Offentliggjort 11. februar 2007
Den 12. januar 2007 offentliggjorde Indenrigs- og sundhedsministeriet et udkast til lov om røgfri miljøer. Det vides endnu ikke, hvornår loven forventes at træde i kraft, da den oprindelige dato, den 1. april 2007, er blevet udskudt.
Ifølge lovforslaget er det ikke tilladt at ryge indendørs på danske arbejdspladser. Der er dog to undtagelser fra denne regel:
- Det vil være tilladt at ryge i lokaler, der kun bruges som arbejdsplads for én person. Dette skal foregå på en sådan måde, at andre ikke ufrivilligt kan blive udsat for passiv rygning.
- Det vil være tilladt at indrette særlige rygelokaliteter:
- Egentlige rygebokse
- Lokaler med gode udluftningsmuligheder, der i øvrigt ikke bruges som gennemgang eller indeholder funktioner (kopimaskiner, lager osv.), som medarbejderne er nødt til at gøre brug af i deres arbejde.
For serveringssteder gælder særlige regler.
Du kan se lovforslagets fulde ordlyd her.
Rygemulighed er ikke en ret. Det betyder, at virksomheder fortsat kan forbyde rygning totalt. Enten skal arbejdspladsen gøres total røgfri, eller også skal der indrettes rygebokse eller lokaler med udluftningsmulighed.
|