Offentliggjort 8. september 2006
En sand historie (et lærerstykke) om demokrati i Danmark
Finn Thybo Andersen sætter spørgsmålstegn ved demokratiet i forbindelse med kvarterløft og områdefornyelse. Vi har af skribenten fået lov til at videregive denne tankevækkende artikel om demokrati eller mangel på samme. De møder, som skribenten henviser til, har undertegnede redaktør af denne side, også været involveret i. Er det embedsmændene eller borgerne, der bestemmer, hvad der sker i et lokalområde?
2001: Københavns Kommune udsendte i efteråret 2001 "Debatoplæg om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station", en flot tryksag i farver, til alle husstande i området om udviklingen omkring Nørrebro Station og DSB-arealet.
Borgerne indkaldes til gentagne møder, der bliver styret af Kvarterløft Nørrebro Park og Nord-Vest i et forløb der strækker sig over flere måneder. Vi sidder i grupper og diskuterer, der bliver lavet referater og på den baggrund formuleres der et høringssvar til kommunen. Interessen samler sig om DSB-arealerne og Fragtmandshallerne. I høringssvaret står der: ”De gamle fragtmandshaller repræsenterer en væsentlig kulturhistorisk reference til tidligere tiders baneanvendelse…. Det er Borgerforums ønske, at hallerne bevares og konverteres til nutidens behov.”
2004-06: Nu skal der være Områdeløft i Mimersgadekvarteret. Således benævner man det område, der afgrænses af Nørrebrogade, Jagtvej, Tagensvej og DSB-arealet ved Nørrebro Station.
Igen en flot publikation, avisformat, udgivet af Kvarterløftsekretariatet ved Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, sendes ud til alle husstande.
Vil du gøre en forskel i dit kvarter? Har du gode ideer til projekter i dit kvarter? ”Vil du være med til at lave projekter for 30 mio? Vil du deltage i projektarbejdet? Vil du gøre en forskel i dit kvarter? Har du gode ideer til projekter i dit kvarter? Vil du være med til at lave projekter for 30 mio.” spørges der besnærende om i publikationen.
Der indkaldes til offentligt møde omkring borgernes ønsker for kvarteret. Igen møder vi borgere talstærkt op. Der uddeles postkort, hvor borgerne skal skrive deres ønsker og ideer på og sende tilbage, hvad de gør i læssevis. Er meget stort antal ønsker handler om DSB-arealet og Fragtmandshallerne. Der indkaldes igen til gentagne borgermøder med gruppediskussioner.
Områdeløftet har en gavepose på 30 mio. kroner at gøre godt med. Desuden lokkes der med yderligere 100 mio. kroner fra noget man kalder Partnerskabet. Partnerskabet er en koalition mellem kommune og Realdania. Som hver skæpper 50 mio. kroner i kassen, beregnet til nogle markante projekter, der virkelig kan udvikle området.
En Aktivitetspark på DSB-arealet og ”Kunstfragt”, et internationalt kunst- og kulturprojekt i Fragtmandshallerne, gøres af Områdeløftets Styregruppe til hovedprojekterne.
Det er jo såre godt!
Men hvad sker der?
Kommunen starter forhandlinger med DSB om at købe godsbanearealet. Første chok er at DSB kun vil forhandle om 2/3 af arealet. Den sidste tredjedel, hvor Fragtmandshallerne ligger, vil DSB ikke sælge, ikke til kommunen i hvert fald, idet DSB sætter en tårnhøj pris på området (33 mill. siges der).
Sagen er den, viser det sig, at i følge kommuneplanen er de 2/3 af arealet, som DSB altså godt vil forhandle om udlagt som ”o”, altså offentligt område, medens den 1/3 hvor Fragtmandshallerne ligger er udlagt som ”c”, som tillader 110% bebyggelse (5-etages byggeri). Det forlød der ikke noget som helst om, da vi i 2001 brugte adskillige aftener, indkaldt af Københavns Kommune, med at diskutere fremtiden for DSB-arealet. Det var jo det, vi via tryksagen var indkaldt til at diskutere! Desuden var der dengang almindelig konsensus om at der ikke skulle være mere boligbyggeri på Ydre Nørrebro, Danmarks tættest befolkede område, med 3 m2 friareal pr indbygger, mod et gennemsnit for hele København på 25 m2.
DSB søger kommunen om tilladelse til at nedrive Fragtmandshallerne. Det kan de imidlertid ikke få, fordi projektet Kunstfragt er et hovedprojekt i områdefornyelsen. Så bestemmer kommunen at Kunstfragt ikke kan realiseres, styregruppen for områdeløftet trækker Kunstfragt ud som hovedprojekt og så kan DSB få sin nedrivningstilladelse.
Men så rejses der en fredningssag, der omfatter de bevaringsværdige Fragtmandshaller, et jernbanespor og Toldbygningen, der ligger længere nede på arealet. Hallerne og godsbaneanlægget er en af de sidste rester af den industrikultur, der er en vigtig del af Ydre Nørrebros historie og identitet. Det Særlige Bygningssyn udtalte: den imponerende lange, håndværksmæssigt smukt udførte lagerhal helt unik i forhold til de mere beskedne pakhuse i provinsen.
Hertil kommer fragtmandshallernes kulturhistoriske betydning for opfattelsen af Ydre Nørrebros industrielt betingede udbygningshistorie. I en tid hvor de fleste store industrier i området er nedlagt, fortæller fragtmandshallerne om infrastrukturens betydning for industrilokaliseringen i datidens København.
DSB bliver rasende og blokerer totalt forhandlingerne med Københavns Kommune om de 2/3 af arealet, så hele områdeløftet er truet med at gå mere eller mindre i stå, da Aktivitetsparken er et andet hovedprojekt, udpeget af områdeløftets styregruppe.
Men hvad finder Partnerskabet så på?
Under overskriften: ”Fantasifuld byudvikling til Ydre Nørrebro” præsenteres et nyt projekt, som ”nyskabende byrum” kaldet Superkilen: en smal kile der går fra Nørrebrohallen til Tagensvej langs en cykelsti og opfinder Mimersplads, som skal være kvarterets fyrtårn med et internationalt multikulturelt center.
Ikke et ord om DSB-arealet og Fragtmandshallerne.
Hvad skal så være der?
Professionelle fodboldbaner og et klubhus til Skjold. Som venligst udenfor træningstid må anvendes af kvarterets unge.
Og et Boasebyggeri af arkitektgruppen Force4. (BOASE er et alternativt boligprojekt lavet af Force4 i et tværfagligt samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole).
Her skal mindes om at Ydre Nørrebro er Københavns og dermed Danmarks tættest befolkede område og det område der har den højeste procent af indvandrere. Og at friarealet per indbygger er 3 m2 mod et gennemsnit i København på 25 m2..
Det, der er brug for på Ydre Nørrebro, er et åbent område hvor hele kvarterets beboere kan færdes og mødes og udøve fælles aktiviteter. Et åbent rum for alle generationer med muligheder for udfoldelse både for børn, unge, voksne og ældre.
Interkulturelle haver og drivhuse, hvor man dyrker grønsager, sportsfaciliteter med f. eks en indendørs skateboardbane, grillpladser, vand, legepladser som bygge- dyre - og vildlegepladser hvor børn kan udforske naturen og meget mere som beboerne ellers kan finde på, også for de mange institutioner på 1 sal med taget af en garage som eneste udendørs facilitet.
Alt det omkring Københavns nye Internationale Kunst- og Kulturcenter, ”Kunstfragt” i de bevaringsværdige Fragtmandshaller, der nemt kan rumme fleksibel koncertsal, udstillingshal og teatersal og værksteder, ungdomslokal-tv, Lokalmuseum og en cafe og spisested der åbner op ud til Aktivitetsparken. Et samlingssted, der for alvor sætter Ydre Nørrebro på Danmarkskortet og forbinder det lokale med det globale, og skaber en åbning ind mod Mjølnerparken og forbinder den og dens beboere med omverdenen. Skaber luft, liv og gennemstrømning.
Se på kortet, Klik her eller her som Realdania venligst sender ud! Se ”Superkilen” og sammenlign den med DSB-arealet og Fragtmandshallerne. Og se Realdanias pædagogiske version af hvad Superkilen er! Hvor det gule område, der angiver superkilen, er tegnet helt indtil huskanterne. Hvor Nørrebrohallen og en grøn cykelsti (hurra og tak for den!) i forvejen lægger beslag på det meste af arealet. Og med et internationalt kulturhuscenter på superkilen på 3000 m2, som der tales om, er det så som så med det åbne friareal til Ydre Nørrebro.
Borgerne har talt! Gang på gang ved de kommunalt indkaldte borgerhøringer. Men det virker som om beslutningerne allerede er truffet helt andre steder, udenfor demokratisk synsvidde, i magtens skumle labyrinter.
Og bortset fra en bænk her og der, eller en potteplante eller et træ (hvilket jo selvfølgeligt er udmærket og opløftende for kvarteret) lades borgernes synspunkter ude af betragtning. Dette er ikke skrevet for at pege fingre af de mange mennesker, der af idealistiske grunde bruger deres tid i områdeløftet og dets styregruppe, men nærmere for at udstille de vanskelige, for ikke at sige umulige arbejdsvilkår, de har.
Et lyspunkt og håb kan endnu være at det ikke lykkes spekulationslystne mørkemænd at forpurre fredningsplanerne og nedrive Fragtmandshallerne, så borgernes ønsker endnu engang kan sættes på dagsordenen.
Det 40.000 m2 store gamle godsbaneareal ved Nørrebro Station giver en enestående mulighed for at skabe noget nyt og anderledes for Ydre Nørrebro og hele København og dermed radikalt ændre det image Ydre Nørrebro har, og de muligheder borgerne der har for adgang til friareal og kulturelle tilbud.
Hvorfor skal alle kulturinstitutioner ligge i centrum og være forbeholdt kultureliten? Nej, de skal ud at ligge der, hvor befolkningen bor. Og de skal skabes på deres præmisser, så at ”kultur” og ”folk” ikke er to adskilte begreber, men samles til et hele.
Forspild ikke denne enestående chance!
Finn Thybo Andersen
Billedkunstner, med i kunstnergruppen ”YNKB”
Lektor ved Kunstakademiet i København |
