Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Graffiti langs assistents Kirkegård bliver fjernet

Offentliggjort 30. juli 2007

Graffitien langs Assistents Kirkegården bliver fjernet inden 1. oktober. Der skal et større murerarbejde til. Generelt er graffitien mindsket med 66% på Nørrebro, oplyser Center for Veje og Renhold

Fra Center for Veje og Renhold under Københavns Kommune forlyder det, at der aldrig er fjernet så meget graffiti som i øjeblikket.

Teknik – og miljøudvalget besluttede på deres møde den 20. juni, at muren ved Assistents Kirkegård skal repareres hurtigst muligt. Man kan dog ikke afrense traditionelt med en højtryksrenser. Dels er muren fredet og dels er muren så skadet, at der skal et større murerarbejde til. Alt tyder på at graffitien er fjernet inden 1. oktober.

Et stort antal grundejere og butiksejere er med i en kommunal ordning, hvor man dagen efter kan få fjernet graffiti. De såkaldte ”Graffityudtryk” er faldet med 66 % oplyser centret.

Center for Veje og Renhold opfordrer til, at endnu flere tilmelder sig ordningen. Dette kan ske via hjemmesiden www.stopvandalisme.dk


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16