Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Velstand og velfærd

Offentliggjort 2. maj 2006

Indrømmet, der er 68- generationen, der slipper i det nye Velfærdsoplæg. Det er den generation, der slipper for de store stramninger. Det er de unge, der må holde for. Ingen støtte, hvis man overskrider den normale studietid. Der er lavere kontanthjælp til unge under 30 år.

Men vi har også et arbejdsmarked, der skriger på kvalificeret arbejdskraft.

Mange er selvfølgelig skuffet over, at skattepolitikken ikke er berørt. Desuden er mange af ordningerne noget, der virker for langsomt. Om vores succes med hensyn til samfundsøkonomien fortsætter, bliver spændene, at se.

Tænk, at vi bruger lige så mange penge på at give arbejdsduelige mennesker mulighed for, at trække sig tilbage, som vi bruger på samtlige folkeskoler i Danmark.

Et andet paradoks er, at folk tjener flere penge på at eje mursten, end ved at eje arbejde. Mange boligejere kunne snildt gå på efterløn som 58 – åring Friværdien kan sagtens bekoste en for tidlig pensionering

Her følger de vigtigst velfærds – forslag

  • Uddannelse

    • For få gennemfører en ungdomsuddannelse, i dag er det under 80 %

    • Mål i 2010 – 85 %

    • Mål i 2015 – 95 %

    • 10. klasse afskaffes, i stedet en ungdomsuddannelse målrettet mod erhvervsuddannelse

    • Denne moderniseres med særlige grundforløb, med mentorforløb til særlige behov

    • Der skal oprettes flere praktikordninger, Staten vil tage 25 % flere ind i 2007

    • Hvis unge mellem 25 og 29år ikke går i gang med en kompetencegivende uddannelse, mister de dele af kontanthjælp eller dagpenge

    • Regeringen vil gradvis hæve bevillingerne til 2,5 milliarder kroner i 2005

    • Flere unge skal tage en videregående uddannelse, Mål 2015: 50% (i dag 45 %)

    • Regeringen vil hæve bevillingen til 3,25 milliarder kroner

    • SU – stipendiet skal nedskæres, hvis de unge venter længere end to år, med at gå i gang.

    • En del af SU gøres afhængig af fremdrift i studiet

    • SU begrænses til nomineret studietid. Muligheden for SU – lån udvides

     

  • Efteruddannelse

    • Regeringen vil afsætte en midlertidig pulje på 1 milliard kroner til øget aktivitet, under forudsætning af, at arbejdsgivere og lønmodtagere også bidrager

    • Målrettet uddannelse i at læse, skrive og regne for voksne.

    • Bedre tilbud til tosprogede i bl.a. arbejdsmarkedsdansk

    • Forenklet og permanent jobrotationsordning

    • Flere voksenlærlinge og løntilskud til voksenlærlinge på område med gode jobmuligheder.

     

  • Globalisering

    • En globaliseringspulje der skal bruges til forskning, udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Den skal udgøre 13 milliarder kroner i 2015

     

Efteruddannelse og pension

  • Efterlønsalderen hæves med et år i 2017, 2019 og 2021, så den udgør 63 år i 2021.

  • Pensionsalderen hæves med et år i 2023 og yderligere med et år i 2025, så den kommer til at udgøre 67 år.

Dagpenge

  • Ledige, tilmeldt AF skal fremover mindst en gang om ugen bekræfte, at de er jobsøgende

  • Hver tredje måned, skal de ledige rådighedsvurderes

  • Sanktionen skal skærpes, hvis ledige udebliver fra kontraktforløbssamtaler

  • Ledige, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal straks aktiveres

  • Aktiveringen skal intensiveres efter 2,5 år på dagpenge

  • Genoptjening af dagpengeret skal gøres sværere, så kravene svarer til optjening af dagpengeret

  • Forlænget dagpengeret for 55 – 59 årige ophæves. 58 – 59 årige får ret og pligt til aktivering på linje med andre ledige. Til gengæld forlænges dagpengeperioden for over 60 – årige.

  •  

  • Nydanskere

    • Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere skal øges med op til 25.000 personer frem mod år 2010

    • Flere med svage kvalifikationer, skal hjælpes i gang. Det skal ske med virksomhedspraktik, løntilskud, særlige ansættelsesvilkår og opkvalificering

    • By løntilskudsordning skal målrettes til personer med dårlige beskæftigelsesmuligheder

    • Partnerskabsaftaler med større virksomheder skal hjælpe ledige i faste jobs

    • Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere skal aktiveres hver sjette måned, som øvrige ledige. Det er dobbelt så hyppigt som i dag.

    • De 10 kommuner, der har flest ledige indvandrere, skal have startpenge til at ansætte flere virksomhedsorienterede jobkonsulenter.

    • Opholdstilladelse til alle, der kan dokumentere tilbud om job med løn over 375.000 kroner

    • Green card - ordning med point system, der giver udlændinge med gode chancer for job muligheder, seks måneders opholdstilladelse for at finde jobbet.

    • Integrationseksamen skal bestås af udlændinge med midlertidig opholdstilladelse for at få permanent opholdstilladelse. For at bestå den, kræves fuldtidsjob i to af syv år og bestået prøve i dansk eller dansk/engelsk.

    • Familiesammenføring kræver i fremtiden, at udlændinge består test i hjemlandet i hverdagsdansk og viden om det danske samfund.

Det skal også lige nævnes, at kommunerne også får en gulerod. De får nemlig en gevinst ved at få en ledig nydansker i arbejde

  • Før reformen: 30.000 kroner

  • Efter reformen 100.000 kroner


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16