Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandelen - Oktober 2007

Offentliggjort 6. oktober2007

Forbrugerforventningerne stiger, og børnene bestemmer i højere grad, hvad der skal købes. Købeloven forvirrer stadig og 40 % af Imerco er solgt. Detailhandelen har stadig ikke fået øje på de rige pensionister. Internet – butikkerne er kommet i en offentlig gabestok

Optimismen stiger

Efter et dyk i forbrugerforventningerne i juli, er optimismen så småt på vej tilbage. Forbrugertilliden har dog lagt sig på et lavere niveau end for få måneder siden.

Privatforbruget er kommet ned i fart i takt med, at renterne er steget og boligpriserne er begyndt at flade ud. Men udsigten til en lidt lavere skat, ser dog ikke ud til at have påvirket danskerne. For en måned siden sagde et nettoflertal på 18,6 % af danskerne, at det ikke var tiden til, at købe større forbrugsvarer nu. I september var dette tal faldet til 11,8 %.

Aldre boligejere har meget til forbrug

Danske boligejere over 67 år har i gennemsnit 1,3 millioner kroner i friværdi. Hvis de brugte løs af deres formue, ville de kunne bruge 7.500 kr. ekstra om måneden livet ud.

40 % af de danske pensionister er boligejere. Derudover har en del pensionister opsparet friværdi tidligere i livet. Men det ser ikke ud til, at detailhandelen har fået øjnene op for disse pensionister.

Børnene bestemmer.

Skal familien have en ny computer eller en ny mobiltelefon. I seks ud af 10 tilfælde er det familiens voksne børn, der stiller spørgsmålet. Børnene er nøglepersoner, når det gælder ny teknologi til hjemmet. Samtidig sker der en rollefordeling eller en rolleforvirring.

Købeloven forvirrer stadig.

Her på siden har vi flere gange kritiseret købeloven. Den er forvirrende og kan misforstås. Måske har forbrugerministeren læst vores indlæg. Hun siger nemlig

  • Vi ser for mange dårlige eksempler, hvor forbrugerne bliver bildt en historie på ærmet og hverken forbrugeren eller den erhvervsdrivende helt forstår, hvad de taler om. Det er brandærgerligt. Vi har en god købelov og forbrugerne har grundlæggende nogle gode rettigheder. Derfor er det vigtigt, at vi får informationerne ud og at de bliver brugt.

Forbrugerstyrelsen lancerer i samarbejde med Dansk Erhverv kampagnen Velkommen til markedet. Den retter sig mod ca. 2.300 erhvervsdrivende i detailhandelen. En masse materielle er samlet på hjemmesiden www.velkommentilmarkedet.dk og er en kort og letforståelig gennemgang af købelov, markedsføringslov og den særlige lovgivning for internetbutikker.

Imerco solgt

Pr. 3. september er 40 % af Imercos 137 butikker solgt til M. Goldscmidt Capital A/S.

e resterende 60 % ejes stadig af de eksisterende ejere. I løbet af 2008 vil der ske meget inden for konceptudvikling, butikslayout og logistik. Imerco – koncernens egenkapital er på over 400 millioner kroner. De penge skal bl.a. bruges til åbning af 30 nye butikker,

Liddl i fremgang

To år efter, at Liddl har etableret sig i Danmark, har man opnået en omsætning pr. Butik, der kun overgås af Netto. Nu satses der på København, målet er hele 30 butikker i hovedstadsområdet. De første bliver i Glostrup og Tårnby. Liddls butikker er mere åbne og lysere end gængse discountbutikker. Det er kunder fra Aldi som Liddl har stjålet.

Dagrofa får ny chef

Efter at have været i SuperBest – kæden i 17 år, forlader direktør Brian Mollerup, kæden. Afgangen skyldes uenighed i ledelsen. Indlemmelsen af de storkøbenhavnske ISO – butikker i SuperBest – kæden er ikke gået helt så godt, som man havde forventet. Dagrofa, som er supergrossist i kæden omsatte i sidste regnskabsår 23 milliarder kroner.

Gulerødder i stedet for slik

En ny type gulerødder skal tage konkurrencen op med alle slikposer i Coop. Hver enkelt pose gulerødder sorteres og pakkes i hånden lige efter høst, for at bevare sprødheden. Resultatet bliver en gulerod, der er velegnet son snack. Coop Danmark har store forventninger til dette tiltag.

Tøjkæde solgte nazi – taske

Kædeforretningen Zara har solgt tasker med nazisymboler. Kæden har nu trukket taskerne tilbage og erkender, at det var en fejl. De har dog selv designet taskerne. Egentlig var tegnet et hinduistisk og buddhistisk tegn, der symboliserer sol, styrke og lykke.. I 20èrne tog nazisterne hagekorset til sig, som deres symbol.

Irma på vej til Provinsen

Irma – butikkerne åbner nye forretninger i Magasins afdelinger i Århus og Odense i april 2008. Satsningen kommer nu, hvor forbrugerne går efter kvalitetsvarer.

Fødevarerne stiger

Som bekendt bliver fødevarerne dyrere, det drejer sig hovedsagelig om kød og fjerkræ, mejeriprodukter og brød.. Det sidste skyldes den meget regnvejr, der har betydet en dårligere kornkvalitet.

Prisen på brød vil stige med 20 %. Coop er dog ikke villige til at betale mere for brød. De forlanger at brødproducenterne skal effektivisere.

Nethandel vokser

Nethandelen vokser med 30 – 40 % om året, og denne vækst kan detailhandelen slet ikke matche. Det kan betyde at visse butikker må dreje nøglen om. Det vil ske når højkonjunkturen falder. I dag omsættes der for 16 milliarder kroner om året.

Hver femte husstand køber mad på nettet. Det drejer sig om en kasse med fisk, grøntsager eller frugt. Men kun fem procent har brugt Internettet som dagligvarebutik. Omkostninger til distribution gør det dyrere at købe fødevarer over nettet.

En online – butik har ikke samme udgifter til personale og husleje. Skal detailhandlerne klare sig må man tilbyde oplevelser og viden, der berettiger til den forhøjede pris.

Offentlig gabestok

En ny internetportal er åbnet, ja det er næsten en offentlig gabestok for internetbutikker. www.trustpilot.dk indeholder oplysninger om mere end 2.000 virksomheder. Hvis folk har haft en dårlig oplevelse, så skal kunderne have det at vide.

Danmarks Aktive Forbrugere er glade for siden. Men troværdigheden skal være i top, ellers mister den effekt, siger man fra organisationen. Siden har ingen forældelsesfrist på klager.

I Horsens har man taget kampen op. Cityforeningen City-Horsens har taget initiativ til en fælles netbutik for foreningens medlemmer. Foreløbig er 15 af foreningens 220 butikker med på ideen. En del medlemmer har i forvejen nethandel eller er medlem af en kæde, der har det.

Omsætningen stiger i Indre By

I Indre By er der sket en kraftig forbedring af omsætningen i en del butikker. Mange turister lokkes til København, som er blevet en populær shoppingby. Bolig, designerting, tøj og mode er det, der bliver gået efter. Men København er også blevet kendt for at have internationale gode restauranter.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af overnatninger steget med 24 % fra 2003 til 2006.

Antallet af krydstogtsturisterne er fordoblet siden 2002. denne gruppe er kendt for et særligt højt forbrug.

Også regnvejret har været gunstig for udviklingen i Indre By.

Danmarks Turistråd: Lukkeloven bremser

Danmarks Turistråd mener, at lukkeloven dæmper turisternes forbrug. Turisterne forventer, at det er åbent, når de kommer på besøg, især om søndagen. Den største virkning har det, hvis alle butikker kunne blive enige. Men det er jo nok ikke alle der har lige stor gavn af turisterne.

Nyt kreditkort i Coop

1,6 millioner FDB – medlemmer får nu mulighed for at købe på klods til 52 dage i Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma. Formålet er helt klart, at udfordre Dankortet.

Men også Storcentre, Magasin. Møbelforretninger og benzinselskaber tilbyder deres kunder kreditkort.

Rygelov virker ikke

Den nye rygelov skulle beskytte børnene, men det er meget let for børnene at skaffe sig smøgerne. Selv om der ikke må sælges smøger til børn under 16 år, er det super let, at købe dem i butikskæder som Coop, 7 – eleven, og DSB – kioskerne. Trods dette, er der kun uddelt 7 bøder til butikker, efter at loven er blevet indført.

Sundhedsministeren er brændt inde med 96.000 plast – kort, som skulle bruges af 16 – 17 årige, når de skulle købe alkohol og tobak i butikkerne. Kun 4.000 kort bliver brugt.

Dressman opgiver

Den norske detailkæde Dressmann vælger at lukke og slukke for de fleste af deres butikker i Danmark. Deres koncept passede ikke til det danske marked. Det samlede tab i Danmark ligger i nærheden af 100 millioner kroner.

Og de 120 Tøjeksperten – butikker er stadig til salg.

Psykologiske påvirkninger

Ja så har butikkerne også forskellige tricks, når der skal sælges varer. Ifølge Handelshøjskolen i Stockholm påvirkes hele 70 % af alle køb. Prøv at kigge her:

  • Krydderier og supper står bevidst ikke i alfabetisk rækkefølge. Når du bruger mere tid på hylderne, er chancerne for spontane indkøb større.

  • Butikkerne kan tage mere for varer, som står mod en blå baggrund i stedet for en rød.

  • De fleste kunder er højrehåndede, og det gør det lettere at snuppe varer, som står til højre i varehusets hovedfærdselsårer.

  • Du opdager nemmere osten, hvis den placeres efter brødet

  • En skjorte tager sig bedre ud, hvis den hænger over et par bukser, end hvis den hænger ved siden af.

Det bryder kunderne sig ikke om

Ekstra Bladet har lavet en undersøgelse af, hvad der irriterer kunderne mest i et supermarked

  1. Når de ikke har de varer, de reklamerer for
  2. Lange køer
  3. At man skal købe flere varer for at få rabat
  4. Høje priser
  5. At rabatten ikke bliver fratrukket ved kassen
  6. Folk, der står i kø i ti minutter, uden at tage deres pung op
  7. Når varerne er for gamle eller kun har få holdbarhedsdage tilbage

Bladet havde også forberedt fem spørgsmål

  • SuperBest klarede det på under fem minutter

  • I Føtex tog det 21,2 minutter


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16