Offentliggjort 19.januar 2008
www.norrebro.dk
Det er ikke blevet lettere, atdrive detailhandel på Nørrebro. Politikerne indfører regler, uden at rådføresig med erhvervslivet. Man vil hellere diskutere, hvor bred en cykelsti skal være,end en konsekvensberegning for fremtidens detailhandel på Nørrebrogade. NørrebroHandelsforening håber på massive protester fra erhvervslivet.
Politikkernehar taget en beslutning. Nørrebrogade skal være cykelgade. Det kan undre, atman har taget denne beslutning. Samtidig har man nemlig afsat 30 millionerkroner som skal bruges til trafikforsøg på samme gade.
Hervar Nørrebro Handelsforening inviteret som interessent. Og foreningen takkedeja, og er trolig mødt op til de arrangerede møder. Også i arbejdstiden.
Menman kan så spørge sig til hvilken nytte. For beslutningen er taget af etpolitisk flertal.
Mankan så spørge sig, hvorfor politikerne ikke lytter til detailhandelensforslag. Det er da bestemt ikke blevet lettere, at være detailhandler på Nørrebrogade.
Etstykke nede af Jagtvejen ligger en virksomhed med 55 ansatte, som står i vejenfor Kommunens cykelpolitik. Her vil man følge sagen helt til tops.
Politiker- svigt
Politikerne svigtede iforbindelse med Ungdomshus – balladen. Detailhandelen måtte selv betale forde ødelæggelser, forsikringen ikke ville dække. Tabt omsætning og kundernesfrygt for at handle på Nørrebro er ikke noget, forsikringen dækker. Underkonflikten fortalte politikerne ellers, at detailhandelen bare kunne tale medderes forsikringsselskab.
P- problemer
P – problemer. Der ermassive p – problemer på Nørrebro. Masser af unødvendig energi bliver brugti kamp for at finde en p – plads.
Dennye p - ordning
Den nye p – ordning.Detailhandlere, der har en firmabil med sorte plader vil få et chock, når deskal forny deres erhvervslicens. Det kan nemlig ikke lade sig gøre. Fremoverkan kun firmabiler med gul plade få erhvervslicens.
Visitationsområdeog videoovervågning.
Visitationsområdeog videoovervågning. Disse begreber er ikke noget, kunderne bryder sig om,heller ikke at visitationsområderne bliver permanente.
Grænsen bliver hele tidenrykket. Skal vi og vore kunder acceptere indgreb i den personlige frihed ? Hertroede man, at overvågningen havde et konkret sigte. Nu kigger man optagelserneigennem for at finde noget mistænkeligt. I England er der sat et kamera op forhver 14. indbygger. Men det er jo ikke et vidundermiddel. Der skal andre tingtil, for at gøre København og Nørrebro tryg. Det er ingen, der ved omvideoovervågning virkerogDet Kriminalpræventive Råd tror ikke på, at videoovervågningen har nogen somhelst effekt.
I begyndelsen talte mankun om at det var Nørrebrogade, der skulle overvåges. Nu ser det ud til, atdet kun er ved Nørrebro Station. I hvert fald i første omgang.
-
Man glemmer helt diskussionen om nok politi. Man kan få det indtryk, at videoovervågningen indgår i en slags rationaliseringsgevinst.
-
Skulle politireformen ikke give øget tryghed, og lokal tilstedeværelse ?
-
Effektiviteten i politiet er dalet med 10 % og efterforskningssagerne hober sig op.
-
Borgerne har krav på politiets hjælp, når akutte problemer opstår.
-
Det kan være ret så præventivt, hvis politiet dukkede op til butikstyverier.
-
Hvorfor forstærker man ikke politiindstasen i stedet for det modsatte?
-
Hvorfor skærer man ned i ungdomsklubber ?
-
Hvorfor koordinerer man ikke den indsats, der ydes på Nørrebro bedre ?
I det hele taget, hvorforgør man ikke mere ud af den præventive indsats på Nørrebro. Det er fint nokmed en tryg by, men permanente visitationsområder og videoovervågning skaberogså utrygge mennesker og kunder. De vælger et sted, hvor der ikke videoovervåges.
Hvorfor er politiet ikkemere synligt i gadebilledet på Nørrebro ?
Hvis det er natteravne,private vagtværn og frivillige, der skal sikre trygheden, er vi ikke kommetvidere, så hjælper videoovervågningen heller ikke.
Har man forsøgt medganske enkelte midler, nemlig øget gadebelysning ?
I NørrebroHandelsforening vil man gerne mane politikerne til besindighed. Man havde enstorstilet plan med Nørrebro engang. En plan, der involverede en masseorganisationer. Og en plan, der også involverede forældrekontakt. Men det ersom om, denne plan er opgivet.
For at løse problemernemed knive, skal der en holdningsbearbejdning i gang. Man skal tage fat i deunges moral og æreskodeks. Her må nøglepersoner i gang som beboerformænd, rollemodeller, gademedarbejdere, klubmedarbejdere,imamere, skoler m.m.
Overvågningskameraer ogpermanente vistiationszoner løser ikke dette problem.
Manglendefremkommelighed.
Når nu Nørrebrogade skalforvandles til cykelgade, vil der være endnu vanskeligere, at finde rundt på Nørrebro.Dertil kommer, at flere områder bl.a. Mimersgade – kvarteret også vil indføretrafikreguleringer.
Hvis tendensen fortsætter,vil erhvervslivet søge mod udkantkommunerne. Derved forsvinder skatteindtægter.Forureningen bliver større. En skare af firmabiler vil hver dag rulle ind og udaf København.
Konkurrenceforvridende
De kunder, der har bil,vil fremover vælge andre steder, at handle. De vælger Nørrebro fra.
Og hvordan kan politikereudtale, at de tvivler på, at bilisterne lægger penge i butikkerne. Få doglavet en undersøgelse, sammen med en konsekvensvurdering for butikkerne.
Alledisse punkter er behandlet indgående i andre artikler her på siden.
Enny detailhandel på Nørrebro
NørrebroHandelsforening undrer sig over, at man ikke vil lave en konsekvensanalyse fordetailhandelen. Men det er vigtigere for politikerne, at diskutere, hvor bred encykelsti skal være. Man mener, at der sagtens kan drives detailhandel på Nørrebrogademed en cykelgade. Det bliver bare ikke med den nuværende detailhandel.
Dervil ske en temmelig stor udskiftning. Når ordningen allerede skal indføres tilforåret næste år, kan den nuværende detailhandel ikke nå at omstille sig.
Sedet i helikopterperspektiv
Iforeningen mener, man heller ikke det batter noget, når man ikke ser heletrafikudviklingen i helikopterperspektiv.
-
Byg en østgående ringvej via en havnetunnel.
-
En ny Ring 5 mellem Hellerup og Køge via Hillerød og en ringbane i Ring 3 – korridoren.
-
Motor og motorringvejene bør udbygges.
-
Elektronisk kø – melding.
-
Myldretidskørsel i nødsporet bør overvejes.
-
Grøn bølge vil spare på energien.
-
Nedsæt rejsetiden for pendlere.
Detkoster samfundet 10 milliarder kroner hvert år, fordi infrastrukturen ind til Københavnikke er på plads.
Ensamlet løsning skal på bordet
Hvisdet nu lykkes at gennemføre Nørrebrogade – planen, skal lignende foranstaltningerske med Amagerbrogade, Østerbrogade og Vesterbrogade.
Detkan også undre, at det er Nørrebrogade, man starter med. Trafikproblemerne erstørre andre steder i København. Og hvis trafikken skal ledes af Åboulevardenvil der ske massive problemer.
Desmå sidegader på Nørrebro, kan ikke tåle flere belastninger. Masser aftrafik vil i fremtiden søge ned i de belastede sidegader.
Restriktionerer ikke løsninger, der må en samlet løsning på bordet.
Biltrafikkener del af byens puls og mangfoldighed. Hvis København skal være Metropol, såhjælper det ikke at smide bilerne ud af byen.
NørrebroHandelsforening er tidligere fremkommet med en plan, der gik ud på, at manskulle stille bilerne ved omegns – stationerne.
Byenegner sig bedst til fodgængere og cyklister
KlausBondam udtaler:
Denmelding begejstrer selvfølgelig alle cyklister og fodgængere. Men når eterhvervsliv skal fungere, må der nødvendigvis være plads til den nødvendigetrafik. Og det får politiken.dk til at udbryde
Jamenbilister og fodgængere får jo en positiv oplevelse. De får en forbedring.Detailhandlerne på Nørrebro må vinke farvel til en masse af deres kunder. Deter dem, der vælger at køre selv.
Skalvi aflyse undersøgelsen ?
Hvordanman løser detailhandelens problemer i den forbindelse er der ingen bud på. Oghvor trafikken, der ellers kører gennem Nørrebrogade skal ledes hen, videsikke.
Mankan også undre sig når man på Vej og Parks hjemmeside er følgendeformulering:
-
Teknik – og Miljøudvalget skal på baggrund af de udarbejdede løsningsforslag og konsekvensvurderinger beslutte hvilke løsninger, der skal arbejdes videre med.
-
Borgere og interessenter vil blive inddraget i forbindelse med udvikling af helhedsplanen og udviklingen af de enkelte byrum .
Mankan vel med rette påpege, at disse flotte ord er overflødiggjort med de politiskeudmeldinger.
Bilenen ”nymoden” opfindelse.
Manskulle næsten tro, at bilen lige var opfundet, når man hører politikerne. Deved ikke, at bilen er en nødvendighed for at drive erhverv. Kigger man påstandarden af de Københavnske veje, ja så er det også noget galt. Og det indrømmerman i Center for Veje under Københavns Kommune. Her mener man, at der mangler12 – 14 millioner kroner årligt til vedligeholdelsen.
Mankan ikke sammenligne med Strøget.
Mansammenligner hele tiden med Strøget. Men det er jo helt forkert. Nørrebrogadehar en helt anden rolle. Og det er ikke mange af de oprindelige butikker tilbagepå Strøget. Det skyldes nok mere huslejen end trafikreguleringerne. Endvideretyder butikssammensætningen på Strøget også, at detailhandelen her satser pånoget andet.
Dyrefragtpriser for den københavnske detailhandel
Deter beklageligt, at der sker så mange dødsulykker med lastbiler. Dette er er enaf grundene til, at store lastbiler skal ud af bytrafikken. Politikerne på Rådhusethar derfor udtænkt sig en plan, der går ud på, at kun biler under 20 ton måbevæge sig i den københavnske trafik.
Hvisdenne plan realiseres, vil det betyde øgede fragtudgifter for blandt andetdetailhandelen. Ifølge transportorganisationerne kræver det nemlig 20.000ekstra ture, eller 4 mindre biler frem for en lastbil.
|
