Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Mere overvågning på vej

Offentliggjort 8. februar 2007

Mere tv – overvågning skal gøre tilværelsen mere surt for kommende røvere og mere tryg for kunder og ansatte. Forbrugerrådet er dog skeptisk. HK har indgået an aftale med HTS om tv – overvågning af medarbejdere. Men kvaliteten på mange opsatte kameraer er for dårlige. Direktør: Videoovervågning i dag er en jungle.

Regeringen og Dansk Folkeparti er på vej med et lovforslag, der vil give butikker, hoteller og restauranter mulighed for at filme indgange, facader og eventuelle flugtveje, for at forebygge røverier.

Fremover skal det også være muligt, at filme fortove og parkeringspladser. Dansk Folkeparti vil desuden have mulighed for at filme gågader. Det vil skabe tryghed både for ansatte og forbrugere, mener Dansk Folkeparti.

Forbrugerrådet vil gerne have defineret, hvornår og hvor meget, man må overvåge. Finansrådet tror, at det vil have en præventiv virkning på potentielle bankrøvere.

Og mon ikke forsikringsselskaber visse steder vil forlange overvågning i lighed med gitter for vinduerne i udsatte områder.

Handel, Transport og Service (HTS) forventer, at antallet af overvågningskameraer foran butikker vil vokse eksplosivt, når lovgivningen åbner mulighed for det.

HK mener ikke, at det er kontrol nok med overvågningen, og der ikke er sanktioner, når man bryder reglerne. Her tænkes på overvågningen af de ansatte.

Man har dog indgået en aftale med HTS, om at der skal opsættes skilte i de rum, der overvåges.

Dansk Erhverv fastslår, at TV – overvågning ikke er et spørgsmål om invadering af privatlivets fred eller dataindsamling af forbrugeradfærd. Det handler først og fremmest om medarbejdernes og kundernes sikkerhed.

Men meget tyder på, at videoovervågning er en jungle. Inden for detailhandel, industri og restaurationsbranchen bruges der videoovervågninger, der er ulovlige, siger direktør i SikkerhedsBranchen, Kasper Skov – Mikkelsen til erhvervsportalen I dag.dk. Kameraer peger ud mod offentlig vej, og der monteres kameraer uden at medarbejderne får noget at vide, påpeger direktøren.

Mange af de kameraer, der opsættes er også af meget dårlig kvalitet. Overvågningsindustrien omsatte i 2006 for 800 millioner kroner, hvilket er en fordobling siden år 2000.

  • I dag må der ikke foretages tv – overvågning af gader, veje, pladser og lignende. Undtagelsen er overvågning af butikscentre, tankstationer, s – tog og banegårde.

  • Optagelser skal som udgangspunkt slettes efter 30 dage.

  • Personoplysninger må kun videregivesmed den berørtes samtykke.

  • 92 % af danskerne er positive over for tv – overvågning af banker og posthuse.

  • 84 % er positive overfor overvågning uden for banker og posthuse (AC Nielsen for det Kriminalpræventive Råd 2005)


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16