem må og hvem må ikke?
Butikskæderne Matas og Normal må også gerne holde åben, De sælger apotekervarer. Også kiosker må have åben. De regnes under dagligvarebutikker. Værksteder for biler og cykler må også have åben. Men selve butikken skal holde lukket.
Restauranter og Cafeer må gerne have åben for take-away. Det gælder også, når de ligger i et storcenter.
Blomsterbutikker, der fortrinsvis sælger afskårne blomster må gerne holde åben. Så bliver de også betragtet som dagligvarer.
Private kunder kan komme og hente deres varer i butikker, som de har bestilt via webshop. Her skal de også betale. Det må de ikke gøre i butikken.
Liberale serviceerhverv, der leverer tjenesteydelser i tæt fysisk kontakt til kunder, holder også lukket.
Varehuse får urimelig konkurrencefordel
Hos Byggecentrene, der også skal holde lukket. undrer man sig over, at de store varehuse må sælge værktøj, byggematerialer og andre udvalgsvarer, som de er udelukket fra.
Den normale markedsdynamik giver de store varehuse en urimelig konkurrencefordel. Det virker også ulogisk at kunder kan samle sig i de få butikker, der nu sælger none-food – varer, bare fordi man sælger rugbrød i den anden ende.
Tålmodigheden opbrugt hos virksomheder
Således kan Salling – gruppen flytte deres BR – spil over i varehusene og sælge spillene derfra mens alle Legekæde-butikker er tvangslukkede. Alle isenkram-butikker er lukket alt imens varehusene langer masser af isenkram over disken.
Man kan vel godt forstå, at tålmodigheden er ved at være opbrugt hos virksomhederne, selv om de godt kan forstå, at der er indført restriktioner. Mange mener at ordningen skulle meldes til Konkurrencestyrelsen.
Små og mellemstore butiksejere mener at Bilka, Føtex og Kvickly har fået privilegier.
Det kommer til at ændre hele detailhandlen og bybilledet
Rent sundhedsfagligt er det ligegyldigt om en Matas – butik eller en frisør har åben.
Og netbutikkerne oplever i øjeblikket en kæmpe omsætning på bekostning af alle de fysiske butikker, der er tvangslukket. Det er stor mulighed for, at denne udvikling fortsætter efter at der igen er blevet åbnet.
Siden den 25. december har varehusene haft de beskrevne none-food- produkter for sig selv sammen med web-butikker.
Både på den korte og lange bane kommer det til at koste for de tvangslukkede butikker. Det kan komme til at ændre hele detailhandlen og bybilledet. Det, der foregår, er faktisk urimeligt. Mange mennesker går ud og bruger penge på disse varer i de store varehuse, som de måske ville købe i en anden forretning senere.
Udviklingen kvæler de mindre butikker
I sidste ende risikerer udviklingen i øjeblikket at kvæle de mindre butikker. Reglerne kommer til at koste både kunder og omsætning for de mindre butikker. Den bog eller den bøtte maling, der bliver solgt i en af de store varehuse i dag skal ikke købes, når de tvangslukkede butikker igen åbner. Samtidig bliver den koncernejede butikker som de andre butikker til daglig slås med endnu stærkere.
De mindre butikker kommer til at stå svagere efter Coronakrisen. Hvis politikere i fremtiden vil have handelsbyer eller handelsgader, så er det nu de skal agere og sikre muligheden for at de kan overleve. Det vil få meget store konsekvenser for detailbranchen også på længere sigt, hvis nedlukningen fortsætter. Nedlukningen vil ændre fundamentalt på den måde danskerne handler.
En stor forretningsmulighed for varehusene
Nu står Bilka med en stor forretningsmulighed, som de små detailhandlere ikke har. Havde det været en kortvarig nedlukning havde det nok ikke betydet det store. Men når det er en større nedlukning, kommer forbrugsmønstre til at ændre sig.
Salling Group mener, at de med deres åbning forhindrer at så undgår man at danskerne går på udenlandske webbutikker. Nu gør de store varehuse jo bare det de er sat i Verden for. Det er regeringen der er ophavsmand til så ulige og unfair konkurrence som man ser i øjeblikket.
Udvalgsforretningerne bliver udsat for en helt vanvittig konkurrenceforvridning. Det er på vippen til at være skandaløst.
De store varehuse trækker jo nye kunder til. Her er masser af impulskøb. Kunderne stopper op og bliver længere i butikken. Og hvis man spærrede none-food afdelingerne af, ja så skulle der jo bare være færre kunder i butikkerne. At eksperter skulle have peget at det var en fordel at disse none-food afdelinger skulle være åben, forekommer mærkeligt.
Man kan da sagtens afspærre
Man kunne vel sagtens have spærret området af med afspærringstape, ligesom der kunne have været et krav om skiltning. Praktiske muligheder for afspærring har jo været til stede.
Regeringen har med deres holdning været med til at støtte kapitalstærke kæder på bekostning af små og mellemstore butikker, der i øjeblikket bider negle. De kan ikke opretholde eller udvide omsætningen som varehusene kan i øjeblikket.
Og nok engang – hjælpepakkerne dækker kun en del af det hele. Og nu mister denne gruppe også markedsandele, når de engang åbner.
De store varehuse kan i ro og mag sælge ud af deres sæsonvarer, lokke nye kunder til med slagtilbud på none-food varer. Og så er de klar til en ny sæson uden nedskrivninger og manglende likviditet som alle tvangslukkede butikker.
Dette er en skævvridning af dimensioner. Der er ikke rimelighed i balancen.
Man har gjort det i andre lande
Den fungerende erhvervsminister har afvist at hjælpe de oprørte butikker. Han siger, at man på grund af smittefaren ikke kan afdække områder med none-food.
I øvrigt har man også henstillet til, at varehusene i den nuværende situation ikke holder kæmpe Udsalg.
Men i andre lande har man kunne finde ud af at lukke none-food afdelinger, f.eks. Belgien, Grækenland, Frankrig og Wales. Og argumenterne for dette har netop været ulige konkurrencevilkår.
Ingen kompensation for værditab
En tøjbutik med sæsonbestemte varer kan blive nødt til at sælge sæsonbetonede varer meget billigt. Butikker får ingen kompensation for værditab. Da tøj ikke som sådan foregår eller bliver forældet kan en tøjbutik ikke få kompensation, hvis tøjet må sælges billigere, fordi det ikke længere er på mode eller i sæson.
Krisen har også skabt arbejdspladser
Heldigvis har Corona-krisen også skabt arbejdspladser. Man regner med ca. 15.000. Så skal det lige huskes på, at mange under krisen også er blevet arbejdsløs.
Således var der et computerfirma, der opkøbte webcams, headsets og andet udstyr, da krisen startede. Og det blev i den grad en succes. Et andet firma er gået i gang med at fremstille håndsprit.
Hos Gunnar Madsens Vinhandel har man tænk kreativt. Tidligere har man holdt whiskysmagninger for op mod 30 personer i butikken, men det er nu rykket online. De kunne se en nedgang på 20 – 25 pct. Staten kræver 30 pct. for at man kunne få dækket sine tab.
Takket være onlinesmagningen er det lykkedes at indhente den tabte omsætning. Således endte 2020 på linje med 2019.
I dag vil en virksomhed kunne få op til 90 pct. kompensation, så længe omsætningsfaldet er på mindst 80 pct.
Virksomheder uden penge på kistebunden bliver først ramt
Flere mindre og mellemstore virksomheder har trodset krisen, som ellers har ramt det indenlandske forbrug som en hammer. Det viser et studie som Syddansk Universitet har gennemført blandt 372 virksomheder med i gennemsnit 21 medarbejdere.
38 pct. af disse virksomheder blev kastet ud i en alvorlig krise. 32 pct. formodede at øge deres omsætning mens 30 pct. forsvarede deres omsætning. Man må så formode at disse virksomheder ikke var ramt af tvangslukninger.
De virksomheder, der under denne krise bliver hårdest ramt, er dem, der ikke har penge på kistebunden.
Kilde:
Se vores Facebook. Den bliver opdateret flere gange om dagen. Vores digitale arkiv har over 3.000 artikler – Brug søgefunktion |
