Offentliggjort 26. marts 2006
Her er tredje del i vores lille cykelføljeton. Hør om alle de besværligheder man kan opleve som cyklist. Det er ikke altid lige let, med vrede pensionister, kommende cykelhjelme og en cykelborgmester, der vil indføre cykelmotorveje
De vrede pensionister
En mandag morgen, frisk udhvilet efter en god weekend, må jeg katastrofebremse for en flok pensionister, der bare vader ud på cykelstien. Med stokkende hævede og fremvisning af knytnæver, kan jeg straks se, at noget er galt. Problemet er åbenbart mig selv. Bussen kommer, det betyder så åbenbart, at så vandrer man bare frem.
Da jeg er i godt humør, forsøger jeg at forklare, hvordan reglerne er. Nemlig, at når bussen holder, må man gå frem, og cyklisterne skal holde tilbage. Min forklaring fører ikke til større forståelse, tværtimod. Kampgejsten vokser hos pensionisterne. Jeg må hellere forsvinde.
Først nu kommer linie 18, og svinger ind.
Var det ikke en ide for HUR, at lave en kampagne for, hvad man må, og hvad man ikke må ved stoppestedet. Ideen er hermed givet gratis videre.
Jeg har stået i den modsatte situation, hvor jeg var gående. Bussen holdte, og vi trådte frem. En cyklist måtte mærke min skulder, han holdt ikke tilbage. Jeg håber, at han har rejst sig.
Hensynsløse cyklister
I et læserbrev i Østerbro Bladet hører vi om, at cyklister cykler på fortovet. Fodgængerne må springe for livet. Alle kategorier af mennesker opfører sig hensynsløst, når de kommer op på deres cykel. Skribenten slutter sit indlæg, Hvordan får vi cyklisterne, som er de stærke trafikanter på fortovene, til at ændre deres opførsel.
Kære skribent, der er mange metoder. Men da jeg normalt er et pænt menneske og er imod vold på fortove og cykelstier, samt underlagt nogle etiske regler, kan jeg ikke gengive min metode, for at ændre deres opførsel.
Cykelborgmesteren tramper i Amsterdam
Vores cykelborgmester Klaus Bondam er cyklet til Amsterdam. Han skal ikke studere kanaler, men cykler og boliger. Den gode Bondam har ikke cyklet hele vejen, men han lider af cykelfeber. Han vil have indført cykelmotorveje. Den ene skal hvis nok ligge på Nørrebrogade. Har man tænkt på, hvor bilerne skal placeres?
Sammen med et flertal i Borgerrepræsentationen, har Bondam givet et bidrag til os cyklister på 35 millioner kroner, under sloganet Ikke en fod til jorden.
Cities Enjoy Bicycle Award
Overstående diplom er tildelt København i Cape Town. København får prisen for at fremme cyklismen.
Nye cykelstier, sikrere kryds og bedre cykelparkering er på vej til Københavns cyklister. Vi skal have bedre forhold, fortæller vores cykel – borgmester. Godt 80 personer og organisationer blev spurgt om, hvad der skulle gøres bedre. For en god ordens skyld, så blev jeg ikke spurgt.
Jeg ville da foreslå, at man begyndte, at asfaltere hullerne på cykelstien. Sådan en drattede jeg i, så cykelhandler, Hans atter måtte lappe mit dæk.
Cykelforbundets formand ville have haft flere penge, så man kunne få flere grønne cykelruter i København. Sådan en grøn cykelrute er også skyld i, at Engstrøm Biler på Nørrebro må flytte.
Cykelhjelm skal være påbudt – om et par år
Min cykelhandler, Hans har cykelhjelm. Du kan da ikke komme til at se værre ud, end Poul Nyrup, sagde han til mig. Men jeg vil ikke have cykelhjelm. Jo, jeg ved godt, at 900 hovedskader og 16 – 17 liv kan reddes hvert år. Men nu er det sådan, at jeg i forvejen har en hovedskade. Problemet er
- Det ser åndssvagt ud
- Jeg kan godt tage vare på mit eget liv
- En cykelhjelm er besværlig, at slæbe rundt på, alle steder.
Retsudvalget og formand for Færdselskommissionens formand afviser forslaget fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Desværre er Dansk Folkeparti positiv over for ideen. De plejer, at være regeringens redningsplanke. Men hvorfor blander de sig? Kan de overhovedet holde balancen? På cyklen?
Hvis nu det bliver til noget, er jeg sikker på, at nogle finder på, at sætte navne på cykelhjelmene.
Det har man også i forruderne på trucks og enkelte varevogne. Men navne på cykelhjelm kan have den fordel, at man måske kan genkende sin nabo, når man overhaler på cykelstien.
En cykelhjelm forandrer et menneske til ukendelighed.
Loke overhalet af Hassan på den store klinge
Hvor er det rart, at så mange læser disse cykelhistorier. En af dem, er Rene Larsen, Han skriver
· Gearkabel og – skifte på min sorte MBK – cykel tålte ikke vinterens sne og frost! Det danskdesignede vidunder måtte derfor tilbage til sin danske cykelhandler på Nørrebrogade for at blive repareret – på garantien, naturligvis…
· Næsten samtidigt afleverer en kvindelig kollega sin godt 1 år gamle Kildemoes hos Hassan Cykler til almindelig forårsklargøring.
Nu er der gået 2 uger
· Min kollegas cykel spinder som en kat – smurt og strammet, med nyt gearskifte og kabel, som blev påmonteret fra dag til dag.
· Min egen cykel er stadigt sygemeldt. I løbet af tre dage blev der monteret et uoriginalt gearskifte, fordi forhandleren ikke havde et originalt på lager. Selvom det ikke fungerede ordentligt, fik jeg cyklet med hjem – man ville ringe, når et originalt var fremskaffet fra fabrikken. Efter en uge henvendte jeg mig igen, med min cykel i butikken – johhh, gearskiftet var kommet.
· Nu skulle der imidlertid gå endnu tre dage, mens han monterede det. Hurtigere kunne det ikke gøres – man havde jo andre kunder.
· Mig siger det et og andet om nogle fundamentale forskelle i forretningsmentalitet og kundeservice, siger Rene Larsen og fortsætter, Tankevækkende er, at en lille privat cykelsmed i den grad gi`r kæde(!)forretningen baghjul Godt gået Hassan – du får også MINE penge, næste gang min cykel trænger til pleje.
Tak for dit interessante indlæg Rene. I øvrigt blev Hassan Cykler på Nørrebrogade kåret til Årets Butik for et par år siden. Men Rene inden du kommer for godt i gang. Hvis nu man også havde Årets Butik på Østerbro var jeg sikker på, at min cykelhandler, Cykelmarked, Østerbrogade 103, også ville blive kåret. |
