Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Lukkeloven angribes atter engang

Offentliggjort 3. august 2009

Lukkeloven gøres nu genstand for at København udvikler sig til en spøgelsesby. I en ”klima – tid” mener mange politikere, at der skal holdes nærmest døgnåbent.

Faglærte butiksansatte med børn vil vælge offentlige erhverv. Her er arbejdstiden tilpasset offentlige pasningsmuligheder. Hvis lukkeloven liberaliseres vil der være mangel på faglært personale.

København er en spøgelsesby
Nu er Horesta ude med riven. De mener, at lukkeloven er skyld i at København udvikler sig til en spøgelsesby.

Horesta er brancheforening for hoteller, restauranter og turistvirksomheder. De opfordrer til at se på en dispensation, når lukkeloven skal drøftes engang til efteråret.

Organisationen mener, at det er en skandale, at man fra lørdag eftermiddag til mandag morgen skal møde lukkede butikker.

Horesta mener, at 20.000 – 25.000 københavnske turister hver weekend går forgæves. De vil gerne lægge deres penge i butikkerne, derfor bør alle butikker åbnes.

Kommunerne skal selv bestemme
Og det er utrolig så mange meninger der er om denne lukkelov. Så sent som sidste år arbejdede et udvalg på at gennemgå lukkeloven. Maksimumsstørrelsen på dagligvarebutikker blev hævet fra 3.000 til 3.500 kvadratmeter, mens grænsen for såkaldte udvalgsvarebutikker – for eksempel butikker, der handler med tøj og sko – blev sat op fra 1.500 til 2,000 kvadratmeter. Denne ordning har været i gang i knap et år.

Men det er åbenbart ikke nok for Venstre. De vil nu lade det være op til de enkelte kommuner at bestemme butikkernes størrelse.

Dette vil helt sikkert komme til at betyde en ”kommunekrig”. Taberne vil blive de små og mellemstore butikker.

Ingen dispensation på Nørrebro
Politikere har før været fremme med at hele København skulle have en dispensation fra lukkeloven. Dengang afviste formanden for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer en sådan dispensation. Han mente blandt andet at Nørrebro var amputeret i forhold til andre dele af København i kraft af Nørrebrogade – forsøget. Han ville ikke have flere kommunale forsøg over hovedet.

Fritidsborgmesteren går ind for liberalisering
Fritidsminister Pia Allerslev siger til Ekstra Bladet, at lukkeloven skal helt afskaffes. Det skaber bedre betingelser for turismen.

Hun mener ikke, at det hører sammen med ønsket om at tiltrække flere turister. Hun mener også at lukkeloven er ude af trit med den livsstil københavnerne lever i dag.

Der et andet forhold til børn og den måde vi passer dem på, siger Fritids – og Kulturborgmesteren.

Offentlig service forringes
Men det er ikke mange politikere, der tænker på, at mange ansatte i butikker også skal have deres børn passet. Og her går offentlig service lige den modsatte vej. Her reduceres servicen.

I den offentlige service har man nemlig ikke tænkt sig at udvide åbningstiden.

Flere ressourcer bruges i en ”klima - tid”
Og i en verden af klimatopmøde er det for mange butikker spild af ressourcer, når man skal have butikken åben ”døgnet rundt”.

De ufaglærte vil opleve gyldne tider. Deres lønkrav er ikke så høje som de faglærtes. Så mon ikke kunderne vil opleve det i nærmeste fremtid, når lukkeloven liberaliseres. De vil blive betjent af ufaglærte butiksansatte.

Og faglærte butiksansatte med børn vil måske kaste sig over offentlige erhverv, hvor arbejdstiden er tilpasset børnehavernes åbningstid.

Kan ikke klare flere udgifter
I en verden med brancheglidning bliver det igen de små og mellemstore butikker, der må lade livet. Ved udvidet åbningstid kan de ikke klare merudgifterne.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16