Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvor fører integrationen hen ?

Offentliggjort 10. september 2006

Er det arbejdsgiverne, der ikke føler et socialt ansvar. Eller er det snarere ikke alle arbejdsløse, der ikke er motiverede til et job. Hvorfor er så mange veluddannede nydanskere på kontanthjælp, mens man skriger efter arbejdskraft. Hvad har Nørrebro handelsforening egentlig gjort?

Arbejdsgiverne bliver beskyldt for mangel på socialt ansvar. I Nørrebro Handelsforening startede man operation Ny Mesterlære for nogle år siden, og indførte Elever til detail. En ordning, der især skulle få unge nydanskere til at få en uddannelse. Ved årsskiftet har 60 unge gennemgået denne uddannelse, og hvad det er endnu bedre. Den ny mesterlære er taget imod med kyshånd fra erhvervslivet.

Er nydanskere medlem af vores samfund?

Hvis vi ignorerer problemerne, forstærker vi fremmedgørelsen. Ghettodannelser med egne normer, sociale problemer og høj kriminalitet bliver dagligdagen.

Religiøs fanatisme, hvor kun yderpunkterne kommer til orde og hvor intolerance er kodeordet, kan blive virkelighed.

Overdriver jeg ikke? Nej faktum er at nydanskere har

  • en stadig lavere beskæftigelsesandel

  • en generel lavere uddannelse

De er endnu ikke blevet fuldgyldige medlemmer af vores samfund. Det første der må gøres, er at få beskæftigelsesfrekvensen op. Det burde være muligt. 48 % af nydanskerne er arbejdsløse og 27 % er på kontanthjælp. Mange er slet ikke registeret. Samtidig skriger virksomhederne efter arbejdskraft.

Formanden for DHS (Dansk Handel og Service) påpeger, at hvis der ikke gøres noget effektivt, er Danmark om 10 – 15 år et splittet samfund, hvor indvandrere lever for sig selv, sådan som vi så i forstæderne til Paris.

Hvorfor gør Staten ikke noget mere?

Både nydanskere selv samt virksomheder bør gøre en større indsats end i dag. Efterkommere af flygtninge bør op på samme beskæftigelsesgrad som andre danskere. Det kræver vilje. Alle der kan bør bidrage til fællesskabet.

I mange brancher er andelen af nydansker alt for lavt, det gælder også det offentlige.

Staten burde ellers gå forrest, men kigger vi på antallet af indvandrere i de forskellige ministerier, bliver man forbavset:

  • Statsministeriet 4,8 %

  • Udenrigsministeriet 2,0 %

  • Finansministeriet 2,4 %

  • Økonomi – og Erhvervsministeriet 2,3 %

  • Skatteministeriet 1,1 %

  • Justitsministeriet 0,8 % o.s.v

  •  

  • Kirkeministeriet topper med 7,7 %.

Flaskehalsproblemer kan løses

Fortæl nydanskerne, at der er brug for dem, men mange arbejdsgivere har ikke erfaring med at ansætte nydanskere.

Aktivering af indvandrere og forbedring af deres kvalifikationer vil ganske givet løse vores flaskehalsproblemer.

En tredjedel af samtlige ledige er koncentreret på nydanskere og ældre over 50 år. Blandt indvandrere fra eksempelvis Somalia, Syrien og Irak er ledigheden efter seks år i Danmark stadig langt over 50 %. Alene blandt kvinderne fra disse lande er ledigheden i nærheden af 80 %.

Hjælper større krav ?

I tænketanken Cepos har man diskuteret indslusningsløn. Her siger en cheføkonom meget rammende En arbejdsgiver vil ikke ansætte en person til 120 kroner i timen, hvis vedkommende kun skaber værdier for 50 kroner.

I Ceops mener man også, at de 140.000 modtagere af kontanthjælp burde mødes med langt mere barske vilkår. For unge under 30 år, burde der indføres et loft over kontanthjælpen, som svarer til det man får i SU.

Af de 250.000, der er på førtidspension, er det formentlig en del, der kan arbejde, mener Ceops.

En del arbejdsgivere vil gerne betale, for at få opkvalificeret og omskolet arbejdskraften.

Nydanske kontanthjælpsmodtagere har god uddannelse

Men det er et paradoks. Kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund er bedre uddannet end danskere på kontanthjælp.

Her er der tre gange så mange der har kortere videreuddannelse. Der er dobbelt så mange, der har mellemlange uddannelser. Og hele fire gange så mange har lange videregående uddannelser. Det er Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, der har fundet ud af dette. En af årsagerne kan være manglende dansk kundskaber. En anden årsag kan være, at indvandrerne diskrimineres og fravælges til job, de er kvalificeret til.

Hvorfor er der egentlig ikke lavet en undersøgelse på det?

Nej til kvoter

DHS (Dansk Handel og Service) har ifølge en undersøgelse, fundet ud af, at hvis man får bedre rådgivning fra kommunerne og arbejdsformidlingen vil 57 % af servicevirksomhederne overveje at ansætte flere indvandrere. I DHS håber man på, at kommunerne bliver mere aktive. Kvoteordninger afvises, det er kvalifikationer og motivationen, der skal afgøre en ansættelse.

Motivationen mangler

Beskæftigelsesministeren vil tvinge de ledige i arbejde med trusler om bål og brand. Men en ny analyse udarbejdet for Politiken af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 6 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere, der er sendt i arbejde mod deres vilje, er ude af jobbet efter bare tre måneder. Det samme er hver tredje dagpengemodtager.

Efter ni måneder har næsten 70 % af kontanthjælpsmodtagerne og 60 % af dagpengemodtagerne forladt deres job, og er igen på offentlig forsørgelse.

Det vigtigste er, at folk er motiverede. Man skal vel ikke altid bebrejde arbejdsgiverne hvis de siger nej til en eller anden ordning.

Mange føler, at de spilder deres tid, fordi mange simpelthen ikke er motiverede til det arbejde, de bliver henvist til. Alt for mange har også forbehold.

De ledige skal tage arbejde – uanset hvad

70 % af danskerne mener, at de ledige skal tage det job, de får tilbudt. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Norstat har foretaget for Søndagsavisen. Kontanthjælpen skal oven i købet tages fra de ledige, hvis de ikke vil påtage sig det anviste job. Det mener seks ud af ti adspurgte.

Det forrige afsnit viser, at trusler og økonomisk tvang ikke er vejen frem, hvis samfundet vil have gruppen af langtidsledige i arbejde.

Man skulle mene, at der hellere skulle fokuseres på de faglige og sociale kompetencer. Så kunne det også være, at resultaterne blev bedre. En arbejdsløs er en ressource ikke en klient. Tvang får folk til at reagere med trods. Alle kræfter vil blive brugt til at gøre modstand.

Den ledige skal have sin beslutningsevne tilbage, siger cand. psych. Ove Lund til Søndagsavisen. Kunsten er at gøre det til et privilegium at begynde på arbejdsmarkedet.

Hvor fører integrationen hen? Er vores indsats for fejlet? Vi kan heller ikke løse vores flaskehalsproblemer, selv med mange ledige.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16