Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Næringsbasen – er der konsekvens?

Offentliggjort 22. april 2007

Vi kigger på lovgivningen omkring næringsbasen, og kan undre os over, at ingen er frataget næringsbrevet. Vi kigger også på, hvorfor man får de forskellige smileyer. Endelig kigger vi på det, som Fødevareregionerne burde kigge på. Hvad handler næringsprøven om? Ja kig selv

Hvad siger lovgivningen omkring det, at drive en fødevarebutik eller en restauration

Næringsbasen

Sælger du slik, drikke – eller andre fødevarer for 50.000 kr. og derover, skal du sørge for at tilmelde dig Næringsbasen.

Lovgivningen har to formål:

  • At man kalder de vigtigste regler om skat og afgifter, fødevarer og arbejdsmiljøforhold

  • Restauratørerne skal desuden kende reglerne for brandsikkerhed og reglerne i restaurationsloven.

  • Personer og selskaber, der overtræder de nævnte love gentagende gange kan slettes fra Næringsbasen i en periode.

Hvis du ikke står i Næringsbasen, må du ikke drive virksomhed inden for dødevarevirksomhed eller drive restaurant.

  • Man bliver optaget i basen.

  • Hvis du har bestået næringsprøven.

  • Hvis du har erhvervsuddannelse som detailslagter, bager, konditor, chokoladeassistent, ferskvareassistent, gastronomiuddannelse, slagsassistent, butiksmedhjælper, hotel – og fritidsassistent, køkkenassistent, og mejerist.

  • At du den 1. juli 2005 drev fødevarebutik.

  • At du den 1. juli 2005 havde næringsbrev til restaurant.

  • At du den 1. juli 2005 var godkendt som bestyrer af en restaurant

Hvad handler næringsprøven om?

  • Spørgsmålene handler om regler inden for arbejdsmiljø, fødevarer samt skatter og afgifter.

  • Inden for restaurationsbranchen, desuden brandsikkerhed og særlige regler for restaurationsdrift

  • Man kan få spørgsmålene oversat til engelsk, tysk eller fransk.

Overtrædelser

Overtrædelser bliver samlet i et register. En overtrædelse bliver først registeret, når der falder dom i sagen.

  • Hvis man allerede har begået en eller flere væsentlige overtrædelser – eller hvis overtrædelser er meget grov – kan det have alvorlige følger. Det kan nemlig starte en sag om frakendelse af retten til at drive fødevarebutik eller restauration.

  • Det er domstolene, der kan tage endelig beslutning om, at nogen skal fratages retten til at drive fødevarebutik eller restauration. His det sker, bestemmer domstolene også, hvor længe det skal vare. Det skal være mindst 1 år, men højst 5 år.

  • Hvis der straffes med bøde på 3.000 kroner eller derover, vil det som udgangspunkt være en væsentlig overtrædelse, som skal indberettes. Overtrædelsen skal angå din fødevarebutik eller restauration, og skal vedrøre lovgivningen om fødevarer, skat og afgifter, arbejdsmiljø eller brandsikkerhed.

  • Du kan også blive slettet af Næringsbase, hvis du har en offentlig gæld på over 100.000 kr.

Hvad er en Smiley?

Smiley 1 – den glade

Ingen anmærkninger, tilfredsstillende forhold

Smiley 2

Indskærpelse. Kontrollen har konstateret problemer og virksomheden får en løftet pegefinger – en slags advarsel

Smiley 3

Påbud eller forbud. Virksomheden har på baggrund af konstaterede fejl fået påbud om at bringe forholdene i orden. Temperaturregler skal overholdes, der skal gøres rent. Desuden skal der udarbejdes et egenkontrolprogram. Der er forbud mod at sælge visse varer.

Smiley 4 – den mest sure

Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget.

Hvem udfører kontrollen?

Det er Fødevareregionerne, der kontrollerer om danske virksomheder overholder fødevarereglerne.

Hvad bliver kontrolleret?

Uddannelse i hygiejne:Ansatte skal være uddannet til at tilberede mad. Som minimum skal de kunne fremvise et certifikat på, at de har bestået et godkendt kursus i hygiejne.

Virksomhedens egenkontrol: Virksomheden skal overvåge, at fødevarernes holdbarhed er i orden ved modtagelsen. Temperaturen skal også overholdes

Mærkning og information: Kan delikatessen oplyse om skinkesalatens ingredienser og holdbarhed m.m. ? Ellers skal der være mærkning på bakken.

Godkendelse: Må virksomheden overhovedet sælge de varer, de gør?

Særlige mærkningsordninger: Har virksomheden dokumentation for, at de indkøbte økologiske varer rent faktisk er økologiske? Er den obligatoriske mærkning af oksekødet korrekt?

Varestandarder: Er det skilt med angivelser af størrelser og klasse ved løssalg af kartofler?

Tilsætningsstoffer:Er det for meget nitrit i slagterens spegepølse?

Er sidste kontrolrapport hængt op, så den er synlig.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16