Offentliggjort 30. juli 2007
Mange gør meget for at integrationen skal lykkes. Men mange projekter lugter af projektmageri.
På Indre Nørrebro er kriminaliteten voksende. Indvandrerkvinder køber livsfarlig hudcreme på Nørrebro. Giver medierne det forkerte billede af alle muslimer på Nørrebro? Vi har endnu mange fordomme over for ”de andre”. Imamernes bebudede samarbejde med Hizb ut – Tahrir vil ødelægge integrationen. Nørrebro Handelsforening har gjort meget for integrationen i bydelen.
Integration handler om mere end at sikre uddannelse og arbejde til indvandrere. Det mentale og sproglige skel skal ophæves. Lige så vigtig er tryghed. Mange indvandrere føler sig ikke hjemme og identificerer sig ikke med det sted, de bor. Jeg er fuld af beundring for det arbejde som for eksempel Nørrebro Bibliotek gør for at skabe lokal tryghed.
Giver medierne et forkert billede?
Fordi man er muslim er man ikke automatisk udansk Det er desværre en fordom, der er meget udbredt. De to ideologier, islam og den vestlige kultur behøver ikke at være uforenelige ideologier. Bevares i Hitzb ut – Tahrir´s fortolkning er de uforenelige..
Men mange muslimer betragter sig som rettroende, selv om de ikke har noget med Hitzb ut – Tahrir, at gøre og selv om de velintegreret i det danske samfund.
Mange muslimer sidestiller demokratisk engagement, ligestilling, tolerance og forsonlighed med rettro islam.
Det er ikke den version, som vi har hørt i medierne i forbindelse med balladen om børnehaven salam.
Når minoriteter gøres til minoriteter, bliver de netop gjort ens. Vi har en tendens til at bedømme dem som en minoritet. Der sker en reducering, en stempling. Vi bliver identificeret med en kategori. Integration handler om det modsatte.
Mange fordomme
Danskerne skal være forberedt på at møde forskellighed, det gælder i høj grad arbejdsgivere. Hvis vi på forhånd ekskluderer nogen med et andet navn, kan det give grobund for konflikter.
En af de fordomme vi har over for indvandrere, er at kvinderne ikke har noget, at skulle have sagt, men faktum er, at 2.000 virksomheder i Danmark er ejet af indvandrerkvinder. En anden fordom er arbejdsløsheden. Sandheden er, at der aldrig har været så mange nydanskere i arbejde, som nu. En tredje fordom er unge nydanskere og uddannelse. Sandheden er, at fra 2001 til 2006 er 4.400 flere unge med indvandrerbaggrund startet på en uddannelse.
En fjerde fordom er, at nydanskere ikke føler sig godt integreret. I 2001 følte 53 % sig godt integreret, i dag drejer det sig om 70 %.
En femte fordom er, at nydanskere kun bliver gift med nogen fra deres hjemland. Men faktum er, at stadig flere bliver gift med en herfra.
En sjette fordom er, at danskere ikke gider at arbejde med nydanskere. I 1999 var 47 % af danskerne positiv over at have en nydansker som kollega. I dag er dette tal steget til 80 %.
Halvdelen uden arbejde
Men inden vi glæder os og klapper i hænderne, så er halvdelen af indvandrerne og deres efterkommere uden for det danske arbejdsmarked.
Og så er det måske også nogle fordomme blandt indvandrere, der skal nedbrydes. Man kan for eksempel ikke vælge, om man vil have en kvindelig eller mandlig sagsbehandler, og så må man også acceptere, hvis chefen er en kvinde, eller at kollegaen er homoseksuel.
Halvdelen af de tosprogede mangler læsefærdigheder, når de går ud af folkeskolen. Det vil være katastrofal for arbejdsmarkedet, hvis den situation ikke ændrer sig.
Nye projekter
En ny beskæftigelsesindsats Fra leder til leder, er et af 10 nye projekter, der skal gøre virksomheder bedre til at ansætte nydanskere og lede mangfoldige medarbejdergrupper.
Et andet projekt går ud på, at 1.000 danske virksomheder får besøg af integrations – konsulenter, der kan fortælle, hvad det kræver, at ansætte nydanskere. Og det kan ske ved hjælp af dem, som har prøvet det.
Mange projekter lugter af projektmageri
Hvert år bruger Københavns Kommune 70 millioner kroner på cirka 70 integrationsprojekter, men mange af disse fungerer overhovedet ikke. Svigtende resultater og manglende ledelse bevirker ofte, at projekter langsom fuser ud. Mange af projekterne lugter af projektmageri og for spredt fægtning. Manglende ansvarlighed fører også til, at der ikke sker resultater. Ofte er evalueringsrapporten et slags skønmaleri.
Mere kriminalitet på Indre Nørrebro
Nu vil integrationsborgmester Jakob Hougaard se resultater.
Således fungerer et ti – punkts projekt på Nørrebro overhovedet ikke. Her regerer en forholdsvis lille minoritet af drenge – og piger. Det burde være penge nok til at få styr på disse. Og medierne kaster gang på gang fokus på disse unge utilpassede. Hele Nørrebro gøres til en slags ghetto.
I 2003 stod cirka 60 personer bag bag 80 forbrydelser. I 2006 var personantallet det samme, men forbrydelserne var steget til 110. Dertil kommer alle de overgreb, der ikke er anmeldt.
Kommunen havde ellers vedtaget en ti – punkts plan, der skulle sikre utilpassede børn og unge tryghed i nærmiljøet.
-
En styregruppe skulle udarbejde en handlingsplan for, hvordan man håndterer de utilpassede unge.
-
En aktionsgruppe bestående af idrætsklubber, frivillige netværk og erhvervsfolk blev forpligtet til at reagere på konkrete problemer.
-
SSP – ledergruppen skulle udsende bekymringsbreve til forældre, hvis børn skabte problemer i området.
-
Klubberne og lokalcentrene skulle arbejde tættere sammen.
-
Skolerne skulle udvikle rummelighed.
-
Opsøgende gadeteams
Men socialt arbejde tager tid, og ikke alle har den tålmodighed, der skal til. Måske burde Nærpolitiet forsøge at genvinde den tillid, de havde på et tidspunkt i nærmiljøet på Indre Nørrebro. Vi må ikke håbe, at projektet er dømt til at mislykkes. Måske burde politikerne noget mere trække på de lokale kræfter i området.
Vi har her på siden flere gange fokuseret på Nørrebro Handelsforenings projekt Nørrebro ahead.
Hvad med næringsbasen?
Specielt på Nørrebro er der mange indvandrer – butikker, der endnu ikke har tilmeldt sig Næringsbasen. For bare en måned siden havde kun 1.400 af cirka 5.000 fødevarebutikker tilmeldt sig denne base. Skal man følge lovgivningen til punkt og prikke, kan dette få katastrofale følger. Nørrebro Handelsforening har tidligere advaret om manglende information vedr. denne ordning, og forsøgt at få loven udskudt.
Livsfarlig creme sælges i butikker på Nørrebro.
En andet problem, som er gældende på Nørrebro er at især mørklødede kvinder smører sig ind i hudcremer, for at blege huden. Og det er også på Nørrebro, at
Miljøstyrelsen har fundet seks kviksølvsholdige cremer. Længevarende brug af disse cremer kan give hudkræft, nyreskader og skader på centralnervesystemet.
Produkterne er ikke tilladt at markedsføre i hele EU, og der er selvfølgelig udstedt forbud mod salg af disse produkter.
Hvide ludere
Lærerinder bliver kaldt hvide ludere, og sprogbruget i visse miljøer er ikke særlig pænt. Men det er som om, at lunten er meget lang. Og man mangler lidt mere systematik i bekæmpelsen af den kriminalitet der er omkring Blågårdsgade.
Nørrebro Handelsforening og lærerpladser
Socialt arbejde i forbindelse med integration tager lang tid – meget lang tid. Man glemmer, at tage de unge med på råd. De utilpassede skal indlemmes i samfundet. Positiv særbehandling er et af midlerne.
Nørrebro Handelsforening bidrog med projktet Lærerpladser i detail og indførelsen af den ny mesterlære. Her havde ikke boglig begavede også en chance. Ideen med den ny mesterlære, startede også i Nørrebro Handelsforening og blev lige som Lærerpladser i detail rosende omtalt i EU
Tidligere har foreningen blandt andet lavet Etnisk Regelintegration, og samarbejdet med Somalisk Netværk.
Fremstiden
En ny prognose fra Danmarks Statistik forudser, at der i 2050 vil være
Hvis situationen ikke ændrer sig, og hvis man ikke bryder den sociale arv, ja så vil der opstå store ghettoer med arbejdsløse indvandrere.
300 – timers reglen
Den nye 300 timers regel vil berøre især indvandrerkvinder. LG Insight har for Esbjerg Kommune lavet en undersøgelse. Syv ud af ti berørte er kvinder, langt de fleste indvandrere med flere børn. Ifølge loven skal mødrene bevise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at finde sig et ustøttet arbejde. Kan de ikke det, mister familien den ene forældres kontanthjælp, og dermed halvdelen af deres økonomiske grundlag.
Ifølge undersøgelsen har 8 % af kontanthjælpsmodtagerne allerede mistet deres hjælp, og langt flere er på vej.
Børnerådet frygter konsekvenserne for de mange indvandrerbørn, som rammes hårdt af reglen. De bliver sat uden for fællesskabet. Hvis dette også sker på Nørrebro, kan problemerne blandt de unge på Nørrebro blive forstærket.
Kvinderne må om nødvendig tilbydes arbejde eller aktivering, inden de fratages kontanthjælpen, når deres forudsætninger er så ringe.
Samarbejde skader integrationen
Det gavner bestemt heller ikke integration at Imamer nu vil samarbejde med Hizb ut – Tahrir.
Hvem er Hizb ut – Tahrir. Ja, de er en politisk sammenslutning, der drømmer om at skabe et kalifat, styret efter Allahs love. De kan faktisk samle op mod 1.000 tilhører, når de holder møde i Nørrebrohallen.
De foragter demokratiet, hader jøder, USA og Vesten, og går ind for adskillelse af mænd og kvinder. Organisationen er forbudt i mange lande, blandt andet Tyskland og Holland, men ikke i Danmark. Flere partier i Folketinget vil have organisationen forbudt.
Indførelse af et islamisk kalifat med middelalderlige sharialove, er bestemt skadelig for integrationen og et vestligt demokrati. Når nu selv moderate Imamer vil samarbejde med denne gruppe, er det noget galt. Gruppen må ikke blåstemples.
Et samarbejde med Hizb ut – Tahrirvil skabe distance til virkeligheden og det danske samfund. En positiv integrationsproces vil ikke finde sted.
Individets frihed og kvinders rettigheder vil være i fare. Islamisk Trosamfunds flirt med Hitzb ut – Tahrirvil skade de bestræbelser som foreninger, som Nørrebro Handelsforening gør for at skabe en positiv integration.
Kære læsere, her på siden vil du kunne finde en masse artikler, der underbygger de overnævnte ting. Det vil bliver for meget, at nævne hver enkelt artikel.
|
