Offentliggjort 8. februar 2007
Er de unge blevet mere aggressive, eller er det mediernes fokusering?
En af politiets ledere beskylder de unge for at være fascister og forkælede børn. Hvorfor skal de unges aggressioner gå ud over uskyldige på Nørrebro?
Hvorfor er det ikke plads til de unge i vores overflods – samfund?
En række foreninger, skoler og kirker på Nørrebro sender atter en appel.
Var løsningen Stevnsgades Skole? De unge sagde nej, de var uønsket.
Kommunen skal forære dem et nyt hus, så vil de frivillig forlade Jagtvej 69.
Det er brug for flere ungdomshuse, sådan var parolen for en fredelig demonstration gennem Nørrebrogade via Lyngsie Plads til Dortheavej. Cirka 500 unge mennesker deltog. Her blev vilje gjort til handling. En lyserød demonstration samlede 1.000 unge mennesker. På et banner stod der Fristeder, alle steder. En planlagt besættelse blev aflyst.
Villa Villekulla.
Et hus blev besat, men først efter kamp mod politiet. Der blev anvendt knippelsuppe og tåregas. Men pludselig trak politiet sig tilbage. Der var cirka 300 unge mod 42 betjente. Begrundelsen fra politiets side, at får at få situationen under kontrol skulle man have anvendt unødige magtanvendelser.
Mads Clausen fra Initiativet for flere ungdomshuse sagde det rammende
Så nu var der to ungdomshuse, men De Forenede Ejendomsselskaber ville have de unge ud af den faldefærdige industribygning. De skal bruge ejendommen, der ellers har stået tomt gennem lang tid. Man vil omdanne bygningen til ejerlejligheder.
De unge sagde, at de ikke er repræsentanter for det nuværende Ungdomshus på Jagtvejen.
Det blev et kort besøg for de unge, som omdøbte komplekset for Villa Villekulla.
Krav om tre huse med vand, lys og varme
Forinden havde de dog gjort krav på tre ungdomshuse med vand, lys og varme. Og nynazisterne skulle lige vise flag. De ville give de unge bank. Men det blev ikke til noget, de unge havde nogle gode kontakter, der jog nynazisterne på flugt.
Det var Antifascistisk Aktion AFA, der kom i aktion.
Da politiet så kom, var nyhederne på plads. Breaking News og helikopter og luftbilleder. Der manglede ikke noget.
Operahuset og småborgerligheden
Der er masser af penge til et operahus. Hvorfor kommer pengene aldrig i retning af os, spørger de unge. De havde sejret over ordensmagten.
Kasper Bech Holten, der generelt sympatiserer for kampen om et ungdomshus, er sur over at Operahuset bliver brugt som symbol på småborgerligheden.. Han opfordrer de unge til at gå i Operaen, så de kan få syn for sagen. Han tager afstand fra begrebet Foreningen for flere Operahuse.
Og forleden besøgte de unge så Operahuset, men de blev udenfor.
Fra humor til harme
Reaktionerne fra politikkerne er meget spredt. Bjarne Fey fra SF siger til TV2 News, at man skal betragte situationen fra den humoristiske side, mens kulturborgmesteren vil have, at al dialog med Ungdomshuset stopper.
Tre bud fra Martin Geertsen
Ritt Bjerregård havde sagt, at der ikke var tomme kommunale ejendomme, dette afviste Martin Geertsen, og pegede på tre ejendomme
-
Fensmarksgade, en tidligere skole for social – og sundhedsassistenter. Den er på 3.000 m2 og 600 m2 kælder.
-
Gl. Køge Landevej 107 er på 1.100 m2
-
Et tidligere socialkontor i Gl. Vasbygade 49 på 2.191 m2
Kulturborgmesteren vil dog ikkebidrage til festlighederne. Han synes dog, at det er betænkeligt, at overborgmesteren vil råde over andres ejendomme. Her tænker han på den nedlagte brandstation på Jagtvejen, som sorterer under videnskabsministeren.
Helge Sander og Borgmester Lebech siger nej
Ministeren peger på, at der foreligger udvidelsesplaner for Københavns Universitet. Dette kender man dog ikke noget til i ministeriet. En tilstandsrapport peger dog på, at bygningen ikke er egnet til beboelse.
Også en ejendom på Frederiksberg har været bragt i forbindelse med Ungdomshuset. Her er det nærmest tale om en lade, behængt med skimmelsvamp, som var tiltænkt de unge. Thor Petersens ide har dog ikke vagt de varmeste følelser hos borgmester Lebech.
Hos de unge i Ungdomshuset er alle disse planer fejet af bordet som luftkasteller.
Nedrivning er udsat.
Beslutningen om nedrivningen af Ungdomshuset blev udsat. Man indhentede nye oplysninger omkring de kulturhistoriske værdier. Samtidig bragte Ungerens Piratradio lovprisninger og støtteerklæringer til Ungdomshuset
Men nu har forvaltningen afgjort, at huset ikke er værd at bevare. Forvaltningen mener derfor, at en ny bygning vil kunne passe bedre med den øvrige bebyggelse i området.
Allerede i 2001 vurderede Kulturarvstyrelsen, at huset ikke var bevaringsværdigt.
Huset blev opført i 1897, og er også blevet flittig benyttet af Nørrebro Handelsforening. Foreningen var også med til at bevare huset, da det var truet af nedrivning. FDB ville bygge en Brugs på området. Men handelsforeningen var bange for at supermarkeder ville true den øvrige detailhandel på Nørrebro.
På det seneste har Socialdemokraterne så besluttet at udsætte nedrivningen, den politiske højre fløj og De Radikale var ellers indstillet på at give Faderhuset tilladelse til nedrivning.
Kvinderådet vil bevare Jagtvej 69. De mener, at huset indeholder så meget historie, at det vil være en katastrofe, at rive det ned.
Politiets informationschef: De unge er fascister
Politiets informationschef, Flemming Steen Munch har pustet til ilden, ved at sammenligne de unge med fascister
Han kalder de unge for en flok forkælede unger, der har gjort Nørrebro til en slagmark.
Aktivister er blevet mere aggressive
Københavns Politi lover, at rydningen af Ungdomshuset ikke vil udvikle sig som 18. maj 1993.
Sådan udtrykker Flemming Steen Munch det til Jyllands Posten.
-
Tidligere forsvarede bz’er deres huse. De blev inde i husene eller bag barrikaderne, og for os til at forsvinde. Men de var mindre aggressive. Det ændrede sig 18. maj. Her forsvarede de ikke længere noget, men angreb direkte politiet. Det har desværre siden været stilen.
Siden har Politiet ændret stil og taktik.
Ifølge Politiet har man forsøgt, at få fat i en kontaktperson inden for Ungdomshuset. Dette kommer dog bag på Ungdomshusets Pressegruppe.
siger Jan fra Ungdomshuset til Jyllands Posten.
Nørrebro son slagmark
Flemming Steen Munch siger til Dansk Politi udgivet af politiforbundet:
-
Vi oplever, at de unge, betragter en henstilling fra politiet som et forhandlingsoplæg, og de påberåber sig de demokratiske rettigheder for et godt ord. Samtidig mener de, at de på deres mandagsmøder i Ungdomshuset, har retten til at beslutte sig for at udøve vold og hærværk, hvis de ikke er enige i andres synspunkter. De har gjort Nørrebro til deres slagmark, og hvis anderledes tænkende end dem, vil ud og demonstrere på Nørrebro, så kommer de autonome farende og opildner til ballade.
-
Der er en hård kerne, som givetvis tager deres ideologi om at omstyrte samfundet særdeles alvorligt. Men i periferien befinder der sig en stor skare af medløbere, hvor retorikken klinger lidt spagt.
-
De sidste 10 – 12 år har jeg kørt efter de her demonstranter. Og jeg kan godt finde det komisk, når en 13 – årig pige med tændstiktynde arme går og råber slagord om at omstyrte det samfund, som hun endnu ikke selv har ydet noget til.
Aktioner med store konsekvenser
Medierne henviser ofte til 18. maj 1993. Det var her, der faldt 113 skud. For politibetjene havde det også alvorlige konsekvenser. En af aktionens ledere – en vicekriminalkommissær, der senere gifter sig med en af de kvindelige betjente, der også deltog i sammenstødet– forlader styrken, og går langsomt i total opløsning. I 1999 slår han sin kone ihjel, og året efter hænger han sig i en celle i Ringsted arrest.
Redaktøren af denne side er i gang med en artikelserie om, hvad det egentlig skete den 18. maj 1993 og om bz – kulturen navnlig på Nørrebro.
For detailhandelen havde terrornatten den 8. – 9. november 1999 større konsekvenser. Politiets passivitet havde store økonomiske konsekvenser for Nørrebros handelsliv. Og hvad værre er, at ingen er blevet gjort ansvarlige for hærværket.
Læs: Terrornatten 8. – 9. november 1999
Læs: Nørrebro den 18. maj 1993
Løsning i sigte?
Er det politikerne på Københavns Rådhus, der har skubbet Ungdomshuset ud i den lovløshed, der nu tvinger politiet til mobilisering?
Det er siden vi startede artiklerne om Ungdomshuset ikke fundet en løsning. Overborgmesteren er nu gået aktivt ind i sagen. Mange kreative forslag er bragt på banen, men det er stadig luftkasteller. Intet konkret er endnu fremlagt.
Stevnsgades Skole var lige ved.
Københavns Kommune opfordredes til at købe det besatte hus, men kulturborgmesteren sagde på Dortheavej, at han ville ikke forhandle med de unge med en kugle for panden.
Stevnsgades Skole
Stevnsgades Skole var i spil som nyt Ungdomshus. Men krav om driftsøkonomi og lovliggørelse skulle være på plads, før de unge fik fremlagt planen. Men det hastede, i forhold til politiet, fogedretten og nedrivningstilladelse.
Den nedlagte skole har et areal på 1.400 – 1.500 kvadratmeter. Men prisen ligger i overkanten af, hvad fonden kan præstere. Men forhandlingerne med kommunen var i gang. Et politisk flertal syntes at være til stede.
Venstre er dog ikke tilfreds med udviklingen. Man skal ikke bøje sig for de unges vold, siger partiet.
Skolen var lovet til andre
Det som overborgmesteren bare glemte, var, at huset var lovet ud til udviklingshæmmede. Men det problem kan løses. De multihandikappede skal nu have andre lokaler tilbudt.
Det var Øresundsskolens 20 elever, der skulle være flyttet ind til sommer.
Embedsmændene foreslog en ny tilbygning til 50 millioner, de 34 millioner var bevilliget i forvejen. Og det ville man ofre selv i en sparetid. Selv Enhedslisten syntes, det var en god ide.
Ikke velkomne i Stevnsgade
Naboerne på Nørrebro var dog ikke så begejstret. De savner stadig en ordentlig dialog med de unge.
Og naboerne i Stevnsgade var rasende. Mange var bange for at gaden blev omdannet til en krigszone. Der skal også være plads til os, naboer, siger beboerne. Man vil bevare stedet under ordnede forhold. Ja man mener, at de unge er malplaceret i gaden. Og så rasler priserne ned på boligerne i området, påstår andre.
Beboerne havde et forslag om, at skolen skulle bruges som kvarter – hus, men de har aldrig fået svar på deres forespørgsel.
En underskriftsindsamling mod Ungdomshuset var sat i værk blandt beboerne.
Larmende punkfester og guldøl, dur ikke i et kvarter helt fyldt med børn
Sådan udtrykte en af beboerne sig. Alle synes, at de unge skal have deres eget hus, bare det ikke lige er i nærheden af dem selv.
Overborgmesteren var opmærksom på kritikken fra de eventuelle nye naboer. Det er vigtigt, at man ikke starter med en dem og os – stemning, sagde hun til Politiken.dk Ingen står i kø, for at have de unge.
Det autonome miljø er ikke gode forbilleder for Guldberg Skolen, sagde forældre og lærere til skolen, der ligger lige op til lokalerne på Stevnsgades Skole.
De unge sagde nej
De unge var uønskede, derfor sagde de nej. Samtidig har Fonden udspillet sin rolle og opgivet at finde en løsning. Overborgmesteren er skuffet og bekymret. Jeg kan ikke se, vi kan mere, siger hun efter afvisningen
Sagde den utrættelige bestyrer af fonden, advokat Kurt Foldschack. Han mener, at fondens rolle er udspillet, så længe de unge ikke vil flytte, og Faderhuset ikke vil sælge.
Efter Ungdomshusets seneste udmelding, giver advokaten udtryk for respekt og er imponeret over de unges analyse.
Bygningerne på Stevnsgade er det ikke noget i vejen med. Men de unge synes ikke, at det kan være rigtig, at der skal punges millioner af kroner ud, fra en rig onkel.. I en presseinfo fra Ungdomshuset lyder det således:
-
Hvis retten til et ungdomshus, reduceres til et spørgsmål om købekraft, så har 25 års kamp for ungdomsbevægelsen reduceres til et spørgsmål om købekraft, så har 25 års kamp for ungdomshusbevægelsen været forgæves.
Hvis de unge får tilbudt et nyt ungdomshus gratis fra kommunen er de rede til at forlade det nuværende hus. Men de har også yderligere krav
-
kommunen skal stille huset til rådighed.
-
Huset skal være mindst lige så stort som Ungeren.
-
Vi skal selv bestemme.
-
Huset skal ligge på Nørrebro
De unge mener, at de er en del af den mangfoldige Nørrebro – kultur. Det kan de have ganske ret i. det er ikke private penge, der skal sikre den mangfoldige kultur. Fonden har gjort det, som politikerne egentlig for længst burde have gjort.
De unge slutter et fem siders brev til fonden på følgende måde:
Hvad nu?
SF ser situationen som et nyt forhandlingsgrundlag, der er værd, at arbejde videre med. Men kravet er næsten umuligt at efterkomme, medmindre overborgmesteren vil løbe fra budgetaftalen. De borgerlige ser allerede nu rødt. Men Socialdemokraterne mener stadig, at det er fonden, der skal betale. Et nyt hus må ikke koste kommunen en krone.
Anne Vang udtaler:
17 kulturhuse i København
De unge har behov for ungehuse uden pædagogisk omklamring. Men det ser ikke ud til, at der er plads til det i de politiske univers. I Herlev er der to ungehuse, hvor de unge selv bestemmer. Og her er politikerne glade for de unges initiativer.
Ja, København har cirka 17 kulturhuse. Mange af dem opstod på grund af slumstormerbevægelsen. Men det er ikke denne form for kulturhus, de unge ønsker. De er på jagt efter et modspil til kommunens etablerede tilbud. De ønsker at udfolde sig uden for de rammer, som kommunen kan give. Derfor mener et flertal af politikere, at de unge selv må finde lokaler, og finansiere dem.
Det koster penge – hver dag
Som vi tidligere har redegjort for her i artiklerne omkring Ungdomshuset, så koster beredskabet mange penge. Her er et lille uddrag:
-
78.000 kr. til beredskabsplaner til hjemmehjælpere, børnehaver og vuggestuer, hvis Nørrebro pludselig havner ”i ny undtagelsestilstand”.
-
40.000 kr. til Den Sociale Døgnvagt.
-
30.000 kr. til Børne – og Ungdomsforvaltningen for udarbejdelse af beredskabsplaner.
-
8.340 kr. til ekstra vagt for tre sikkerhedsfolk i syv timer til Københavns Borgerrepræsentation.
-
Ukendt beløb til politiet i forbindelse med overarbejde.
-
200.000 kr. til Vej og Park for oprydning efter 16. december.
-
Et ukendt beløb for de 30 butikker, restauranter m.m. der måtte udbedre skader efter 16. december. De havde ikke tegnet ”hærværksforsikring”.
-
Et ukendt beløb har butiksejere ofret på fjernelse af graffiti, hvor tallene 69 figurerede.
Hvor er overskuddet i samfundet?
Ja sådan kunne vi blive ved.
-
Utroligt, at samfundet ikke kan finde en politisk løsning, der både gavner samfundet og de unge.
-
Utroligt, at vi ikke har plads til mennesker, der ikke følger gennemsnittet, og ikke passer ind i gængse målgrupper.
Er de unge blevet mere aggressive, eller er det medierne, der oppisker en stemning?
Det lyder mange fornuftige meldinger fra den øverste ledelse i Politiet, men er denne filosofi også kommet ud til den enkelte betjent. Det er ham eller hende, der står i det forreste geled.
Det er ham eller hende, de unges raseri er rettet mod. Hvis de ikke opfører sig efter bogen, ja så bliver det dokumenteret med en mobiltelefon, eller med de påståede kameraer på Ungdomshuset. Og måske bliver overgrebet dokumenteret i Breaking News.
De unge føler sig ladt i stikken. Med rette kan man mene. Hvorfor er det ikke plads til dem i vores overflodssamfund?
Hvorfor skal de vise deres foragt for samfundet med graffiti og hærværk? Spørger de handlende på Nørrebro.Fuck Kirken stod der tre steder på Stefans Kirken, og nedenunder 69. Ikke særlig smart gjort af sympatisører af Jagtvej 69.
Ungeren er godt organiseret
Man må sige, at Ungeren er godt organiseret. Deres mediearbejde er til UG med kryds og slange. Redt mediebevidst er de, de unge talsmænd – Adam uden efter navn, Jan, Anja og Mads Clausen som slet ikke hedder Mads Clausen. Deres budskaber går igennem, selv om man kan være enig eller ej. Og mon ikke alle andre medier sidder og lytter til Ungerens Piratradio nu med nyhedsudsendelser. Det kunne jo være, at der kom noget nyt.
Rygterne vil vide, at der på Ungerens facade er sat kameraer op, der både skal dokumentere politiets vold, samt medvirke til nye Breaking News.
Alle andre nyheder fra Nørrebro er i medieperspektiv uinteressant.
Nogle aktioner er Solvognen værdige
Når man nu vil dokumentere politiets vold, ja så er betjentene dømt på forhånd. I billederne fra Dortheavej så vi en flokke unge piger række tunge og skære grimasser et par meter fra betjentene. Politibetjentene som sikkert er lede og kede af dette arbejde, fortrak ikke en mine, de lærer det i deres uddannelse. Men mange af Ungerens aktioner har været mere smarte, end at stå og række tunge af ordensmagten. Mange har været aktionsgruppen Solvognens aktioner værdig. De legede også kis pus med samfundet.
Mere eller mindre opbakning
En række andre besættelser vil sikkert følge, vi har set det før i historien især på Nørrebro. På Dortheavej var der 94 unge, der fik et mærke i straffeattesten. Men de fortryder det ikke.
Mange forældre har også bakket deres poder op i aktionen. Og sympati i befolkningen er det også blevet til. Men ikke hos politikerne. Her synes den sidste opbakning at smuldre, bortset hos SF og Enhedslisten. Overborgmesteren har dog tilkendegivet, at hun fortsat vil være i dialog med Ungdomshuset.
Konservativ politikker udstillet på Nettet
Den Konservative politikker Holger Sørensen har anmeldt en anonym bruger af hjemmesiden youtube. Årsagen er, at Holger Sørensen, der var initiativtager til en underskriftsindsamling mod Ungdomshuset, bliver udstillet på Nettet iført en nazi – uniform. Han kalder det for svinsk propaganda.
I videoen, der har titlen Holger Sørensen er et NAZI røvhul fremstilles den konservative via billedmanipulation og gamle nazifilm som en nynazist, der vil rydde Ungeren.Som underlægning, er det gamle nazi – sange som underlægning.
Til www.jp.dk siger Holger Sørensen:
-
Nazister er i min optik en flok tosser, som aldrig må få magt, som de har agt. Blot fordi jeg ikke er enig med den ekstreme venstrefløj, så skal de ikke have lov til at slippe af med deres svinske propaganda.
-
Det er på tide, at der er nogen, som trækker en streg i sandet i stedet for at stikke hovedet i sandet.
Alternativ undervisning på skolerne
Efter at politiet har bebudet, at de vil undervise skoleeleverne om Ungdomshuset, har de unge nu også selv tilbudt deres assistance. De vil fortælle om livet som aktivist og husbesætter. Foredragsholderne vil også informere eleverne om, hvorfor man nogle gange må overtræde lovens rammer. Oplægget er ikke et tilbud i autonom skoling, med derimod en mulighed for at få et indblik i alternativ samfundsdeltagelse siger Liv Sørensen fra initiativet Skolebesøg til www.paagaden.dk
Huset i Magstræde blev ikke tilbudt i 1999?
Da der udbrød brand i Ungdomshuset i 1996 gik overvejelserne på, at tilbyde de unge mennesker Huset i Magstræde.
Men dette blev dog hurtig opgivet igen, da huset på daværende tidspunkt ikke kunne rumme, alle de aktiviteter, der foregik i Ungdomshuset på Jagtvej.
Egentlig fik de unge ikke noget tilbud, om at flytte til et andet hus. I stedet indgik de unge en aftale med KUC, om at udbedre skaderne i 1997. To år efter besluttede man, at sælge huset, uden at tilbyde genhusning.
Men også her er der delte meninger om udviklingen, alt efter politisk observans.
Ny appel fra Nørrebro
En række foreninger, skoler og kirker på Nørrebro, som før har været fremme med en appel, forsøger igen:
-
En fælles forhandlet løsning uden vold og hærværk er den eneste acceptable udgang på konflikten. Hærværk, tvang og voldelige konfrontationer gør alle til tabere, og derfor opfordrer vi sagens parter til at undgå enhver form for vold.
-
Vi appellerer indtrængende til, at alle sagens parter holder fast i dialogen og i fællesskab leder efter en løsning på konflikten. Vi er overbeviste om, at I kan gøre det.
Kraftige reaktioner
Vi har her på www.norrebro.dk efterhånden skrevet 10 artikler om Ungdomshuset. Reaktionerne udebliver heller ikke. Det har til tider været ret kraftige reaktioner. Som tidligere nævnt har politikere ment, at vi pleaser de unge i Ungdomshuset.
Andre reaktioner har været, at vi kun plejer egne interesser.
I hvert fald har artikelserien mange læsere – også i Norge og Sverige. |
