Offentliggjort 13. april 2008
Fravores historiske afdelings skal vi høre om Nørrebros 4 stationer. Ja hvemskulle tro det. Banen betød meget for Nørrebros erhvervsliv. Artiklen erblevet til i samarbejde med dengang.dk. På denne side ligger der 60 artikler om Det gamle Nørrebro. Vores historiskeartikler er meget besøgte.
Deter vel de færreste der ved, at der har været 4 jernbanestationer på Nørrebro,dog ikke samtidig. Læs her om de to stationer i det nuværende Nørrebro Park,Lygten Station og stationen ved Højbanen.
Nordbanen
I1847 startede det hele med Danmarks første jernbane, der gik fra København tilRoskilde. I 1863 kunne Nordbanen indvies. I første omgang gik den til Lyngbyover Hellerup. Fra Hellerup gik der en linje til Klampenborg. Denne rute varmeget populær.
Nordbanetogenehavde samme linjeføring som Vestbanen. Sporene gik i en bue over Skt. JørgensSø på en dæmning parallelt med Gyldenløvesgade. Derefter til Rosenørns Allé,omtrent der hvor Radiohuset lå. Her skiltes sporene. Vestbanen fortsatte modRoskilde, mens Nordbanen fortsatte mod Hellerup.
Nordbanenkrydsede Ladegårdsåen ved Bülowsvej og kørte videre ad Nørrebros marker sydfor Assistents Kirkegården. Videre gik det over Havremarken og Rådmandsmarken,før den uden stop gjorde holdt i Hellerup.
Hovedbanegården
Krigsministerenspændte ben for placeringen af en hovedbanegård for enden af Farvergade, ligeder, hvor Rådhuset ligger nu. Man kunne ikke have et hul i volden, det ville svækkehovedstadens forsvar. Og man kunne heller ikke have en linje, der gik gennemTivoli. Derfor blev banen lagt i nærheden af Frihedsstøtten. Det var lige pågrænsen mellem land og by.
Pænemennesker gik i fare for at brække ben og arme, og damerne fik ødelagt sko ogklæder. Vejen hen til den nye banegård var besværlig og farefuld.
Manhavde besvær med at lægge skinner mod nord. Et prustende lokomotiv ville skræmmehestene, og de frygteligste ulykker kunne forudses.
Resultatetvar, at den oprindelige banegård, nærmest et træskur, blev revet ned, og enny og meget større station blev opført for enden af vejen.
Imellemtiden var byens status som fæstningsby blevet opgivet, og det militærefor terræn ved det nuværende Axeltorv, blev brugt til en ny station.
Entog interesseret ingeniør, Hammerich fik i 1885 den geniale idé, at tog ikkeskulle køre i samme niveau som den øvrige trafik. Den skulle enten graves nedeller føres op i en dæmning.
Førsti 1904 blev den nye linjeføring vedtaget, og det skulle gå yderligere syv årfør der kunne rulle tog fra den nye banegård af den tre kilometer langeboulevardbane mellem Hovedbanegården og Østerport Station.
Denny linjeføring betød dødsstødet for Nørrebro Jernbanestation A og B, menbetød også at trafikken af Nørrebrogade kunne forløbe mere gnidningsløs
Godsbanenpå Nørrebro
Behovetfor en godsstation opstod og ude på Nørrebro steg befolkningstalleteksplosivt. Et større areal på Havremarken syd for Nørrebrogade, mellemStefansgade og Hillerødgade blev eksproprieret. Stort set er det den nuværendeNørrebro Park. Den 1. juli 1886 blev Nørrebro Station åbnet. Allerede frastarten var stationen underdimensioneret. Stationen fik en speciel udformning,med to selvstændige ekspeditionsbygninger.
StationA, lå ud for Bjelkes Allés udmunding i Stefansgade. Den betjente trafikken modHellerup. Station B lå 250 meter nordligere ud for den senere HillerødgadeSkole (Hillerødgade hed dengang Lynbygade). Som sagt var Station Bankomststationen for dem, der havde været en tur i Nordsjælland.
Detvar hovedsagelig billetter til Nordbanen, der blev solgt. Skulle man ind tilbyen, var det lettere at tage sporvejen ude fra Nørrebrogade ind til byen.
Ogdet med billetter var også kaotisk. De var ofte udsolgte hen ad formiddagen.
Godsbanenfik vokseværk. I perioden 1870 – 90 blev godsmængden ad Nordbanen femdoblet.Al godstrafik til og fra Nordhavnen og Frihavnen gik via Nørrebro Station.Flere gange måtte Nørrebro station udvides, for at kunne klare presset.
Kaotiskeforhold
Forat komme til og fra godspladsen (mellem banen og Nordbanegade) måtte godstogenekøre øst om (foran) Station A, og her kom de stadig længere og længere togtil at holde. De ventede på afgang for viderekørsel. Dermed spærrede de foradgangen til stationen for de rejsende, hvilket gav anledning til mange halsbrækkendescener.
Efterat Slangerupbanen blev indviet var der en forbindelse fra Station B via”Stensporet” til Lygten station.
Mendet hele var ikke særlig gennemtænkt. På Nørrebrogade brød trafikken oftesammen, og en fodgængerovergang hjalp ikke på dette. Det var ikke kunpersontogene, der generede trafikken, det var i høj grad godstogene.
Islutningen af 90’erne kunne man på Nørrebro se en kæmpe sneplov, somdirektionen fra Kiev – Odessa banen i Rusland havde bestilt hos Firmaet Smithog Mygind. Den stod på Nørrebro Jernbanestation og skulle på en meget langrejse.
Klampenborg- banen
I1897 anlagdes Klampenborgbanen.. Den fulgte Nordbanen til Hellerup, og herdrejede den mod Klampenborg. Den var udelukkende anlagt som et forlystelses togfor københavnere, der ville til skov og strand. Den første køredag afsendtesikke mindre end 34 tog med 16.000 passagerer. Og så skulle de alle sammen hjemigen, Der afgik tog hver halve time fra kl. 20.00. De sidste kom først med ommorgenen ved 4 – tiden.
Menprøveturen på den nye kystbanestrækning foregik den 11. juni i 1897. Togetbestod af et let lokomotiv, et par salonvogne og en pakvogn. Kl. 11 omformiddagen afgik det fra Hovedbanegården over Nørrebro, ad Frihavnen til Østbanegården.Herfra afgik toget kl. 1, og klokken 4 ankom det til Helsingør.
Parcelbroener oppe
I1897 var dele af Ladegårdsåen blevet overdækket, og så blev det vanskeligtat anbringe den gamle vittighed Parcelbroenvar oppe. Det skete, når toget var forsinket. Nu kunne man spadsere påLadegårdsåen, der blev omdannet til Boulevard. I Borgernes Råd var man uenige, hvad man skulle kalde barnet– skulle den heddet GyldenløveBoulevard eller Ladegårds Boulevard. Hermann Trier foreslog Åboulevard, ogdet vedtog man. Og det hedder den også i dag.
NørrebroHandelsforening protesterer
I1913 var udgravningerne til Boulevardbanen allerede gået i gang. Det var etprojekt, der skulle gå fra Hovedbanegården til Østerport.
Denbeslutning var ikke noget Nørrebro Handelsforening ville finde sig i. Manindkaldte til medlemsmøde på Nørre Central (Den lå på Runddelen, næstenved siden af Irma). Man havde tre punkter på programmet.
1. Tilgift og rabatsystemet
2. Nedlæggelse af Nørrebro Station
3. Foreningens skiltning
4. Foreningens 21 – årige beståen
Protesterne fra Nørrebro handelsforening hjalp dog ikke.
Farveltil personbefordringen
I1921 blev Nordbane – og Klampenborgtogene omlagt til den linje. NørrebroStations dage som persontogstation kunne se en ende.
Denkommende højbane var allerede i 1923 tegnet ind på kortene. Men måtte vente 7år inden dette blev en realitet.
Hr.Steenbergs planer
Ja,før vi hører om Lygten Station og Slangerupbanen må vi igen tilbage ihistorien.. I 1890 fremsatte en Hr. Steenberg planer om nye jernbaner, for at løseKøbenhavns affaldsproblemer. Man svømmede næsten over af dag – ognatrenovation. Hr. Steenberg havde udtænkt sig tre jernbaner, der skulle udgåfra København
-
En bane mellem Vesterbro og Vallensbæk -
En bane mellem København og Amager, der skulle føres helt til Dragør' -
En bane mellem Nørrebro og Værløse Transportmed latrin
Slangerupbanensførste del var anlagt på en strimmel, der sikkert ikke har lugtet så godt. Pådenne del af Lersøarealet havde Københavns Renovationskompagni anlagt et størrelatrinoplag. For at komme af med dette anlagde man et sidespor til Nordbanen,der kørte latrinen ud til Kvistgård og Allerød. De vogne, hvori mantransporterede den ulækre substans, kaldtes chokoladevogne.
Bøndernebrugte latrinen på deres marker.
Dennepraksis ophørte i 1906. Kort før første verdenskrig købte kommunen hele Lersøområdet.
I1905 anlagde man sporene over Langebro til Amager, da Amagerbønderne varstorforbruger af latrin. Først i 1920 blev det almindeligt med toilet med trækog slip. Det sidste latrinttog kørte på Amagerbanen i 1936.
Slangerup- banen
KonsulJoh. Steenberg fik koncession på Værløsebanen, men det lykkedes ham ikke, atfinansiere baneanlægget. Omkring 1900 genopstod idéen.
Dennegang var det overretssagfører Amdrup, der stod for oprettelsen af etkonsortium. Banen skulle opbygge økonomien på godstransport og dels skullebanen finansieres 100 % af private. I 1903 oprettedes Aktieselskabet ”Slangerupbanen”, med den officielle forkortelseKSB for Kjøbenhavn – Slangerup Banen.Privatbanken og Landmandsbanken, samt private tegnede en Anlægskapital på2.410.000 kr.
Albertifik sit sidespor
GentofteKommune fik en station på banen, nemlig Vangede. Og så fik teglværket Dysseværket,som blev ejet af den prominente justitsminister Alberti også forbindelse tilbanen.
Amdruphavde selv store interesser i Farum Kalkbrud, så selvfølgelig fik banen ogsåforbindelse dertil.
Rutenskulle være startet fra Nørrebro Jernbanestation
Den16. juli 1905 blev der arrangeret en præsentationstur for pressen. Det var en kæmpesucces.
Egentligskulle ruten starte fra Station A ved Stefansgade. Men allerede dengang var derproblemer med udvidelsesmuligheder, derfor blev starten lagt ved Lygten Station.Her var det også betydelig lettere at placere en ny station. Turen gik fraLygten, over Emdrup, Vangede, og videre til Buddinge og Bagsværd.
LygtenStation
LygtenStation er tegnet af Heinrich Wenck., han var statsbanernes overarkitekt. Han erogså mester for Københavns Hovedbanegård. Ja, egentlig burde station haveheddet Løgthe Station.
Løgthbetyder sump. Lige i nærheden lå Lygte – kroen og Løgte – åen. Dettehar vi dog omtalt i andre artikler. Først i 1904 blev Løgte – Kroennedrevet.
LangsLygten station blev der etableret læsseplads, varehus (til gods),opstillingsspor, remise og værksteder. Bygningerne bredte sig helt fraFrederikssundsvej til Tagensvej. Varehusene blev senere revet ned og erstattetaf godsekspeditionen i 1930.
Forhindringerved indvielsen
Den19. april 1906 kunne banen indvies. Et flagsmykket tog med to lokomotiver begavsig kl. 11.30 fra Lygten med omkring 100 indbudte honoratiores ombord.
Politikenberettede dagen efter, at afgangen med den frokost, som ventede i Slangerup,blev forsinket, fordi stationsforstanderens hanhund havde søgt ly for regn ogtumult under en jernbanevogn.
Togetkunne først fortsætte, efter at en behjertet tilskuer havde hentet sinhunhund.
Ejetaf private aktionærer
Den20. begyndte hverdagen. Første tog fra Bagsværd mod København afgik kl. 7.31og nåede Lygten kl. 7.59. En billet fra Lygten til Buddinge på tredje klassekostede 25 øre, til Bagsværd måtte man dog af med 35 øre.
Indtil1929 var banen ejet af private aktionærer, og allerede i 1915 opstod tanken omen elektrisk bane. Men man skulle vente i 62 år.
I1927 og 28 tog man de første skridt til at anlægge dobbeltspor påSlangerupbanen, mellem Lygten og Stralsund (Skovbrynet).
Problemer
I1929 blev Slagerupbanen omdannet til et kommunalt aktieselskab Op gennem30’erne meldte behovet for modernisering sig. På generalforsamlingen i 1939snakkede man om, at likvidere selskabet og lade Københavns Kommune og NESAovertage driften.
Menså kom 2. verdenskrig og trafikken steg voldsomt i en tid, hvor der hverken varbenzin eller bildæk. Togene var overfyldte.
Ibegyndelsen af 1945 begyndte det at knibe med at få kul og dieselolie tillokomotiverne. Toggangen blev derfor indskrænket.
DSBovertager driften
Efterhåndenblev KSB omtalt som et fallitbo, sidste gang toget kørte under privat drift varden 31. marts 1948. DSB overtog driften og personalet. Man startede med at gåtilbage til Damptog, indtil man fik renoveret de andre tog.
Manhavde planer om at forbinde Lygten med Amagerbanen, men det blev heller ikke tilnoget. Tværtimod blev banen indskrænket. Strækningen Farum – Slangerup blevnedlagt i 1954.
Hurtigsporvejvar måske løsningen
Gladsaxesborgmester, Erhard Jacobsen foreslog, at DSB anlagde en hurtigsporvej påHarreskovbanen, og forlænge skinnerne, så de indgik i det københavnskesporvejsnet.
Måskevar der nogen, der havde lyttet til den gode Erhard Jacobsen, for i 1956 indførteman en direkte sporvognslinie fra Rådhuspladsen til Lygten. Det var linjerne 19og 19x der kom til at holde lige ved siden af toget på Lygten Station. Meneventyret varede kun i halvanden år. Der var ikke nok passagerer.
Trafikkentil Lygten bliver stoppet
Den25. april 1976 kunne togene føres fra Ryparken til Svanemøllen, og trafikkentil Lygten stoppede. Lygten Station fik derefter en hensygnende tilværelse. Etlokalt grøntorv og spillehal var nogle af de aktiviteter, der fulgte. I 1996blev Thorkild Christensen ejer af Lygten Station. I 1997 startede ProjektKulturcafé og i 2002 overtog Københavns Kommune bygningen. I dag har KvarteløftNordvest bopæl i bygningen.
Højbanenstarter
Den1. juli 1930 blev højbanen med den nybyggede Nørrebro station indviet. Dengamle Nørrebro station forsvandt for altid. Kun navnet Nordbanegade blevbevaret. Denne gade var på et tidspunkt en slags ghetto for jyderne i bydelen.
Dissejyder talte et mærkeligt sprog, gik mærkeligt klædt, spise mærkelig(kartofler) og havde en mærkelig religion (Indre Mission). Først da debegyndte at gå på værtshus og bordeller, blev de anerkendt.
NørrebroStation
Allerededen 15. maj 1930 kørte det første tog på den nye strækning.
NørrebroStation er nok den mest særprægede station på hele S – tognettet. Den ertegnet af overarkitekt K.T. Seest. Den blev modtaget med en del skepsis. I dager det nok en af de mest seværdige bygninger. Allerede 4 år efter åbningen ændredestrækningen karakter. Det blev Københavns første S- togs forbindelse.
Nedkommed levende barn
Imaj 1906 nedkom en ung kvinde med et barn på Lygten Station:
Netopsom hun var kommen under Tag, nedkom hun med et levende Barn, hvis Skrig genlødi Lokalet. En Politibetjent telefonerede efter en Ambulancevogn, der hurtigt komog straks efter bragte saavel Moderen som Barnet til Fødselsstiftelsen
Tragiskulykke
Iapril 1906 skete der en sørgelig ulykke. Man var ved at anlægge spor og såkom en 11 – Aars Dreng under en Tipvognved egen Uforsigtighed ved Nørrebrogade. Han overlevede ikke.
Murermesteralvorlig kvæstet
Idecember 1918 kørte en rangermaskine ind i en linje 5 sporvogn på Nørrebrogade.En murermester blev alvorlig kvæstet. KSB blev ved den efterfølgende retssag dømttil at betale 15.000 kr. i erstatning til den stakkels mand plussagsomkostninger. En mand fra KSB havdesovet og derfor ikke opdaget sporvognen i tide.
Togpå vej i bank
I1964 kunne man i dagbladet Aktuelt læse følgende:
Medsneglefart brasede i aftes fire godsvogne ved Nørrebro station i Københavngennem hegnet ved Mimersgade og over denne for at standse en meter fra KøbenhavnsHandelsbanks Nørrebro – afdeling, der nær var blevet sprængt som i etraffineret filmbankkup. Uheldet skete, formentlig fordi føreren afrangerlokomotivet forregnedesig med hensyn til togstammens længde, og han bemærkede først for sent, attogstammerne pløjede sig gennem terrænet og ud på gaden. Betjentene i enpatruljevogn, der nær var blevet ramt af toget, fik standset trafikken, såingen kom noget til, og i løbet af et par timer, havde statsbanernes folkryddet gaden, så trafikken kunne afvikles frit.
|
