Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Find ulovlige kiosk – varer på Familieministeriets hjemmeside

Offentliggjort 19. marts 2006

Ekstra Bladet afslører den 12. marts 2006 i en artikel, at man ved hjælp af Familie – og Forbrugerministeriets hjemmeside kan finde ulovlige kioskvarer og sandsynligvis også smuglervarer.

Fire klik med musen er nødvendig.

  1. Gå ind på www.minff.dk
  2. Klik på Om ministeriet
  3. Klik på Smiley – linket i højre side
  4. Find din by eller bydel

Nu er vejen banet til billige varer

Man kan simpelthen finde ud af, hvilke kiosker og grønthandlere, der sælger ulovlige varer. Fødevarestyrelsens Smiley – rapport, angiver hvilke varer, der er fundet uden mærkat på dansk. Og selv om dette er tilfældet, kan man sagtens få en glad Smiley.

Selv om Smiley – rapporterne er op til et år gamle fandt Ekstra Bladets journalister ulovlige varer i 8 ud af 9 udvalgte butikker.

Udviklingskonsulent, Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd siger til Ekstra Bladet, Erfaringerne siger, at 95 % af afgiftsvarer uden dansk mærkning som slik, sodavand og chokolade er importeret ulovligt. Det er sorte varer, der er købt for sorte penge, og det er altså ikke betalt danske afgifter.

Familieminister Lars Barfod siger til Ekstra Bladet, at Smiley ordningen ikke er til for at løse Skats opgaver. Den er til for at sikre, at varen er i orden.

Fødevarestyrelsen giver åbenbart kun sjældent Skat besked om, hvis de finder ulovlige varer. Samtidig opfordres almindelige folk til at anmelde butikker, som de mener, snyder. Der er noget galt. Til Radioavisen siger Lars Barfod, at fordi en vare ikke er mærket med dansk etiket, behøver den ikke at være ulovlig. Jamen se overstående, hvad en udviklingskonsulent mener.

En souschef i Fødevarestyrelsen siger til Ekstra Bladet, Vi kontakter ikke Skat. Det har vi simpelthen for travlt til. Det skal være meget grelt, før vi gør det.

Denne påstand bliver senere korrigeret af vicedirektøren i Fødevarestyrelsen, Vores personale er ikke uddannet til at kigge efter smuglervarer.

Forslaget fra www.norrebro.dk skal derfor lyde. Gå ind på overstående hjemmeside, der er garanti for fangst, selv om alle har travlt og skal spare.

En søgning på 2200 gav 757 resultater fordelt på 76 sider


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16