Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Ny barsk nedtur

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT 2.03.09
Værdiindeks i kroner offentliggjort i Danmarks StatistikBank 2. marts 2009
Indeks for solgte mængder offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 2. marts 2009
bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv.

Ny barsk nedtur - dukkert - til detailhandlen med udvalgsvarer med 6-10% tilbagegang i januar i butikkernes kasseapparater

Sidste år i januar var der en tilbagegang på 1,4% i hovedbranchegruppen: "Beklædning, sko m.v." i kroner i butikkernes kasseapparater og i år i januar blev det til en større tilbagegang på 5,9%. I december var tilbagegangen på 8,9%.

For hovedbranchegruppen: "Andre udvalgsvarer" blev det sidste år i januar til en beskeden fremgang på 0,3%. I år i januar blev det til en barsk tilbagegang på 9,8%. I december var tilbagegangen på 7,4%

Den samme barske udvikling er også resultatet målt i mængder her i januar for begge disse hovedbranchegrupper.

Sidste år i januar steg omsætningen i kroner i gruppen: "Føde- og dagligvarer" med 6,2% ikke mindst grundet eksploderende fødevarepriser. I år i januar blev stigningen kun på 2,5%. Sidste år i januar var der i gruppen en beskeden mængdefremgang på 0,4% . I år i januar en mængdetilbagegang på 0,8%.

For den samlede detailhandel var der sidste år i januar en fremgang i kroner i kasseapparaterne på 2,8%. I år blev det kun til 0,4% hjulpet i hus af et højere prisleje for føde- og dagligvarer i januar i år end i januar sidste år. I mængder en samlet barsk tilbagegang på 6,1% for den samlede detailhandel. Den samlede detailhandel gik i kroner tilbage med 4,3% i december.


                                              Kroner  Januar *)     Mængder i januar *)
                                               2009       2008            2009         2008
 
Føde- og dagligvarer             + 2,5%    + 6,2%         - 0,8         + 0,4%                         
Beklædning, sko m.v.            - 5,9%     - 1,4%         - 7,6%      + 0,7%  
Andre forbrugsvarer              - 9,8%    + 0,3%       - 10,4%      + 0,5%
 
Detailhandel ialt                      + 0,4%   + 2,8%       -  6,1%    +/-  0,0%                  
*) set i forhold til samme måned/periode i 2008 og i 2007 

Skattereform:
Alle kan her i 2009 (1/-7 - 31/12) altså i 2. halvår hæve deres særlige pensionsopsparing: 25-30 mia. efter skat


Hvis alle, som skattereformen nu giver mulighed for, hæver deres særlige pensionsopsparing her i 2009 i 2. halvår, udløser det 25-30 milliarder efter skat til ekstra forbrug og/eller nedbringelse af gæld. Hvis 1/4 nok mere realistisk og forhåbentlig gør det, gi`r det mulighed for et øget forbrug på 7-8 milliarder.

For detailhandlen vil det i høj grad være velgørende, hvis rigtig mange familier gør brug heraf og dermed øger deres forbrugsmuligheder. En typisk lønmodtager har sparet 15-30 tusinde op i ordningen. For f.eks. en 2-børns-familie med risiko for midlertidig arbejdsløshed vil det kunne give familien en tryggere overgangsperiode.

Butikker i mindre og mellemstore byer og handelsområder hårdest ramt af finanskrisen med risiko for mange kridtede vinduer

Søndag den 28. februar havde de store landsdækkende kæder og mange storcentre primært beliggende i storby- og større by-/handelsområder - søndagsåbent. De store kæder især denne søndag med stærke pristilbud, der kun gjaldt denne søndag eller tilbud, der med stor sandsynlighed ville være udsolgt mandag formiddag.

Lokketilbud, som mange familier gerne ville købe og derfor strømmede til søndagsbutikkerne efter og dertil også købte pænt ind af andre varer. Et dræn i mange familiers forbrugsmuligheder, der gør, at der er færre kroner at bruge af hjemme i de lokale butikker i de mindre og mellemstore byer/handelsområder.

Det må forventes, at søndagskrigen om kunderne med tilbud kun om søndagen og/eller risiko for udsolgt af stærke pristilbud mandag formiddag vil eskalere de kommende måneder på alle søndage, hvor det er muligt at holde søndagsåbent og dermed markant øge risikoen for butiksdød ud over landet.

Det kræver i høj grad lokalt sammenhold i og opbakning til de mindre og mellemstore byers handelsstandsforeninger at klare sig igennem krisen. Handelsstandsforeninger, der i for mange tilfælde mister medlemmer, der melder sig ud eller ikke melder sig ind for at spare kontingentet og dermed nasse på de tilbageværende medlemmers indsats for at sikre byen en fornuftig udvikling. Blandt nasserne hører i høj grad mange af de landsdækkende kæder både indenfor fødevarer og udvalgsvarer. Kæder, der jo ikke slpper for at betale centerkontingent, hvis de er placeret i et butikscenter.

Organisationen Dansk Erhverv har meget betegnende kaldt den nye skatteaftale for: For to skridt frem og èt tilbage.

Da skattelettelserne først træder i kraft næste år, er der set med detailhandlens øjne behov for yderligere politiske initiativer, der kan sætte skub i den økonomiske vækst. Der er i høj grad brug for at få de alt for mange skræmte forbrugere til at lette på forbrugsbremsen - op af skyttegravene. Der er brug for og stor tillid til initiativer, der medsikrer en mindre ketchupeffekt i andet halvår senest i 4. kvartal.

Det kan muligheden for at hæve sin særlige pensionsopsparing være med til - men det er langt fra nok.

Risikoen for eksploderende butiksdød skal tages gravalvorligt.
Også af de lokale forbrugere og de lokale politikere

Dertil har den mindre og mellemstore detailhandel og forbrugerne i mindre og mellemstore byer og handelsområder i allerhøjeste grad brug for, at politiske drøftelser om og initiativer til yderligere lempelse af lukkeloven sættes skakmat. Der er egentlig alvorligt brug for, at lukkeloven strammes op med færre søndage med tilladelse til søndagsåbent. Dertil et 3-års totalt stop for nyetablering af detailhandelsareal også i bymidter. Risikoen for en eksploderende butiksdød ud over landet skal tages gravalvorligt.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16