Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Tiden efter Ungdomshuset

Offentliggjort 4. marts 2007

Hvad sker der, når Ungdomshuset er revet ned? Er det en skjult dagsorden, bag det hele? Nogle magtfulde investorer har planer, de ikke vil delagtiggøre Nørrebro – borgerne og erhvervslivet i. De venter bare på, at Ungdomshuset bliver rivet ned. Det har de gjort i årevis.

Måske får vi snart en afklaring. Og medierne fortsætter deres profetier – Nørrebro i forfald

Der går mange rygter på Nørrebro. Hvad sker der, når Ungdomshuset er revet ned.

  • Et nyt indkøbscenter i forbindelse med Kvickly.

  • Masser af dyre ejerlejligheder.

  • Metro – Station

Og medierne har haft travlt med, at fortælle alt og alle, at Ungeren fastholder Nørrebros forfald. Udviklingen på Nørrebro er gået i stå.

Faktum er, at der sker mange ting på Nørrebro, men det har disse medier sikkert ikke fundet ud af. Ja, det sker så meget at erhvervslejemål er på vej op, ikke kun på Nørrebrogade men også på Jagtvejen. Flere butikker har måttet dreje nøglen på grund af urealistiske høje lejepriser.

Medierne har heller ikke fundet ud af at Kvarterløft har haft en gavnlig virkning på hele området, og at priser på lejeboliger og andelsboliger allerede er på vej op i området.

Bag de bombastiske overskrifter gemmer der sig en parkeringsplads bag ved Kvickly. Befolkningen i området mener, at det ikke kun er en udvidelse af Kvickly, der kommer. Man taler om et mini – indkøbscenter.

Selv om en lokalplan ikke er designet til netop dette, og selv om byggeprocenten er opbrugt, kan man vel få dispensation, eller kan man? Men hvad er fakta?

For et par år siden blev der holdt en række borgermøder, hvor Nørrebro Park Kvarterløft var indblandet. Finansgruppen A/S udskrev en arkitektkonkurrence. Her var ideen blandt andet, at bruge Kvickly’s parkeringsplads.

Konkurrencen blev vundet af arkitektfirmaet Lars Gitz. Ideen indeholder ejerlejligheder, med et indre torv med springvand.

Rygter vil vide, at Faderhuset er blevet tilbudt et meget højt beløb for grunden – uden indhold.

Hvorfor er det lige Finansgruppen, der udskrev denne arkitektkonkurrence?

Jo selskabet deltager som kommanditist i K/S Nørrebrogade 155 – 159.

På Finansgruppens hjemmeside står følgende:

  • K/S Nørrebrogade 155 – 159 (2003)

  • Projektet omfatter køb af ejendommen Nørrebrogade 155 – 159. København

  • Projektsum: 100 millioner kroner. Nettoafkast: 5,9 %. Investorkapital: 18 millioner kroner tegnet blandt 6 investorer.

Oplysningerne fandt vi under erhvervs – afdelingen.

Investorerne er antagelig.

  • Cityringen

  • Finansgruppen

  • Advokatfirmaet Bech – Bruun Dragsted

  • Københavns Kommune

  • Cowi

  • Ørestadsselskabet?

Man kan spørge sig, hvilke interesser disse selskaber har ejerlejligheder? Men det er vel urealistisk, at placere en Metro – Station lige på dette sted. Her tænker vi på at Ørestadsselskabet, Cowi og City – ringen er indblandet. Forlydender har været fremme at Metro – stationen skulle lige ved Assitens Kirkegården. Meget tyder i stedet på et indkøbscenter.

Det, der taler imod er de trafikale forhold. Københavns Kommune skal i gang med at reducere trafikken på Nørrebrogade, og i forvejen er der ikke meget plads blandt bygningerne, med mindre at flere bygninger end Ungdomshuset rives ned.

Advokatfirmaet Bech – Bruun Dragsted organiserer i alt 500 advokater. De var involverede i de kaotiske lønforhold i Københavns Kommune, men de repræsenterede også modparten. Men advokatfirmaet er også kraftig involveret i Københavns Metro. Sammen med Cowi tager de sig af areal – og rettighedsspørgsmål.

Går man under på Lars Gitz hjemmeside er Ungdomshuset stadig bevaret, Kvickly er moderniseret, men 7 – elleven er væk. Men måske er disse planer bare et skalkeskjul, for noget andet.

Mon ikke investorerne allerede har gjort sig sine planer. Måske vil de på et tidspunkt delagtiggøre borgerne og erhvervslivet på Nørrebro i dem.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16