Offentliggjort 3. august 2009
Siden sidste kommunalvalg er der sket dramatiske ting på Nørrebro. Ungdomshus – konflikten kostede samfundet min. 128 millioner kroner. Dertil er kommet tabt omsætning. Kunderne har holdt sig tilbage fra området. Skylden har også været den tåbelige trafikordning. Måske har en ændret styreform ikke kunne ændre på dette. Men man må forlange at forvaltningerne har styr på deres regnskaber. Det skal virksomheder på Nørrebro trods finanskrise m.m. Perioden giver i høj grad en eftertænksomhed på, hvor man skal sætte sin stemme.
En hård periode for de handlende på Nørrebro
Skal man som forretningsdrivende på Nørrebro tænke tilbage på, hvad politikere og embedsmænd har gjort for bydelen eller ikke gjort, bliver det meget at tænke over.
Ungdomshuset har vi indgående beskæftiget os med her på siden. Det har kostet samfundet min. 128 millioner kroner. Dertil kommer tabt omsætning for detailhandelen plus alt det løse. Nørrebro Handelsforening talte allerede på et tidligt tidspunkt for en løsning. Man gik aktivt ind og ydede et stykke arbejde, men blev mødt med måben fra størstedelen af politikerne og embedsmænd.
Trafikforsøget har lukket butikker
Vi kan også se, hvad trafikforsøget har betydet. En masse butikker er lukket, ansatte er blevet fyret og Nørrebrogade har mistet gejsten. Nørrebro Handelsforening advarede fra starten mod forsøget. Man efterlyste konsekvensberegninger, men fik at vide, at dette ikke kunne lade sig gøre. Derfor foranstaltede handelsforeningen deres egen undersøgelse, hvor man involverede en række samarbejdspartnere og foretog yderligere undersøgelser. Resultatet udeblev ikke. Masser af politikere og embedsmænd beskyldte foreningen for manipulation og løgnagtighed.
Men inden vi nu kommer for godt i gang og bliver personlig, må vi godkende at et politisk flertal står bag beslutningen, ligesom Nørrebro Lokaludvalg bakker forsøget helhjertet op.
Byretten: Kommunen må godt ændre i kontrakten
Handelsstandens Indkøbsordning ligger lidt længere tilbage. Men fornyelig bestemte Byretten at Københavns Kommune havde ret til at ændre i kontrakten. Dette betød at Handelstandens Indkøbsordning måtte sælges. Dette betød et tab på 5 – 6 millioner kroner, samt det faktum at de ældre medborgere i Københavns Kommune skulle betale mere for deres leveringer. Men det sidste er nu ikke sagt i den sag.
Savner en erhvervsforening
Nørrebro Handelsforening har i høj grad haft brug for en erhvervsforening, der kunne have varetaget deres interesse i stedet for at skulle beskyldes for andre hensigter, end dem der var tilsigtet i den sidste periode. Man har godt kunnet ønske et organ, der kunne have været med til at udpensle overfor politikere og embedsmænd, hvilke konsekvenser beslutninger kan føre til.
Man kan så spørge, hvordan det ellers går?
Udnytter politiske modstandere situationen?
Ja revisionsfirmaet Deloite har fundet, at der i Teknik – og Miljøforvaltningen ”er perioder, hvor den basale økonomiadministration ikke understøttes af en sikker drift.
Med andre ord økonomistyringen er mangelfuld.
Klaus Bondam har beskyldt politiske modstandere til at ville udnytte situationen i forbindelse med et valgår. Men på Christiansborg er det nu både politiske modstandere og fjender, der slår til lyd for, at der skal en ordentlig styring på Københavns Kommune.
Det er som om, vi har hørt dette før. Har vi ikke før hørt at kommunen skulle under administration af Kommunernes Landsforening eller Indenrigsministeriet?
Tager ikke situationen alvorlig
I flere måneder har Teknik og Miljøforvaltningen ikke været i stand til at betale deres regninger. Pludselig kommer det frem, at der har foregået et oprydningsarbejde i forvaltningen siden 2008. Man er optimistisk med hensyn til at have styr på det hele inden udgangen af 2009. Hel forvaltningens økonomisystem er opgraderet, men endnu ikke helt i drift. Revisionsfirmaet er tilfreds med handlingsplanen.
Som så ofte før bliver det peget på forgængerens fadæser. Det har vi hørt før i kommunen.
Hos De Radikale bliver problemerne kun betragtet som tekniske, og at kritikken er helt ude af proportioner.
Ansvaret forsvinder ganske langsomt
I forvaltningen siger man, at der ikke er brugt flere penge end budgetteret. Ansvaret forsvinder ganske langsomt.
Men professionelle revisorer peger på alvorlige revisionsproblemer ved årsskiftet. En af problemerne skitser Deloitte i revisionsrapporten:
- Forvaltningen har oplevet en stor personaleafgang i forbindelse med den organisatoriske omstrukturering.
Mangel på viden og mandskab kan ligesom for en privat virksomhed som for en offentlig virksomhed være et alvorligt problem.
I sidste ende er der dog nogen, der skal tage et politisk ansvar.
Bare man får sin politik igennem
Men man kan spørge sig selv, hvor meget kreativitet politikere kan bruge i markedsføring af København. Husk vi er klimaby. Der er mange muligheder. Hensynet til skatteydernes penge er måske lige meget. Konsekvensberegninger er heller ikke noget, man gider at beskæftige sig med. bare man får sin politik igennem.
Det kan jo være lige meget at familier er slået i stykker fordi deres indtægtsgrundlag er slået i stykker. Se blot eksemplet med Nørrebrogade. Smarte politikere bruger udtrykket. Det er finanskrisens skyld.
Overvågning og regnskabskontrol
Butikker på Nørrebrogade må lukke, når de har ondt i økonomien. En forvaltning kan dække sig under forklaringer. Har skatteyderne ikke krav på at kende de faktiske forhold?
I flere måneder har forvaltningen ikke kunne betale sine regninger. Man har haft et skuffesystem, som ikke hang sammen med det øvrige system. Således er konti helt tilbage fra 1997 endnu ikke afstemt. Forekom sådan noget inden for det private erhvervsliv ville man sikkert blive dømt for regnskabsfusk eller lignende. Der ville sikkert være blevet indført en eller anden form for overvågning og ekstern regnskabskontrol. Grunden til dette er at der er fare for regnskabssvindel.
Økonomistyringen burde samles
Det er problemer med økonomistyringen i kommunen. Måske hænger det sammen med styreformen. Mange borgmesterområder udfører de samme ting. Hvorfor kan disse ting ikke rationaliseres til gavn for skatteyderne?
Således kan kommunen spare 170 millioner kroner, såfremt økonomistyringen blev samlet et sted. Tænk hvor mange børnehavepladser dette kan give. Måske kunne dette føre til færre lukkedage i kommunens institutioner til glæde for de butiksansatte.
Seks forskellige kongeriger
Problemet er det kommunale selvstyre. Magistratstyre kendes også i Århus, Ålborg og Odense. Styreformen kendes tilbage fra 1659. I 1998 blev styreformen ændret til udvalgsstyre.
Københavns Kommune kører med seks forskellige forvaltninger, hver med sin egen borgmester og administration. Seks forskellige kongeriger. Ikke engang økonomiforvaltningen har kompetence til at gå nærmere ind i de forskellige forvaltninger.
Det er grænser for, hvor meget denne forvaltning kan tillade sig.
Seks forskellige fæstninger hvorfra man bekriger hinanden. For at skabe resultater for København kræves der samarbejde.
Folketinget kan vel ikke sætte Københavns Kommune under administration. Men hvad skal der til for at ændre styreformen?
Men er det ikke på tide, at det bliver ryddet op. Budgetter og regnskaber skal undersøges til bunds?
Mange skandaler
Børne – og Ungdomsforvaltningen har lige været igennem et underskud på en halv milliard. Denne forvaltning har hver måned skulle aflægge særskilte rapporter. Ja det har de gjort gennem de sidste fire år. Forvaltningen budgetterede med alt for få børnehavebørn. Prognoserne passede overhovedet ikke.
Socialborgmesteren ville ikke påtage sig ansvar for skandalerne på kommunens bosteder for udviklingshæmmede. Topembedsmænd begår ikke fejl med vilje, så der sker ikke noget.
Skoleforvaltningen havde sejlet i 2005. To år tidligere var det galt i Socialforvaltningen. Og i Sundhedsforvaltningen var der et underskud på 150 millioner kroner.
Og sådan vil det sikkert fortsætte, indtil næste forvaltning, får et problem. Ja var det ikke noget med at personalet på en institution stod på ski for skatteydernes penge. Forvaltningen havde kendskab til misbruget.
Borgmestre vil ikke afgive magt
De forskellige borgmestre vil ikke afgive magt. De små partier vil miste deres kongerige. Måske kunne man finde på en ordning, så mindretallet blev tilgodeset.
Egentlig har overborgmesteren ikke meget, at skulle have sagt. For selv om man har haft parlamentarisk flertal har det været svært at udnytte det. Men er dette i grunden praktisk muligt?
Et glemt problem: By&Havn
Et andet problem for København som synes at gå i glemmebogen er Ørestadsselskabet. For et par år siden parkerede transportministeren det stærkt forgældede selskab i et andet offentligt selskab By&Havn.
Under højkonjekturen blev Københavns Kommune kraftig gældsat. I flere beretninger har Rigsrevisionen påvist budgetoverskridelser på det københavnske metroprojekt.
Selskabets store indtægt skulle være grundsalg, men det er totalt kollapset. Gælden er i øjeblikket på 13,4 milliarder kroner og vokser stødt og rolig. Københavns Kommune ejer 55 pct. Egenkapitalen er efterhånden reduceret til ingenting. Man vil ikke nedbringe gælden men yderligere investere, så gælden om ti år er 19,3 milliarder kroner. Og snart skal der optages lån i det nye Metroselskab. |
