Jagtvej 69 - 2200 København N

Offentliggjort 9. december 2007

Vardet kun ”voldspsykiater” der besøgte Ungdomshuset ? Hvorfor støttede NørrebroHandelsforening de unge ? Få svar på disse og mange andre spørgsmål. Læsogså Ungdomshusets historie set ud fra detailhandelens perspektiv på Nørrebro.Læs også hvordan det var - at være ”midt i kampzonen” – i det daglige.Hør også om politikernes svigt over for detailhandlen og naboerne. Ros til enmodig overborgmester., der endelig har fundet en løsning.

Detvar tidlig morgen. I butikken skulle vi åbne kl. 7 om morgenen. Det varBogudsalg. Men allerede på Jagtvejen kunne jeg ane, at ikke alt var, som detskulle være.

Vardet en helikopter, der skulle lande i Fælledparken som sædvanlig? Nej det var to, så vidste jeg pludselig, hvad der skete. Ungdomshusetblev angrebet af politiet. Rydningen var i gang.

Bøgertil uroer
Det var boghandlernes største dag. Men dagen blev ikke som vi havde regnet med.Unge autonome lånte vores toilet. Men jeg blev sur, da autonome pludseligbegyndte at råbe.

• Nåh så I sælger bøger til uroerne.

Jaråbte jeg tilbage og autonome bruger vores lokum. Det blev en hektisk dag, ikkemed kunder. De fleste blev væk. Vi mistede halvdelen af omsætningen i forholdtil samme dag sidste år.

Omkringmiddagstid havde de fleste butikker i området lukket.

Mender var masser af journalister, der havde fundet ud af, at vi havde åbent.

Vifortsatte næsten til klokken 18. Ja kunderne blev sure, fordi vi tillod os atlukke 7 minutter før. Stemningen på Nørrebrogade var blevet hektisk, og afhensyn til personalets sikkerhed valgte vi at sende dem hjem.

Rydningen
Det lignede nærmest en krigsfilm, selve rydningen. Politiet påstod, at det togfem minutter. Men jeg vil gætte på at det tog 45 – 60 minutter. Underrydningen kørte et par ambulancer forbi butikken. Politiet påstod, at en varallergisk over for tåregassen. Andre rygter gik på, at en var slået bevidstløsaf politiets knipler.

Enaf de unge fortalte mig, at politiet var gået ekstremt hårdt til værks ogbrugte temmelig meget gas.

Kunderbliver væk
Jeg har ikke noget imod dem, der kom i Ungdomshuset. De kom også ofte inde ibutikken. Men jeg har noget imod, at støtter til Ungdomshuset lavede vold,plyndring og hærværk. Og truede forretningsindehavere på livet.

Jeghar også noget imod de politikere, der gang på gang lod forretningsdrivende påNørrebro sejle deres egen sø, uden nogen form for hjælp. Således udtalteMartin Geertsen, at kommunen ikke er et forsikringsselskab, og derfor ikke kanbetale for ødelæggelserne og omsætningstab. Det kan han delvis have ret i,men moralsk har politikerne også et ansvar.

Mangebutikker på Nørrebro er bukket under. Og kunder er blevet væk. Mange mediersyntes ikke det var værd at beskæftige sig med stort set andet endUngdomshuset.

Journalistervar i forreste række for at dække kampene.

Forsikringendækker ikke
De handlende på Nørrebro har vel mistet mindst 30 millioner kroner i tabt omsætningog meget mere. Forsikringerne, der i forvejen var skruet op, dækkede langt fraalt. Det var det politikerne hele tiden råbte op om., når handelsforeningenbad om hjælp.

Itidens løb har foreningen skrevet til et utal af ministre og politikere, for atfå hjælp. Forsikringerne dækkede ikke

• Selvrisikoerne (typisk 8.000 kr. – 12.000 kr. pr. skade)
• De varer, som brostenene ødelagde
• Tabt omsætning
• Tabt markedsføringsværdi (Kunderne fravalgte Nørrebro af frygt)

Ikkealle unge går i korte bukser
Og Nørrebro Handelsforening bakkede de unge op i deres krav for et nyt hus. Menalt for sent kom politikerne i gang.

Deunge i København behøver ikke nødvendigvis at gå i korte bukser og spillefodbold. Det burde være plads til de mindre velfriserede miljøer.

Samtidighavde foreningen dog fået nok af løbske demonstrationer, vold og meningsløsthærværk. Harmen var både rettet mod de unge og politikerne, der ikke magtedeat løse opgaven.

Surebetjente
I 14 dage var en del sideveje på Nørrebro lukket af politiet. Det fikdetailhandelen heller ikke erstatning for. Det kneb nemlig med at få varerleveret. Mange betjente gik op i denne sag. Man skulle hver morgen holde etmindre foredrag om, at man arbejdede inde i butikken. Man kunne jo godt forstå,at betjentene var sure, når deres ferie var inddraget, og de var tvunget påoverarbejde.

Dennye politireform er heller ikke betjentenes livret. Brokker man sig, er derverbale øretæver fra ledelsen.

Deter heller ikke sjovt at vide, at der ligger 10.000 sager, der venter på atblive behandlet hos politiet.

Etpar betjente fordømte også Nørrebro Handelsforenings opbakning til de unge.En af dem sluttede sin mail til formanden for Nørrebro Handelsforening pådenne måde:

• Tror du ikke, at det er på tide, at du stikker piben ind?

• Hvad fanden har du gang i.

• Er du klar over hvor mange politibetjente, der arbejder i døgndrift, for at begrænse skaderne for almindelige borger på Nørrebro?

• Og så vil du have endnu et sted hvorfra deres hærværk og terrorisering kan finde sted. Hvad tænker du på ?

Nuvar det ikke alle betjente, der tænkte sådan. Således kom en betjent op ibutikken, efter at jeg havde været i TV – avisen.

• Hvor var det godt det du sagde. Endelig var det en fornuftig udtalelse. Det syntes vi alle på stationen.

Problemetvar, at mange også var nervøse for politiets tilstedeværelse. Således skrevAPS:

• Jeg bor på Nørrebro og har fået flere meldinger fra familier og venner, der i disse dage går en stor bue udenom Nørrebro. Ikke fordi de er bange for Ungdomshusets brugere og sympatisører, men fordi de er angste for at opholde sig på det ”forkerte sted på det forkerte tidspunkt” og således ende med at blive anholdte og uskyldig varetægtsfængslet.

Betjentener gidsel
Den enkelte betjent, der gang på gang skulle stå overfor en aktivist, var ogsågodt træt af situationen. Han eller hun var sat til at udføre et stykkearbejde. Nægtede han, ja så måtte han, hun finde et andet arbejde. Begik han,hun et fejltrin, ja så gav det en alvorlig næse, og så var tilstedeværelseni etaten truet. Den enkelte betjent var gidsel i et politisk spil.

Mankan godt forstå at Chefpolitiinspektør Per Larsen, der efterlyste en politiskløsning. At han så fik hug af politikerne for denne mening, er uforståelig.

• Vi bruger en hulens masse ressourcer, som vi gerne ville have brugt andre steder.
• Det er på tide, at politikerne erkender, at konflikten ikke kan løses med straffeloven i hånden.

Involvereti konflikten
Faktisk var jeg på sin måde indblandet i konflikten. Som redaktør af NørrebroHandelsforenings hjemmeside www.norrebro.dk , har jeg skrevet cirka 25 artikler om de unges kamp for et hus.

Dettehar afstedkommet mange vrede e – mails fra nær og fjern, og især frapolitikere.

• I plejer kun jeres egen interesser

Sådanskrev mange politikere til os.

Jamange af disse politikere stillede sig frem i offentligheden og belærteforeningen om juraen omkring ejendomsret. Formanden for NørrebroHandelsforening er samtidig formand for Erhvervslejernes Landsorganisation.

NørrebroHandelsforening som mægler
Foreningen tilbød sig som mægler. De unge fik efterhånden tillid til NørrebroHandelsforening, men politikerne ønskede ikke at handelsforeningen skullefungere som mægler.

Enenkelt trussel om et sagsanlæg er det såmænd også blevet til. Nogle mente,at hjemmesiden var gået for vidt.

Mende store blade, Ungeren selv, tv – selskaber m.m. havde links til hjemmesiden.Pludselig havde vi rekordbesøg.

Vihavde de unges tillid, men ikke politikernes. De fortsatte med at sendehademails til os. De kunne heller ikke forstå, at vi gengav de unges krav påhandelsforeningens hjemmeside. De glemte jo så bare, at vi også gengav politietsudmeldinger.

Mangetyper brugte Ungdomshuset

• Ikke alle tidligere brugere af Ungdomshuset var voldelige.
• Blandt de nye brugere var skoleeleven, som brugte stedet til at hænge ud, uden de voksnes autoritet.
• Christianitten brugte huset af ideologiske årsager. Ungdomshuset var ligesom Christiania et fristed.
• Nordsjællænderen brugte stedet, fordi der ikke i nærmiljøet var et sted, hvor man kunne hænge ud med vennerne. Her var det ikke så kedeligt.
• For den tilbagevendte betød Ungdomshuset meget i det tidligere liv. Han/hun deltager gerne i kampen om et nyt hus.
• Den frafaldende var glad for at komme i huset. Han/hun mener dog at kunne finde de samme sociale bånd andre steder.
• Den maskerede er parat til at bryde loven for at opnå et nyt hus. Han/hun tror ikke på systemet i det demokratiske samfund. Det at besætte et hus er legitimt, hvis det ikke bliver brugt. Tilhørsforholdet og rammen er taget.
• Den kreative tror på, at det kan vække borgernes og politikernes interesse med kreative indslag.
• Udlændingen deltager, fordi det er et symbol på en ideologisk kamp. Han/hun er ofte anarkist. Sandsynligvis har han/hun et stærkt tilhørsforhold til lignende fristeder i sit hjemland.
• Lederen er foregangsmand i kampen. På trods af, at støtterne officielt ikke har nogen hierarkisk orden eller styring, dukker lederen alligevel op en gang imellem.
• Kulturbrugeren benyttede det tidligere ungdomshus som et kulturtilbud. Han/hun kom til koncerter og andre kulturarrangementer, og mener ikke at der findes lignende tilbud andre steder. Kulturbrugeren deltager ikke nødvendigvis i demonstrationer og andre officielle støttehandlinger. Men dette forhold gør dog ikke hans støtte til et nyt Ungdomshus mindre.

Arbejderneshus
Men her er så historien bag Jagtvej 69 eller Ungdomshuset.

Detvar arbejderne, der gerne ville have et samlingssted. De måtte ikke være nogensteder. Restauranter og beværtninger kunne få frataget deres bevilling, hvisde husede arbejderne. Derfor begyndte Arbejderbevægelsen selv at opføreforsamlingshuse. Da den fjerde udgave af FolketsHus blev indviet, kunne man i Social– Demokraten læse

• Ude bag Assistens Kirkegaard, i det fattigste af Nørrebro ligger Arbejdernes sidst opførte Forsamlingshus i Kjøbenhavn

Adressenvar egentlig, Jagtvej 49. Men siden er der foretaget en nynummerering afJagtvejen. Ret hurtig skiftede bygningen navn til Folkets Hus. Det blev i mangeår centrum for arbejderbevægelsens aktiviteter på ydre Nørrebro.

KvindeligArbejderforbund
To år efter husets indvielse i 1897, bliver den tre måneder lange lockoutfejret i huset. Men mange andre benyttede huset til for eksempel Lørdagsbal.Juletræsfester og boksestævner blev også afholdt i huset.

Detvar også her Kvindelig Arbejderforbund blev dannet den 3. juni 1901. Ja manblev nødt til at ansætte en mandlig sekretær, til at underskrive papirerne.Kvinderne havde dengang ikke myndighed.

Forbundetsførste formand, Olivia Nielsen blev dømt for injurier, da hun under den førstekvindestrejke på virksomheden Jacob Holm & Sønner, kaldte virksomheden foren slaveanstalt. Men ikke nok med det, hendes mand blev også dømt.Begrundelsen var, at han ikke havde styr på sin kone.

NørrebroHandelsforening brugte huset
I 1901 holdt Nørrebro Handelsforening stormøde i Folkets Hus. Man diskuteredefølgende punkter

• Organisationens betydning
• Smør og margarine i rabatordningen
• Indkøbsforeningen

Imange år holdt foreningen deres årlige generalforsamling i huset. Og etlysbilledforedrag om Dansk Vestindien af holdt i huset samlede 300 medlemmer.

Leninog Rosa Luxemborg i huset
I 1910 blev den anden Socialistiske Kvindekonference afholdt i Folkets Hus. Ialt kom 99 kvinder fra 17 lande. Flere af arbejderbevægelsens størstepersonligheder besøgte huset, bl.a. Lenin og den tyske socialist RosaLuxembourg.

Stormenpå Børsen
Fra 1914 – 17 falder reallønnen med 14 %. I 1918 er arbejdsløsheden oppe på18 %. Skibsredere og aktieejere tjente styrtende med penge. Aktierne steg dagfor dag. Arbejderne betragtede Børsen, som et sted, hvor man tjente fede pengepå arbejdernes bekostning. Man besluttede derfor at storme Børsen. En kæmpedemonstration udgik fra Jagtvej 69, og Børsen blev stormet den 11. februar1918.

Fleredemonstranter fik straffe fra fem uger til to års fængsel. En af arrangørerne,Andreas Fritzner slap med 500 kr. i bøde.

DenneFritzner havde været fængslet flere gange af politiske grunde. Hans far vararbejdsløs jord – og betonarbejder. Han boede med sin familie i en 2 – værelseslejlighed i Rådmandsgade. Han blev idømt 14 måneders fængsel fordi han overfor 30 – 40.000 mennesker på Grøntorvet havde opfordret til generalstrejke.Senere melder han sig ind i DKP.

Balladepå Blågårds Plads
Den 30. september 1935 angreb kommunister en masse konservative omkring BlågårdsPlads. De højreorienterede havde bevæget sig ind på arbejdernes domæne. Detudviklede sig til en række voldsomme sammenstød.

Håbløssanering
Saneringen på Nørrebro tog ikke hensyn til boligernes standard. Alt skullerives ned. De nye huslejer kunne befolkningen ikke betale. Man havde indtryk af,at politikerne ville tiltrække et andet klientel. I 1972 blev hele Stengade –karreen revet ned, selv om der ikke eksisterede en plan for området..Byggetomten mellem Baggesensgade, Prins Jørgens Gade og Stengade lå blot henind til man fik penge til at bygge nyt.

FolketsHus og Folkets Park
I 1971 besatte slumstormerne et hus i Stengade 50 og kaldte det for Folkets Hus.En nærliggende byggetomt udråbtes til Folkets Park. To år senere dannedes NørrebroBeboeraktion.

Enbyggelegeplads bliver lavet for kvarterets børn. Man kalder den for FirkantensByggelegeplads, på hjørnet af Stengade og Baggesensgade.

Menpolitikerne syntes ikke om den ide. Den 22. april 1980 mødtes politiet af 600 børn,forældre og aktivister, der overdyngede betjentene med sten, flasker, æg ogkartofler.

Byggerenovergiver sig aldrig
Men en uge senere kørte bulldozerne gennem hegnet og direkte ind i legepladsensbygninger uden at ænse de unge, der var placeret på bygningernes tage.

Betjentenetrak stavene. Demonstranterne byggede barrikader, HT – busser blev standset,piftet og brugt som vejspærringer. Lysreguleringer blev sat ud af kraft ogbannere blev sat op med teksten Byggerenovergiver sig aldrig. Da mørketfaldt på, antændtes bål i gaderne. Formiddagsbladene fortalte, at der erborgerkrig på Nørrebro.

Kravom eget hus
Den 15. oktober 1981 indkaldtes der til stormøde i lånte lokaler. Disselokaler tilhørte foreningen Tingluti. De unge ville have et fristed for deresegen kultur, uden stive regler. De foragtede voksensamfundet med forbrugerræs,konkurrence, umyndiggørelse og hierarki.

Manhavde et godt øje til den nedlaget brødfabrik Rutana i Nannasgade.

OverborgmesterEgon Weidekamp kunne dog ikke se nogen særlig grund til, at man skulle tagehensyn til en lille skare marginaliserede unge.

• Jeg kan ikke se det rimelige i, at man bygger noget specielt for ungdommen. Det ville da være et mærkeligt samfund.

Rutanaog Schiønning og Arvé
En demonstration den 24. oktober går fra Rådhuspladsen til Rutana. Menpolitiet havde lugtet lunten. De havde afspærret fabrikken, så ingen unge komind. Men de unge havde udset sig et andet mål. Efter en halv times slagsmålmed politiet løb de unge mod den nedlagte gummifabrik, Schiønning og Arvé iHeimdalsgade. Det lykkedes at besætte bygningen.

Iet sandt tåregasangreb den 26. oktober stormede politiet bygningen.

StatsministerAnker Jørgensen tog stærk afstand fra politiets brug af tåregas. Han menteikke, at ungdomsproblemer skulle løses ved hjælp af tåregas. Menjustitsminister Ole Espersen bakkede op om politiets indsats.

AbelCathrinesgade
En uge efter var der igen demonstration fra Rådhuspladsen. De unge fulgte ikkeden planlagte rute, men løb ned af Vesterbrogade til Abel Cathrinesgade, hvorde besatte et nedlagt kloster. Denne bygning fungerede i fire måneder somungdomshus.

Menbygningerne tiltrak et klientel, som de unge ikke syntes om. Den 14. februar1982 opløstes initiativgruppen, og dagen efter ryddede politiet bygningen.

Lægebygningbesat
Allerede dagen efter, var det galt igen. En tom professorbolig påRigshospitalet blev besat. Samme aften ryddede politiet bygningen.. Men tre dageefter blev den igen besat. Der kom til voldsomme kampe mellem politi og bz’er.

MekaniskMuseum besat
Den 6. marts udgik der en demonstration fra Rådhuspladsen, og Mekanisk Museumblev besat. Den blev efter nogle timer ryddet af politiet, og 147 personer blevarresteret.

Etlokum blev kastet ud af vinduet og havde nær ramt en flok betjente.

Alternativboligformidling
I maj 1982 blev Bazooka på hjørnet af Baggesnsgade og Stengade besat. De unge etablerede en alternativ boligformidling i bygningen. Man fikudpeget et tomt hus i nabolaget, og fik udleveret et brækjern. Så kunne manbare selv gå i gang.

Tinglutiflytter
I aviserne kunne de unge så læse, at Weidekamp havde kig på et nytungdomshus.

De700 medlemmer af Tingluti på Jagtvej 69, havde ellers været glade for deresbygning. Men midt under juleferien var et oliefyr og et vandrør sprunget. Ogder var mere end økonomien kunne bære. I forvejen skyldte man kommunen 123.000kr. i ejendomsskatter.

Nejtil Irma
Tingluti havde erhvervet ejendommen for en meget beskeden sum af FDB. At der såikke kom en Irma på området, ja det kan man bl.a. takke NørrebroHandelsforening for. FDB havde ogsåplaner om at rive den historiske bygning Coloseum (nuværende Aldi) ned. NørrebroHandelsforening mente, at huset var bevaringsværdigt og protesterede modnedrivning. Sandheden var at handelsforeningen var bange for at supermarkederville true den øvrige detailhandel.

Defår et hus, og vi får fred
Københavns Kommune erhvervede ejendommen for 700.000 kr. og Tingluti flyttedetil en bygning i Valhalsgade. Weidekamp var glad:

• De får et hus og vi får fred

Dethavde han nu ikke helt ret i.

Deunge var glade. På første salen indrettede man en bookinggruppe med navnet FukingBuhking. Den 31. oktober 1982 indledte man med en kæmpe fest. Her spilledebl.a. Savage Rose.

Weidekampfår buksevand
Weidekamp ville gerne have sagt et par bevingede ord, men han fik i stedetbuksevand. De unge mente ikke, at han på deres bekostning skulle profilere sigpolitisk.

I1989, da Weidekamp gik af som overborgmester, blev han spurgt, om det var noget,han fortrød.

• Han svarede, at det var to ting, han fortrød, den ene ting var, at han var med til at fjerne sporvognene, den anden ting var, at han havde givet bz’erne et ungdomshus.

Allotria
Siden foråret 1982 havde Allotria i Korsgade været besat. Den 11. januar 1983var området pludselig omringet af politi.

Påden anden side af gaden overværede blikkenslager, Knud Edvard Jacobsenoptrinet. Pludselig hørte han noget rumstere. Op af gulvet dukkede en massemennesker pludselig op. De sagde ikke noget. På gulvet smed de 10 – 15gasmasker.

Enmindre lastbil rullede ud gennem porten til baggården.

• Hvor kan man parkere sin bil i fred for demonstranter, spurgte den velklippede unge chauffør høfligt. Betjenten vinker irriteret lastbilen videre. Han kunne ikke vide, at der under presenningen gemte sig de 35 personer, der dukkede frem hos blikkenslageren. Ingen havde opdaget at de unge mennesker havde gravet en tunnel.

I løbet af efteråret 1983 flyttede små grupper af bz ’er ind i et stort husi Ryesgade. I hele tre år var Ryesgade 58 besat. Dette var deres hjem,Ungdomshuset på Jagtvej 69 var deres kulturhus.

Ingentolerance fra handelsforeningen
Efter en BZ – demonstration på Rådhuspladsen den 9. april 1983 flød bægeretover for Nørrebro Handelsforening. For balladen fortsatte på Nørrebro. Meddirekte adresse til Ungdomshuset skrev man denne presseinformation:

• Detailhandlende på Nørrebro kan under ingen omstændigheder tolerere de metoder, som de unge tager i anvendelse for at markere deres synspunkter. Vi vil ikke længere være passive tilskuer til at en gruppe voldelige unge ødelægger vort kvarter, og gør det livsfarligt, at færdes i, for kvarterets beboere.

NørrebroAvis nægtede dog at optage presseinformationen, og det blev man ret så sureover i foreningen.

Gadekampe
Den 12. december kom det til gadekampe, da 400 mennesker forsøgte at besætteen gammel skotøjsbutik på Jagtvej 211. Ved samme lejlighed nedbrændte en nærpolitistationpå Jagtvej.

Politikenbesat
I marts 1984 besætter aktivister Politikens redaktion, og kræver at manboykotter annoncer for Shell. Den 30. april angriber og nedbrænder en gruppe enShell – tank i Nærum.

Ryesgadeforlades
Cirka 1.000 demonstranter gik fra Rådhuspladsen mod den besatte bygning iRyesgade. Her var bz’erne klædt i blå kedeldragter. I bæltet bar degasmasker. Bag barrikaderne var der samlet et væld af møtrikker brosten ogandet kasteskyts. 400 molotov – cocktails, slagvåben og slangebøsser varopbevaret her.

Næsteformiddag angreb politiet med 540 betjente. De forsøgte at snige sig igennembarrikaderne gennem Dansk Røde Kors bygning på den anden side af gaden. Men demåtte flygte.

Himmelblå– fonden med Kim Larsen og Peter Ingemann ville købe bygningen, men de ungeville ikke have bygningen foræret.

Den22. september 1986 besluttede bz’erne at give op. Kedeldragter og huer blev brændtpå et stort bål. Sprængladninger blev fjernet, og samtlige bz’er sivedeubemærket ud i de københavnske gader uden anholdelser eller kamp.

Balladepå Christianshavn
Den 4. december 1988 forsøgte tre uro – betjente at anholdte en ungautonom, der delte fakler ud på Christianshavn. En spændt stemning opstår. Bådepoliti og autonome var bevæbnet til tænderne. Efter to timers larmendedemonstration med masser af kanonskrald vendte demonstranterne tilbage tilJagtvej.

Kamppå Platanvej
Den 16. januar 1989 ryddede politiet en gammel villa på Platanvej, der varbesat. Men det var ikke uden kamp. Politiet blev angrebet med molotov –cocktails, slangebøsser, jernstænger og sten.

Advokattilknyttet
I 1989 bliver advokat Kurt Foldschack tilknyttet de unge. De har tillid tiladvokaten, og han har hjulpet dem siden.

Slåskamppå Stormbroen
Den 16. oktober diskuterede Folketinget et maskeforbud, og det kom igen tilsammenstød. Både demonstranter og politifolk var særdeles aggressive. PåStormbroen blev der tæsket løs på hinanden. 14 sårede blev behandlet påskadestuen.

Etmedlem af Rote Arme Fraktion, Roland Meyer besøgte Ungdomshuset i 1990.

Angrebmod Sorte Hest
Den 3. december 1990 opdagede betjente et hul i en af deres skjolde. De mente,at der var blevet skudt mod dem. Politiet havde stormet det besatte hus, SorteHest. Man fandt mere end 40 livsfarlige rørbomber, hjemmelavedebrandbomber, gasmasker, beskyttelseshjelme og kedeldragter.

113skud
Den 2. juni 1992 stemte 50,2 % nej til Mastricht – traktaten. Et nationaltkompromis skulle man stemme om den 18. maj 1993. Her sagde 57 % ja. På BlågårdsPlads havde Antifacisistisk Aktion en demonstration. I første omgang forløbdet hele fredeligt. Men da demonstrationen blev opløst begyndte man at byggebarrikader på Nørrebrogade og på Dronning Louises Bro. Broen blev udråbt somEF – Fri zone.

Demonstranternetrak mod Skt. Hans Torv. Politiet endte med at affyre 113 skud. 11 demonstranterog tilskuer blev såret.

Deunge inviteret på middag
I 1993 smed autonome brosten gennem McDonald´s lokaler på Nørrebros Runddel.Stenene var centimeter fra at ramme kunderne. Vidner havde set gerningsmændeneløbe ind til Ungdomshuset. Politiet blev tilkaldt. Der blev optaget rapport, ogsiden skete der intet.

NørrebroHandelsforening inviterede nogle af de unge til en middag og en øl, for atdiskutere situationen. Johnny Beyer brugte udtrykket

• Det er en dårlig fugl, der skider i egen redde

19betjente såret
Den 1. januar 1995 blev 19 betjente såret, da over 100 unge angreb en nyåbnetMcDonald´s filial på Nørrebrogade 3a. Alt inventar blev brugt til et kæmpe bålpå Nørrebrogade.

Brandi Ungdomshuset
Pludselig opstod der en kortslutning i en vareelevator i Ungdomshuset. Rethurtig greb ilden om sig. Dette skete en januardag i 1996. Brandvæsnet blevikke angrebet af de unge, og fik bekæmpet ilden. Men det var et trist syn, dabranden er bekæmpet. Etageadskillelsen var nærmest væk, og huset var stortset ubeboelig. Først nu går det op for politikerne at Jagtvej 69 var en brandfælde.Det går panik i politikerne. For hvem var det lige, der havde ansvaret? Hvadmed de elektriske installationer? Blev loven overholdt, når der var koncerter ihuset? Hvor var den aftale, deromhandlede brugen af huset?

Deunge reparerede for 50.000 kr.
En ombygning af huset ville koste 13 millioner kroner. Men i 1982 var Kommunensøkonomi så dårlig, at det var lige før, den var blevet sat underadministration.

Deunge fik tilbudt at flytte over i Huset på Magstræde, og Nørrebro Lokalrådmente, at bygningerne på Jagtvejen kunne indrettes som bibliotek. Men det villekoste 20 millioner kroner.

Deunge mente, at akustikken var for dårlig i Magstræde. Med en ihærdig indsatslykkedes det for de unge at udbedre skaderne for 50.000 kr. Bygningen blevgodkendt, og kommunen anerkendte de unges indsats.

Deunge får aftale af kommunen
Kommunen gav de unge en aftale i 1997. Den gjaldt dog kun for et år, og i denstod der, at de kunne opsiges med tre måneders varsel. Men da havde alleredehaft huset i cirka 14 år.

Varde unge kriminelle ?
I en senere meddelelse fortalte Københavns Kommune, at en af grundene til, atde unge skulle smides på gaden var, at de var kriminelle. Men ifølge politietvar miljøet i Ungdomshuset ikke kriminelt. I et brev fra 7. juli 1998 skrevpolitiet til kommunen

• Der findes i dag ikke belæg for at udråbe Ungdomshuset på jagtvejen som værende et specielt tilholdsbase for kriminelle autonome eller andre minoritetsgrupper. Det er i dag ikke belæg for at påstå, at Ungdomshusets brugere er mere kriminelt aktive end andre ungdomsgrupper i København.

Iet læserbrev i Politiken skrev en tidligere KUC – direktør Hans Grønborg,der havde ansvaret for kommunens driftsoverenskomst med Ungdomshuset:

• Som direktør med ansvar for Ungdomshuset har jeg ikke haft problemer med beboerne og aftalerne. Jeg må sige, at det er let at være politiker i Københavns Kommune, når man uden problemer føler sig berettiget til at tale mod bedre vidende.

Angrebetaf svamp
Huset var angrebet af hussvamp, opfugtning af murværk, råd i bundkarme påvinduer, og råd i loftkonstruktionen over kælderen. Alene at få bugt medhussvampen skønnes at ville koste cirka 70.000 kroner. Derfor besluttede Økonomiudvalgetden 11. marts 1999, at indstille til Borgerrepræsentationen, at Ungdomshusetsaktiviteter skulle ophøre og at ejendommen skulle afhændes. Samtidig blev detpålagt Kultur – og Fritidsforvaltningen at finde andre steder tilUngdomshusets aktiviteter.

PiaKjærsgaard besøger Nørrebro
Pia Kjærsgaard besøgte Nørrebro den 14. februar 1998. Hun blev angrebet afca. 100 autonome med tomater, vand og sten. Hun måtte søge tilflugt i enUnibank – filial.

PåRådhuset krævede Søren Pind, at Ungdomshuset blev lukket med det samme.

Kampepå Dronning Louises Bro
Den 1. januar 1999 lignede Nørrebro en by, der havde været i borgerkrig.Betjente i en patruljevogn havde bedt en flok unge på Dronning Louises Bro, atbenytte fortovet. Men de unge angreb bilen, og de to betjente måtte flygte frastedet. Kort efter mødte politiet talstærkt op og heftige kampe opstod. Derblev anholdt 20 personer.

Plyndringstogtpå Nørrebro
Den 8. – 9. november 1999 havde store konsekvenser for Nørrebrosdetailhandel. En sand plyndringstogt fandt sted. Politiet holdt sig tilbage. Ien af butikkerne følte en butiksindehaver og hendes mand sig i direktelivsfare. Men de ringede forgæves efter hjælp.

Førstda urolighederne havde lagt sig, mødte politiet frem. Ingen personer blevnogensinde gjort ansvarlige for de voldsomme ødelæggelser og plyndringerne. Ogdet selv om en person med skriftlige beviser senere henvendte sig tilhandelsforeningen. Denne person ville gerne formidle sin viden til Hanne BeckHansen. Og Handelsforeningen sørgede for, at beviserne blev lagt på bordet.

JohnnyBeyer opsøgte Ungdomshuset. Han var overbevist om, at de autonome stod bag. Menhan blev ikke budt på kaffe. I stedet blev han truet, at hvis han ikke hold kæft,ville hans butik blive den næste, der blev smadret. Næste nat blev JohnnyBeyer ringet op af vagtselskabet. Hans butik var blevet totalt smadret.

Ungdomshusetbrænder ikke byen af
Formanden for Indre Nørrebro Bydelsråd, Jesper Langebæk var ikke enig medJohnny Beyer. Han udtalte følgende til Jyllands Posten:

• De plejer at være mere selektive ved deres aktioner. Det går kun ud over banker og politiet. Jeg er ret overbevist om, at det var andengenerationsindvandrere, der stod bag. I øvrigt holder de autonome ikke nødvendigvis til i Ungdomshuset

Angiveligtvar det udvisning af en ung tyrker, som Nørrebro´s handlende skulle afbødefor. Ungdomshuset udsendte en presseinformation:

• Ungdomshuset er et koncertsted, en bogcafé, cirkus – og gøglerskole, folkekøkken, øvelokaler og meget mere. Vi er et samlingssted for mennesker, der ønsker at vise et alternativ til det profitskabende og kommercialiserende samfund, vi lever i, men vi er ikke en flok terrorister, der sidder og venter på den første og bedste lejlighed til at brænde vores kvarter af.

Truetaf folkevalgte politikere
På et efterfølgende møde i Medborgerhuset på Blågårds Plads blev JohnnyBeyer igen truet. Denne gang af folketingsmedlemmer, at såfremt han udtalte signegativt, ville det få alvorlige konsekvenser for ham. Formanden for NørrebroHandelsforening måtte have politibeskyttelse.

JustitsministerFrank Jensen lovede, at der ville komme hjælp til Nørrebros detailhandel efterde omfattende skader, men intet skete. De andre handelsforeninger lavede dog enindsamling. Midlerne herfra gik til de hårdest ramte.

Ungdomshusettilbudt for 1 kr.
Formanden for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer holdt et par gange om åretmøde med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. På et af disse møder blevforeningen tilbudt Ungdomshuset for 1 krone. Men Ungdomshusets beboere var ikkeinteresseret i at skulle være underlagt Nørrebro Handelsforening, såbestyrelsen vedtog på et bestyrelsesmøde den 13. juli 2000 at sige pænt nejtak.

Gudtaler til Ruth Evensen
Da Ruth Evensen fra Faderhuset på et tidspunkt passerede forbi Ungdomshuset såhun et banner, hvorpå der stod:

• Til salg, inkl. 500 stenkastende voldspsykopater fra Helvede.

Såvar det, at Ruth hørte Guds stemme tale direkte til hende. Herren fortaltehende, at hun skulle fjerne denne vederstyggelighed fra hans åsyn. Ruth Evensenbesluttede derefter, at det onde skulle drives ud af Nørrebro. Det skulle skemed Gud og et skøde i hånden.

Faderhusetvil i dialog med de unge
Den 6. juli 2000 skrev Ruth Evensen til Kultur – og Fritidsborgmester H.Thustrup Hansen:

• Vi har et stærkt ønske om at overtage Ungdomshuset og indrette det til alle de formål, som vi drømmer om, at kunne bespise hjemløse og mindre bemidlede, at drive en café, hvor unge, deriblandt også de som nu oplever huset som deres hjem, kan komme og tage del i aktiviteterne. Vi vil også etablere en ungdomskirke, skabe musikarrangementer med bred appeal, samt indrette værelser til enkelte af de mennesker, som skal stå for driften af huset.
• Vi har besøgt huset nogle gange og vil optrappe vores kontakt med de unge i form af dialog, give dem mad og vinde deres venskab. Vi håber således at en ”magtovertagelse” vil gå så smertefrit som muligt. Vi er dog også indstillet på at stå i en eventuel friktion omkring et ejerskifte. Vi ønsker at præge vores bydel med en ny trend på et værdibaseret grundlag, alle kan have gavn af. Af erfaring ved vi, at dette som regel indbefatter hårdt arbejde, men det er vi som sagt indstillet på.
• Vi imødeser med stor interesse Deres venlige bearbejdelse af denne sag, da vi er klar til at rykke ind så snart som muligt, og anmoder venligst om et personligt møde. Undertegnede træffes på......
• Spørgsmålet er så, troede politikerne virkelig på disse forudsigelser ?

HumanA/S overtager
I oktober 2000 afgav Ruth Evensen et tilbud på bygningen på 2,2 millionerkroner. I første omgang bliver dettil et afslag.

Menåbenbart er en ny spiller på banen. Selskabet Human A/S repræsenteret vedadvokat Inger Loft. Overborgmesteren havde mødt hende og udtalte:

• Hun er et meget ideelt tænkende menneske.

Alleredeher var Fonden Jagtvej 69 på banen, men kommunen var ikke interesseret. Man fikat vide, at der var disponeret til anden side. Human A/S fik ejendommen for 2,6millioner kroner.

Politikernehavde afvist at sælge til Faderhuset, fordi man mente at de ikke var seriøse.Man fik endda indført en tilbagekøbsklausul, så kommunen kunne købebygningen tilbage, hvis noget gik galt.

Deunge opsøgte Inger Loft på hendes bopæl og truer hende. Truende opringningerog en enkelt brosten bliver det også til.

Advokatenmødte selv op ved Ungdomshuset for at bede dem om at lade være med at generehende og hendes familie. I stedet endte det med, at hun får en pose vand ihovedet.

Faderhusetkøbte alle aktier
Efter et par måneder gav hun op. Hun tilbød samtlige aktier til Faderhuset.Forinden havde disse skrevet til Inger Loft, at de var interesseret iovertagelsen.

Kommunenreagerede ikke, fordi Faderhuset kun købte aktierne!!

Faderhusetopsagde de unge og regnede med at de kunne få adgang til bygningerne. Men deblev mødt af et tæskehold og smidt på porten.

IfølgeFaderhuset var de unge på Nørrebro demonbesatte. Man ville i gang med at bekæmpepraktiseret homoseksualitet, pornografi, abort og satanistisk legetøj på Nørrebro.

Razziapå Nørrebro
Den 15. juni 2001 foretog store styrker af kampklædte betjente razzia mod fireadresser på Nørrebro. Det skete efter anmodning fra kollegaer i Göteborg. Femunge danskere var anholdt, sigtet for at stå bag sabotageplaner mod et EU –topmøde.

Bombefabriki Baldersgade
En bombefabrik blev afsløret, efter at politiet foretog en razzia. Den 18.november 2002 blev der i det venstreradikale kollektiv Bunzen i Baldersgade afsløreten professionel bombefabrik og flere livsfarlige bomber. Man havde mistanke om,at de skulle bruges ved det kommende EU – topmøde.

27anholdt
Den 25. august 2003 blev 27 autonome anholdt. 100 kampklædte betjente rydder etbesat hus på hjørnet af Griffenfeldsgade og Rantzausgade.

Tredages fest ender i bål og brand
Tre dages fest i Ungdomshuset endte 24. september med bål i gaden på Nørrebro.Reclaim The Streets endte medmasseanholdelser. Cirka 250 bliver anholdt. Adskillige svenske og tyske sympatisørerdeltog i balladen. I Folkets Park blev der kastet med sten mod politiet.

Naboernepå Nørrebro
En ny gruppe blev dannet på Nørrebro. De kaldte sig, Naboerne. På dereshjemmeside gav de udtryk for deres frustrationer:

• Som naboer til Ungdomshuset har vi nu fået nok af de autonomes intolerante og asociale adfærd. De opfører sig vulgært og hensynsløs overfor os som naboer her på Nørrebro. Vi har ryddet op efter hærværk, smadrede flasker, graffiti og afføring på vores trappestene, smadrede ruder i husene og i bilerne og affald fra mad og toiletbesøg. Larmen i weekenderne og stanken fra affaldet og urinen omkring passagerne på Nørrebrogade og Jagtvej hører ikke hjemme i et beboelseskvarter.
• Det er for meget. De må finde et sted – hvor deres arrogante fremfærd ikke ødelægger det for andre. Det handler ikke om ideologi og politisk standpunkt men om medmenneskelig adfærd – og at vi som naboer ikke længere kan holde det ud.

Charmeoffensiv
Forindenhavde de unge i Ungdomshuset forsøgt sig med en charmeoffensiv. I en folder,som man havde udsendt til alle husstande på Nørrebro, kunne man læse:

• Vi vil også gerne takke alle jer på Nørrebro, der gennem årene har hjulpet og støttet Ungdomshuset. I er altid velkomne til at skrive eller ringe til os, hvis I har spørgsmål eller andet I gerne vil sige til Ungdomshuset.
• Vi håber, at Nørrebro fortsat vil være positivt stemt overfor Ungdomshuset i den svære tid, vi går i møde. Vi kan kun understrege, at vi fortsat arbejder seriøst og vedholdende for en fredelig politisk løsning, der sikrer at Ungdomshuset fortsat kan være en del af Nørrebro.

Bydelenssærpræg skyldes ud
Nu var det ikke alle i bydelen, der var enige i Naboernes holdninger. Såledesskrev lokalvisen PaaGaden blandt andet i en leder:

• Naboerne vil have ro og orden i deres kvarter. De har købt lejligheder i dyre domme, malet deres facader og fået dejlige børn. Og det harmonerer ikke så supergodt med den højtråbende modkultur, der siden oktober 1982 har sat sit umiskendelige præg på området omkring Runddelen.
• Spørgsmålet er, om man kan tale om førsteret til et kvarter. Og det endnu større spørgsmål er, hvad er det for en by, vi vil have
• Nørrebro er en af de mest populære bydele i København – det vidner ikke mindst boligpriserne om. Og det er naturligvis en grund til her ”gang i den”, masser af kultur, beværtninger, døgnåbent og multikulturelt. Her er også skævt, mærkeligt, larmende – og spændene. Hvad sker der med bydelen, hvis alt det støjende bliver lukket? Hvis ikke bare Ungdomshuset, men også Rust, Stengade 30, Cafeen Funke, Kroteket, Cafe Runddelen og Saxsons skal lukke kl. 22. Er Nørrebro også ligeså attraktivt som nu?
• Naboernes krav om respekt og oprydning er helt på sin plads. Men i sin iver om ro og renlighed, risikerer man at skylle bydelens særpræg ud med sæbevandet. Og det går ikke bare ud over huspriserne, det vil ganske enkelt være en katastrofe for Nørrebro, som den kulturelle smeltedige, der netop får så mange folk til at søge hertil.

Faderhusetangribes
24. november bliver den kristne frikirke, Faderhuset angrebet.

Gaveønsker
De unge fik at vide, at de skulle være ude af huset den 14. december. Men førstskulle husets fødselsdag fejres. På deres hjemmeside kunne man læse om deresønsker. Plexiglas, armeringsjern, lægter, metalgitter, hønsenet ogsvejseapparat.

Kulturarvstyrelsenhar talt
Kulturarvstyrelsen ville ikke frede huset. Det var alene Københavns Kommune,der skulle afgøre dette. I en skala fra 1 til 9, hvor 1 er mest bevaringsværdigtfår huset 2 i kulturhistorisk værdi og 4 i arkitektonisk værdi.

Hvorforskal 71.000 indbyggere være gidsler?
Den 16. december eksploderede Nørrebro. Der var åben krig på Nørrebro. NørrebroHandelsforenings store juletræ på Runddelen blev brugt til et kæmpe bål.Fire unge og to betjente blev såret. Op til 1.000 deltager i demonstrationen.300 blev anholdt.

Flereunge blev kørt ned af politiet, en af de unge fik sprængt fingrene af. 150unge drager hærgende ned af Nørrebrogade. Butikker, biler og nærpolitistationenbliver smadret.

Den19. december udsendte Nørrebro Handelsforening en presseinformation. Heri stodder blandt andet:

• Hvorfor skal 71.000 borgere og flere tusinde butiksansatte hele tiden føle sig som gidsler i et spil, der gælder om et mødested for unge mennesker?
• Hvornår kommer politikerne ud til bydelen, og diskuterer med dem, der bliver ramt på den ene eller anden måde?
• Kære politikere, kom ud og tal med os, vi vil ikke mere finde os i denne behandling!!

VillaVillekulla
En ejendom på Dorthevej blev besat og navngivet som Villa Villekulla. Der blevanvendt knippelsuppe og tåregas. Men pludselig trak politiet sig tilbage. 42betjente mod cirka 300 unge var måske heller ikke i orden. Mads Clausen fraInitiativet for flere ungdomshuse udtalte

• Vores kultur er måske ulækker og larmende for politikerne, men vi er mange.

Nynazisternemente, at de unge skulle have bank, men det blev dog forhindret, da AntifascistiskAktion kom i aktion.

Dapolitiet så kom med det helt store hold, var TV2 `s helikopter på plads, og vifik igen en masse breaking news.

Pengetil operahus, men ikke til os
Derer masser af penge til et operahus. Hvorfor kommer pengene aldrig i retning afos

KasperBech Holten, operachef, var sur over, at over at Operahuset blev brugt som etsymbol på småborgerligheden. De unge besøgte da også Operaen, men blev pæntudenfor.

Flereejendomme i spil.
En nedlagt brandstation på Jagtvejen kom i spil, men det viste sig, at dentilhørte Københavns Universitet. En ejendom på Frederiksberg kom også ispil. Men her var der nærmest tale om en lade behængt med skimmelsvamp. Detsidste var Thor Petersens ide, men den ide vakte nok ikke de varmeste følelserhos borgmester Mads Lebech.

StevnsgadesSkole lovet ud til andre
Stevsgades Skole kom pludselig i spil. Men skolen var lovet ud til andre. Og deunge var bestemt ikke velkomne. Mange var bange for, at gaden ville bliveomdannet til en krigszone. En af beboerne udtalte:

• Larmende punkfester og guldøl, dur ikke i et kvarter helt fyldt med børn

Deunge havde ikke noget imod huset. De udsendte en presseinformation, derforklarede problematikken

• Hvis retten til et ungdomshus, reduceres til et spørgsmål om købekraft, så har 25 års kamp for ungdomshusbevægelsen været forgæves.

Kravfra de unge
De unge stillede nogle krav til deres hus:

• Kommunen skal stille huset til rådighed
• Huset skal være mindst lige så stort som Ungeren
• Vi skal selv bestemme
• Huset skal ligge på Nørrebro

Mendette var ikke noget Socialdemokraterne kunne lide. Således udtalte Anne Vang

• Jeg synes, at de unges krav forekommer både barnagtige og uforståelige.

Politietpuster til ilden
Politiets informationschef, Flemming Steen Munch havde pustet til ilden. Hanudtalte, at de unge var fascister. Han kaldte de unge en flok forkælede unger,der havde gjort Nørrebro til en slagmark.

• De påberåber sig alle demokratiske rettigheder, samtidig med at de ikke vil rette sig efter rettens afgørelse. Det ligner vold for voldens skyld. De er blevet mere aggressive og går i højere grad efter, at skade den enkelte betjent.
• Tidligere forsvarede bz’er deres huse. De blev inde i husene eller bag barrikaderne, og fik os til at forsvinde. Men de var mindre aggressive. Det ændrede sig 18. maj. Her forsvarede de ikke længere noget, men angreb direkte politiet. Det har desværre siden været stilen.

Butiksindehavertruet
I forbindelse med nedrivningen indfandt 5 urobetjente sig efter strabadserne påNørrebro i en shawarmabar. Kort efter, at disse havde forladt stedet, indfandtder sig 4- 5 autonome. De stillede sig truende over for indehaveren

• Hvis vi en gang til, ser at du serverer mad for uroerne, så brænder vi din butik ned, dette er en alvorlig advarsel,

Transportfirmafår brændt flere biler.
Et transportfirma, der mere eller mindre deltog i forbindelsen mednedrivningen, fik brændt flere lastbiler. Og på hjemmesiden www.ruthsvenner.dk var der trusler mod flere erhvervsvirksomheder.

Selvtægt
Flere grupper på Nørrebro opfordrede til selvtægt. Foreningen Naboerne havdeendda en afstemning, der omhandlede, hvad man skulle gøre med de unge. Et paraf forslagene gik ud på at give dem buksevand eller sende dem ud på en øde ø.

NørrebroHandelsforening gik sammen med HK og uddelte en folder til samtlige butikker påNørrebro. Folderen gav gode tips om, hvordan man skulle forholde sig, når enkonflikt opstod.

Endvidereblev der sendt 12 gode tips ud til forretningsindehavere. Det gik bl.a. ud på,at have forsikringerne i orden. Men dat var det desværre mangeforretningsdrivende på Nørrebro, der ikke havde. Så konflikterne har væretdyr for disse butiksindehavere.

Organisationenvar i orden
Aktivisterne var nøje instrueret i, hvad de skulle foretage sig, når husetblev revet ned

• På rydningsdagen skal man møde op på Jagtvejen eller begynde at lave sjov i lokalområdet
• Dagen efter bliver det demonstration fra Blågårds plads
• På tredjedagen efter rydningen, bliver der aktionsdag. Forslagene går på, at blokere, omdirigere og forsinke trafikken i de københavnske gader
• Brug din fantasi

Tagdig i agt for politiet
Handelsforeningens hjemmeside udsendte den 15. februar en udtalelse fraUngdomshuset. Den omhandlede tips til, hvordan man skulle forholde sig i forholdtil Politiet. Titlen var

• Tag dig i agt for Politiet

Reaktionenfra de unge kom efter en opfordring fra handelsforeningen, der sluttede med følgendesætning

• Til alle parter, udvis besindighed, undgå vold, provokation og hærværk. Vi har oplevet det så mange gange her på Nørrebro – det gider vi ikke mere.

Opfordringfra Politiet
Men også Københavns Politi følte anledning til, at NørrebroHandelsforengs meget læste hjemmeside skulle bringe en opfordring. Den gik på,at man skulle følge politiets anvisninger.

Nyekampe
Politiet opløste en demonstration på Sankt Hans Torv med tåregas den 2. marts2007. Der blev bygget barrikader og biler sættes i brand på Nørrebro ogChristianshavn. 170 anholdes og yderligere 77 varetægtsfængsles i byretten. Enmasse betjente fra hele Danmark kaldes til København, og biler lånes i Hollandog Sverige.

Dagenefter slår politiet til, hvor man mente, at uromager skjuler sig. Her anholdes119 personer. Nye uroligheder opstår om aftenen. Brandvæsnet bliver angrebetmed sten.

Kapitalistforretningerog andre plyndres
Man kan undre sig, at de unge fik lov til at plyndre for eksempel Irma. I 45minutter raserede de butikken. Butikken mistede for 1 million kroner varer. Mendet gik også ud over 45 andre virksomheder. Det var ikke kun kapitalistforretningerdet gik ud over. Den lille frisør og dyrehandelen gik det også ud over. Enbørnehave havde man også forsøgt at brænde ned. Og i vores butik, havde mansmadret vinduerne og hugget computerudstyr. Hvad havde det med de unges ideologiat gøre?

Truslertil Nørrebro Handelsforening
Overborgmesterkontoret truede med at anmelde Nørrebro Handelsforeningshjemmeside for Pressenævnet. Overborgmesteren følte sig fejlciteret. MenHandelsforeningens advokat mente ikke, at det var en sag, og handelsforeningenfastholdt de oprindelige udtalelser.

Indsamlingtil uskyldige ofre
De unge ville foretage en indsamling til uskyldige ofre. Det var til dem, derfik brændt deres bil, brændt deres cykel, eller smadret deres butik. I NørrebroHandelsforening mente man ikke, at det var voldsmanden, der skulle dele pengeneud til ofrene, så man tilbød hjælp.

Isærbutikker havde ikke en fjerneste mulighed for at sagsøge hærværksmændene. Deunge tog imod handelsforeningens tilbud, og medlemmer af NørrebroHandelsforenings bestyrelse deltog i et par mandagsmøder. Indsamlingen fik dogkun skrabet cirka 4.000 kr. ind.

Butikkerbliver atter smadret
Flere hundrede aktivister demonstrerer på halvårsdagen på Ground 69 den 1.september. I løbet af natten drager aktivister hærgende gennem bydelen.Adskillige butikker bliver igen smadret. Beboere, der ringer efter hjælp, fårat vide, at de skal holde sig inden døre. 64 bliver anholdt.

Ungdomshusetsregler
I Ungdomshuset var der regler. Blev disse overtrådt, ja så blev man bortvist

• Sexisme er bandlyst
• Ingen heterosexisme. Ytringer mod bøsser, lesbiske, bi – eller transseksuelle er forbudt
• Der tages afstand fra racisme
• Uoverensstemmelser må ikke udarte til vold. Der skelnes dog mellem vold, der bruges som forsvar og som et angreb.
• Der må ikke indtages eller sælges hårde stoffer.
• Mandagsmødet er husets højeste myndighed

1.000bands på besøg
I de 24 år, hvor Ungdomshuset eksisterede har der været omkring 1.000 bands påbesøg. Grupperne fik kun dækket deres udgifter. Overskuddet gik til husetsdrift.

Megettæt på aftale
Aftenen før nedrivningen tilbød advokat Kurt Foldschack på Københavns Rådhus,at købe Stevnsgades Skole for 7,5 millioner kroner med 15 års genkøbsret. Denhidtidige pris havde været på 12 millioner kroner med 30 års genkøbsret.

Socialdemokratietsnæstformand betragtede tilbuddet som en pression, og sagde nej. Ifølge advokatenvar man meget tæt på en aftale.

Faderhusetvil sælge for 15 millioner kr.
Den 19. september 2007afslørede business.dk, at en københavnskejendomsinvestor havde fået tilbudt grunden på Jagtvej 69 for 15 millionerkroner. Og radioavisen kunne afsløre, at grunden var belånt op tilskorstenene. Men denne nyhed havde www.norrebro.dk for længst afsløret. Grunden var blevet tinglyst lån for 8,6 millionerkroner.

Menmeget naturligt, er der ingen der vil købe grunden. Og i øjeblikket raslerprisen for grunden nedad.

Rygterom grunden
Der har været mange rygter om, hvad grunden skulle bruges til. Ja nogle påstår,at Ruth Evensen har været stråmand. Lige i nærheden ligger K/S Nørrebrogade155 – 159. det er Finansgruppen A/S, der står for denne gennemrestaureredeejendom. Der har været gisninger om, at de også var interesseret i Jagtvej 69.En ny Metrostation på stedet var også en mulighed i stedet for pladsen vedAssistens Kirkegård. Her kan man komme i konflikt med fredningsmyndighederne.

Angrebpå Grøndalsvænge Allé
Den 6. oktober havde de unge proklameret at de ville besætte et hus i GrøndalsvængeAlle 13. Man var godt rustet til aktionen. Der var afholdt kurser itrafikblokering, bryd politiets kæder, barrikadebygning og meget mere.

Detlykkedes faktisk for de unge at besætte ejendommen i 25 minutter. Og politietbrugte masser af tåregas og knippelsuppe Resultatet var 436 anholdelser.

Naboernei kvarteret brugte en gul stjerne, der mindede om Davidsstjernen. Igen måtte deunge høre på

• De unge er snyltere på samfundet
• Vi andre må arbejde for at få et hus at være i

Mandagsmøderog torsdagsdemoer fortsætter
Mandagsmøderne fortsatte. Først i Det fri Gymnasium i Møllegade senere i enkirke på Indre Nørrebro. Også torsdagsdemoerne fortsatte.

Deunges synspunkter
For de unge handler det mere end mursten. De vil have ret til alternativelivsformer. De vil have ret til at tage afstand fra det kapitalistiskeforbrugersamfund og den småborgerlige kernefamilie. De vil have retten til atbestemme deres liv.

Deunge mener ikke at medierne har ydet dem retfærdighed. De udtalte:

• Medierne har fremstillet politiets indsats som en stor succes. Efter vores opfattelse har det været på bekostning af en lødig dækning af politiets egne lovovertrædelser og overgreb mod almen retssikkerhed
• Derudover har omtale og debat drejet sig om vold, stenkastning og brand og kun i meget begrænset grad analyseret de reelle årsager bag dette folkelige oprør. Mange andre end folk fra det ”autonome miljø” har været på gaden for at vise modstand..

Ulovligeransagninger
Under kampene fortog Københavns Politi en del ransagninger på et gymnasium, etværested for hjemløse, en ulandsforening og på syv andre lokaliteter. Disseransagninger blev af Østre Landsret kendt ulovlige. Byretten havde godkendtdem. Samtidig skete der skader for200.000 kr. Politiet havde ikke fået tilladelser til disse ransagninger.

Hvorforstøtter Nørrebro Handelsforening de unge
Mange har spurgt, hvorfor Nørrebro Handelsforening støttede de unge i dereskrav om et nyt hus. Sympatien var i mange år ikke eksisterende. Og de unge fraUngdomshuset betragtede Nørrebro Handelsforening, som en kapitalistisk småborgerligforening, der kun var ude på profit.

Mensituationen ændrede sig, da handelsforeningen kørte en indkøbsordning for deældre. Den budtjeneste man havde, bestod af mange unge, der kom i Ungdomshuset.De var sociale og venlige mennesker. Foreningen blev dog sur, da man opdagede,at de unge havde stjålet 3 Christiania – cykler. Politiet ville ikke tage sigaf sagen. De bredeste bude fik dog hentet cyklerne, og foreningen appelleredetil de unge i Ungdomshuset, at de med deres handling skadede de ældremedborgere, der fik varer leveret på disse cykler. Siden forekom der ikketyverier.

Handelsforeningenmener, at de unge er med til at fremme mangfoldigheden på Nørrebro. Men heletiden har foreningen foragtet den del af de unge, der lavede hærværk,plyndringer og lavede voldshandlinger.

Storetab for samfundet og detailhandelen på Nørrebro
Hvis vi skal sætte tal på de senere års kampe, så har det kostet samfundetcirka 200 millioner kroner. Detailhandelen på Nørrebro har mistet 14 – 20millioner kroner i omsætning. De har selv måttet punge et ukendt million beløbud for skader og tabt omsætning.

Cirka3.000 mennesker har deltaget i demonstrationerne, og der har været ca. 1.200anholdte. Mange af disse har fået en plettet straffeattest. Politikere erefterladt frustreret, trætte politibetjente gider ikke mere. Og en bydel har fåetet endnu dårligere omdømme, hvor ord som tolerance og mangfoldighed falmer.

Enaf de unges kampredskaber har været at stresse politiet, og det er til fuldelykkedes. Pengekassen hos Politiet er drænet. En ekstrabevilling på 50millioner kroner er ikke nok. Nu må man planlægge sig ud af problemet. Og detbetyder at politiet må prioritere yderligere.

Erhvervslivetbliver stadig ramt
Deunge har ikke glemt, hvem der var Ruth`svenner under nedrivningen. Således har firmaet Hetland VVS og El fleregange været udsat for omfattende hærværk længe efter nedrivningen.. Smadrederuder, knuste biler og graffiti er ikke ukendt for dette firma. Brosten oghundelorte bliver kastet mod Hetlands medarbejdere. Ifølge firmaet vil politietikke gøre noget ved det, og forsikringen er også stået af.

Demokratihandler om dialog
Demokratihandler om dialog. Modenhed og intelligens kunne også have løst problemet.Generøsitet og venlighed kunne have skabt en løsning.

Positivter det dog at overborgmesteren nu er i gang med seriøse forhandlinger med deunge. Det kræver mod fra overborgmesteren. Løsningsforslaget har mødtmodstand fra borgerlig side. De mener, at vold er blevet belønnet. Både NørrebroHandelsforening selv, Enhedslisten og Ungdomshusets utrættelige advokat, KurtFoldschack er i mails til foreningen blevet kaldt hyklere af folkevalgtepolitikere.

Detser heller ikke ud til at Københavns kommende kulturborgmester er begejstretfor den ny aftale. Venstre vil nemlig gøre alt for at standse enungdomshusaftale. De udtaler, at den nye aftale er et knæfald for volden oggadens parlament.

Denneholdning synes lidt mærkelig. Politiet har erkendt, at de ikke kan løseopgaven. Så må politikerne da træde til.

MogensLønborg fra De Konservative er overbevist om, at de unge igen vil bruge vold.Bevægelsen bag Ungdomshuset skulle være straffet, ikke belønnet. Mogens Lønborgmener, at decibel – demokratiet harsejret.

Ien leder skriver Jyllands Posten blandt andet:

• ret beset er aftalen en skændsel mod ethvert rettænkende menneske i et demokratisk og civiliseret samfund som det danske. Ildspåsættelser, hærværk og ekstrem vold belønnes nu på værste vis med et nyt hus, som de unge på egne outrerede og navlebeskuende præmisser kan omdanne til en stat i staten.

Løsningen
Fonden skal være kommunens garant for, at tingene er i orden. Men fonden skalikke til lommerne i forbindelse med købesummen i forbindelse med et nyt hus.Fonden skal have tilsynspligten for myndighederne.

Ifølgehensigtserklæringen vil kommunen, de unge, Fonden Jagtvej 69 samarbejde om atfinde det nye ungdomshus, som kommunen så lejer ud til Fonden, der stiller dentil rådighed for de unge.

Aftalerom brug af huset, løbende vedligeholdelse og andre daglige problemstillingerskal i grove træk i grove træk aftales mellem fonden og de unge.

Café– drift samt koncertvirksomhed kræver en særlig aftale, ligesom regnskabetfor dette, skal udskilles.

Fondenhar også pligt til at indberette uregelmæssigheder. De unge er indstillet påat vise hensyn til naboer og nærmiljø, forlyder det.

Kunen bydel har hidtil afvist at have et ungdomshus i deres område. Lokalrådetfor Brønshøj, Husum og Tingbjerg siger klart nej.

ManuSareen fra de Radikale siger det meget rammende:

• Vi sender et signal om, at vi vil have en mangfoldig ungdomskultur i København.

Altidaktive
Fordi de unge nu får et hus, så holder man ikke op med at besætte huse. Detviser denne historie også. Vi vil fortsat se demonstrationer for flere frirum.Man vil fortsat pege på uligheder i samfundet. Kreative indslag vil fortsat væreen del af de unges aktiviteter.

Mankan så håbe på, at man vil undgå den hårdt prøvede detailhandel på Nørrebro.

Den28. december har en gruppe, der kalder sig bz.dk valgt til National bz – dag. At fjerne fristeder er ubegrundet, uretfærdigtog uacceptabelt, siger gruppen. De vil markere dagen med at vise deresutilfredshed.

Hvisdu vil vide mere, så findes der talrige artikler omkring Ungdomshuset og Nørrebro

På www.norrebro.dk