Smiley på Nørrebro

Offentliggjort 18. juli 2007

Den 11. september besøger familie – og forbrugsminister Carina Christensen, Nørrebro. De eksotiske og farverige butikker er et besøg værd. Men der er også masser af problemer. Sundhedsfarlige hudmidler, manglende tilmelding til Næringsbasen, og hver tredje fødevarebutik på Nørrebro har en sur Smiley.

Tirsdag den 11. september besøger familie – og forbrugerminister Carina Christensen Nørrebro. Ministeren vil besøge en række spændene ”etniske butikker” med særlig fokus på fødevarebutikker. Selv om ministeren har været meget ihærdig med at få bugt med problemerne, er der stadig meget, der skal løses.

Næringsbasen

For et par år siden henvendte en række kioskejere sig til Nørrebro Handelsforening. De forstod ikke rigtig lovgivningen omkring Nærringsbasen. Foreningen kunne godt forstå deres bekymring, og henvendte sig til Bo Asmus Kjeldgaard og Bendt Bendtsen. Man ville have loven udskudt. Det fik man ikke. I stedet for blev der indført en overgangsordning, og fremstillet en del oplysningsmateriale blandt andet takket være EVU.

Nu viser det sig, at kun 1.400 af landets cirka 5.000 fødevarevirksomheder er tilmeldt Næringsbasen.

Kviksølv i husmidler

Københavns Kommune har gennemført en stikprøvekontrol af hudmidler på Nørrebro. Fire produkter indeholdt så meget kviksølv, at de direkte var sundhedsfarlige.

Miljøstyrelsen har bedt butikkerne om at fjerne disse produkter øjeblikkeligt.

Nogle kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, bruger cremer og sæber med kviksølv for at blege huden. I starten af september vil kommunen gennem gadeboder og hjemmebesøg informere om disse midler og vejlede om alternativer.

Hvornår lukkes den første virksomhed?

Hvis et pizzeria eller supermarked igen og igen bliver taget i at sjuske med rengøringen eller handler sort, ja så kan det koste virksomheden. Ja det har flere ministre sagt mange gange. Men nu vil fem ministre over sommeren sammenstykke en vejledning, som skal hjælpe fødevaremyndighederne med at vurdere, hvornår vedvarende sjusk og fusk skal udløse en politianmeldelse.

Så vidt vides er en fødevarevirksomhed aldrig blevet frataget retten til at drive virksomhed, selv om der er talrige overtrædelser. Men nu går de åbenbart en usikker fremtid i møde.

Bedre fødevarer forventes

Danske forbrugere kommer til at betale 10 % mere for fødevarerne. Men hvordan er det med kvaliteten?

Ja nu er det afsat 90 millioner kroner på et forskningsprogram, der skal give større viden, så den danske fødevaresektor kan udvikle mere kvalitetsmad, rig på smag, vitaminer og mineraler. Der er også afsat midler til fødevaresikkerhed og det veterinære beredskab.

Gammelt kød

Læser man aviser, ja så er det kiosker, grønthandlere og billige restauranter, der bliver angrebet. Men kigger man i frysemontrene i mit lokale supermarked ,

SuperBest er det mere regelen end undtagelsen, at adskillige kødpakker har overskredet sidste salgsdato. Det er ikke særlig betryggende.

Hver fjerde butik har en sur Smiley

Hver fjerde af de Storkøbenhavnske fødevarebutikker har en ikke smilende Smiley. Der bliver sjusket med hygiejne og rengøring. Fødevarerne bliver behandlet forkert. Og i de små butikker kniber det med, at forstå reglerne.

Rotter, mug og skimmel

Næsten hver tredje frugt – og grønthandlerforretning og hver fjerde bagerbutik har en sur Smiley.,

Kigger man i kontrolrapporter, ja så finder man anmærkninger om bidemærker i fødevarer fra rotter og ekskrementer fra samme.

Smileyrapporter vidner om beskidte lokaler og sorte klæbrige belægninger. Fordærvet kagecreme og margarine med mug og skimmel, samt manglende hygiejnekurser præger rapporterne.

Er der ingen konsekvens?

I mange tilfælde slipper butikkerne med en advarsel i stedet for en bøde. Det ser ikke ud til at nultoleranceplanener slået igennem. Altinget.dk kan dokumentere, at op mod ni ud af ti fødevarevirksomheder, der ikke har etableret et program for egenkontrol, ikke får en bøde, som loven foreskriver.

Således hedder det i en vejledning, at en butik uden egenkontrolprogram skal have en bøde på 15.000 kr.

Lille dom for store ulovligheder.

Søren Thulin solgte 5,3 ton kød, hvor holdbarhedsdatoen for længst var overskredet. Og der var nok, der gerne ville sælge dette kød. Det blev ikke til fængsel, men 75.000 kroner i bøde, samt konfiskation af fortjenesten. Men hvad med dem, der solgte kødet videre?

Mange uregelmæssigheder

Der stadig problemer flere steder. Vi nævner blot

• Um Italy Food bliver lukket, der er tegn på rottegift og rotter.

• 19000 spegepølser fra ”Den økologiske slagter” er forsøgt tilbagekaldt. Mange mennesker har fået maveinfektion, da de spiste af pølserne. Der var masser kolibakterier.

• Og så kan man i Jyllands Posten læse, at kinarejer er fyldt med kyllingelort. Den amerikanske fødevarekontrol har efter sigende afvist 51 ladninger fra Kina, fordi sendingerne var forurenet med salmonella, antibiotika og nitrofuran. Det sidste kan fremkalde kræft.

• Kinesisk medicin beskyldes for at indeholde for meget glycerin.

• Fjord A/S solgte rådden og fordærvet fisk

12 % af udlands kød har salmonella

Mens salmonella – bakterier kun findes i 1 % af det danske kød, ja så forekommer det i 12 % af det udenlandske kød.

Masser af sukker

Tidligere er en del slikbutikker på Nørrebro blevet beskyldt for, at have købt sorte varer. Man kan simpelthen ikke sælge slikket for den pris, som man gør, hævder flere dagblade.

Og spiser du meget slik, skal du lige vide, at sukkerindholdet i slik er steget med op til 36,5 % til 55,4 %. Vi får da hvis rigelig med sukker i forvejen.

Sygdom i Fødevarestyrelsen

Det er heller ikke let, at være ansat i Fødevarestyrelsen. Her har man 50 % flere sygedage end de øvrige statsansatte. Mon ikke det er stress, der er årsagen til dette. Et stigende arbejdspres vælter over de ansatte. Det er heller ikke det mest taknemlige job, der skal udføres. Ofte bliver de overfuset af butiksejere, der er utilfredse med deres afgørelse. Hver ottende i Styrelsen forlod sidste år, deres job.

Ny aftale

Regeringen har ellers bevilliget 200 millioner kroner til Fødevarekontrollen. Det skulle give 20.000 flere og mere målrettede kontrolbesøg om året.

Fødevarestyrelsen har siden 2001 sparet 112,4 millioner kroner og nedlagt 228 stillinger. Det er sket i regeringens aftaler om finansloven med Dansk Folkeparti.

Derfor måtte regeringen sikre sig støtte fra DF til at indlede forhandlinger om en bred aftale om genopretning af kontrollen. Men i sidste ende blev forslaget godkendt af hele syv partier.

Samme mennesker giver bøder og vejleder

Men spørgsmålet er om strategien er rigtig. Burde man ikke satse mere på rådgivning og vejledning. I København har man godt nok butikskonsulenterne, men det er ikke nok, men dog en begyndelse. Konsulentordningen startede på Nørrebro, efter at Nørrebro Handelsforening havde presset på.

Ja regeringen har åbenbart lyttet. I særdeleshed bliver der gjort en indsats for etniske fødevarevirksomheder, der vil modtage bedre vejledning samt bistand til oversættelse og tolkning om nødvendigt.

Problemet er bare, at det er de samme mennesker der både skal give bøder og vejlede.

Elite - Smiley

Det nyeste våben er Elitesmiley. Det får man, hvis der ved fire kontrolbesøg i træk ikke er forekommet fejl. Jyllands Posten har checket hvilke supermarkeder, der har fået fire glade Smileys i træk.

• Føtex 77,3 %

• Bilka 66,7 %

• Kvickly Xtra 51,2 %

• Netto 47,3 %

• Super Brugsen 42,5 %

I bunden ligger Rema 1000 og det tidligere ISO. Tager man alle Coops butikker under et, ligger procenten omkring 40. Det tilsvarende tal for Dansk Supermarked er 60 %.

Dem der har mange glade Smileys kan i fremtiden forvente færre besøg.

EU ville have mindre kontrol

Og midt i diskussionen om fødevaresikkerhed lod EU en bombe falde. Man ville skære i kontrollen af danske fødevarer. Fødevarevirksomheder med færre end ti ansatte og en omsætning under 15 millioner kroner, skulle fritages for egenkontrollen. EU – kommissionen delte ikke danskernes bekymring i begyndelsen. Men de er hvis kommet på andre tanker.

Ifølge Fødevarestyrelsen bliver 100.000 danskere hvert år syge af den mad, de spiser.

En tiendedel mad smides væk.

Tænk at en tiende del af den mad vi køber, bliver smidt ud, uden at vi får glæde af den. Det kan være ting, der rådner, fordi vi ikke har spist den i tide.

Hvert år smider hver dansker 135 kilo organisk materiale i skraldespanden. Halvdelen er madvarer, der ligeså godt kunne være spist.

Vi ønsker velbekomme