Offentliggjort 31. juli 2006
Københavns City Center starter med en månedlig åben søndag. Nye typer dagligvarebutikker skyder op som paddehatte. Flere og flere shopper på ”mærkelige” tidspunkter. Hvad vil det ske i Nørrebro `s detailhandel, hvis man ikke følger med? Hvad sker der med ansatte, der ikke kan få passet deres børn? Institutioner har indført op til 25 lukkedage. Offentlig service kan ikke følge dynamikken.
Fra 1. september vil mange butikker under Københavns City Center holde åbent den første søndag i hver måned fra kl. 12 – 16. Hermed tager man krigen op mod de forskellige centre.
De nye åbningstider sætter også spørgsmål ved, hvad detailhandlen på Nørrebro egentlig vil gøre.
www.norrebro.dk har lavet en lille mini – analyse, der næppe kan kaldes en statistisk undersøgelse. Den viser, at det er stor uenighed om, hvad man skal, men den generelle holdning er, at man på et tidspunkt bliver nødt til at følge med.
Uenighed på Nørrebro
Og det faste personale er egentlig heller ikke utilfreds med, at skulle arbejde 4 timer en gang om måneden, en søndag. Så kan jeg da bare holde fri en hel tirsdag, var en af kommentarerne.
Hvad Nørrebro Handelsforening vil foretage sig er usikker. Man havde på et tidspunkt bebudet en undersøgelse af behovet for udvidede åbningstider. Grundet Københavns Kommunes kontraktbrud med Handelsstandens Indkøbsordning er det ikke de store penge til en egentlig markedsføringskampagne for Nørrebro. Såfremt der opnås forlig med kommunen vil dette forhold se helt anderledes ud.
Den ny lukkelov
Hvad er det egentlig detailhandelen må med den ny lukkelov
-
Man må holde åbent fra klokken 6 mandag morgen til klokken 17 om lørdagen
-
Med den ny lukkelov må man holde åbent 20 søndage om året mod før 8
-
Typisk vil man holde åbent den første søndag i hver måned, og alle søndage i december.
-
De yderligere seks søndage kan man selv fordele
-
Reglen om forbud mod salg af alkohol efter klokken 20 er afskaffet.
Ny type butikker vinder frem
Meget tyder på, at forbrugernes indkøbsmønster er ved at ændre sig. DøgnNetto, IrmaCity og Fakta Quick breder sig. Den nye kæde Easy 24 planlægger at åbne 200 butikker i Danmark.
7 – Eleven har bebudet, at de vil have op til 300 butikker.
Berlingske Tidende fortæller, at det gennemsnitlige antal åbningstimer i en Fakta – butik er steget fra 61 timer i år 2000 til 67 timer i 2005. Det kan tyde på, at kunderne gerne tager imod udvidede åbningstider.
7 – Elevens overtagelser af de 100 tankstationer sætter også nye standarder i åbningstider.
Det er særlig den nye type for Convenience – butikker, der mærker fremgang. Det er en mellemting mellem kiosk, supermarked og grill. De er større end kiosker, men mindre end supermarkeder. De handler også typisk med mad – og drikkevare og ofte færdigretter.
Ny online - supermarked
I 2002 startede ISO et egentlig online supermarked, men det kunne ikke løbe rundt. 80% af den danske befolkning har nu adgang til nettet. Dette forhold har fået folkene bag Skagenfood.dk til at oprette Torvet.dk Man er ikke bange for konkurrencen fra Coop`s Nettorvet. For i modsætning til Coop, leverer Torvet.dk varerne direkte ud til kunderne. 1.500 varenumre starter Torvet.dk med.
Skal specialvarebutikkerne også udvide åbningstiderne?
Problemet med specialvarebutikkerne er ofte, at her skal der være faguddannet personale til stede. De kræver mere i løn. Og der er helt klare regler i overenskomsten, hvad de skal have i tillæg. Man anvender her det faste personale, og ikke typisk uuddannet deltidsmedarbejdere som i mange supermarkeder. Derfor kan udvidede åbningstider i specialvarehandelen blive meget dyre. Det skal kunne betale sig, at udvide åbningstiderne.
På den anden side hersker der brancheglidning, som aldrig før. Har man ikke åbent lige som de andre, kan man meget hurtigt miste markedsandele.
Offentlig service skal forbedres
Der stilles store krav til butikkerne og deres ansatte. Tilsvarende kunne man forlange det samme fra det offentlige. Hvis ansatte skal arbejde på skæve tidspunkter, og ikke har familie eller venner, der kan passe børnene, har de et problem. Den offentlige service er ikke fulgt med.
Institutionernes såkaldte sparedage udvides helt op til 25 dage. Man ikke fortænke institutionerne, at de gør det, når man ser på kommunernes spareplaner. Inden for området skal Københavns Kommune alene finde besparelser for 145 millioner kroner.
Men hvad hjælper det, når politikerne hele tiden skriger på vækst og dynamik, når servicen fra det offentlige bliver forringet.
I yderste konsekvens kan det betyde, at enlige med børn bliver valgt fra, da der ikke er plads til ekstraordinære fridage i detailhandelen. Modsat kræver situationen fleksibilitet og tilpasning hos byens detailhandlere.
Pas på konsekvenserne
Den nye lukkelov har gjort det sværere at drive mindre købmandsforretninger. De store supermarkedskæder har vundet på mere åbningstid. Det er særlig i landdistrikterne, at de mindre butikker har måttet lukke. |
