Offentliggjort 23. juni 2008
Det sker en gang imellem, at vii bestyrelsen bliver bedt om at holde et indlæg forskellige steder. Men vi harhvis aldrig holdt en grundlovstale. Havde vi fået en indbydelse i år, villeden komme til at se ud som nedenstående. Indholdet passer nok ikke ind i nogensom helst partiprogram. Men det er kendetegnende for Nørrebro Handelsforeningog ikke mindst hele Nørrebros mangfoldighed. Så kære læsere hermed enforsinket Grundlovstale.
For dem der ikke kender Nørrebro,er det et sted, hvor der altid er ballade og ingen tolerance. Det indtryk ermedierne med til at give. Bål og brand sælger flere aviser, det giver flereseere og flere lyttere.
Når noget på Nørrebro slåren prut eller begår en fejl, hænger nyheds – helikopteren i luften, og vihar igen breaking news.
Men det er nu engang ikkemedierne, der altid giver det rette indtryk af de faktiske forhold.
Nørrebro består af 71.315 københavnereog af dem er 20.000 af en anden etnisk baggrund end dansk. Ja der er repræsentanterfra 171 lande. Og dertil kommer fynboer, nordjyder, bornholmere og ikke mindst sønderjyder.
Nørrebro er fuld afmangfoldighed. Det modsatte af mangfoldighed er monotoni, som giver dårligereliv.
På Nørrebro tåles også deskæve eksistenser. Det er her integrationen fungerer bedst. Det sigerForeningen Nydanskere. Går du ind i en butik, kan du se, at ekspedienterneafspejler beboersammensætningen. Erhvervslivet på Nørrebro har i høj gradtaget deres del af ansvaret. Og det var også på Nørrebro, man startedeProjekt Lærerpladser, og startede med argumenterne for en ny mesterlære.
Man skal selvfølgelig ikkebruge vold og hærværk for at få lov til at være her. Afløb af frustrationermå ske på demokratisk vis.
Hvorfor kalder vi egentlig deunge af en anden etnisk herkomst end dansk, for nydanskere? Mange er jo fødther. Kommunens indsats burde koordineres meget bedre.
Der er ingen samarbejde med denstatslige og den kommunale integrationsindsats. Og de lokale foreninger oginstitutioner, der vil gøre en ekstra indsats, kan ikke på et sted, se hvorder satses. Man mangler et organ, hvor indsatsen koordineres og hvor den bliversynlig.
Alle bebrejder hinanden, ingentager skylden på sig, når politikere skal fortælle om, hvorfor unge menneskerafbrændte containere og biler på Nørrebro fornyelig.
Fogh siger, at de sidsteuroligheder, ikke er samfundets skyld. Han tager gevaldig fejl. Vi har allesammen et ansvar.
Og vi skal heller ikke gørelige som Søren Pind, der vil give fodlænker til utilpassede unge. Og vi skalheller ikke gøre som Mogens Lønborg, deponere dem til Jylland.
Hvorfor involverer politikerneikke de lokale kræfter, dem er der så mange af.
Man ville overvåge hele Nørrebrogademed video, samtidig skar man ned på den almindelige politiindsats. Politiet harikke mulighed for at komme ud, når en ung bliver grebet i butikstyveri. Det eri høj grad en fejl disposition. Politiet kan være guld værd i denforebyggende indsats. En alvorligsnak i forbindelse med et butikstyveri kan redde det unge menneske og samfundetfor mange ubehagligheder.
Og hvorfor sparer man på densociale indsats. Og hvorfor nedlægger man ungdomsklubber?
Socialarbejderne har på Nørrebrofået at vide, at de først skal gribe ind, når de udsattes situation forværresmed mere end 25%.
Nørrebro er fuld af ildsjæle.Vi har et hav af foreninger med folk, der tænker selv og orker at kæmpe enkamp med dem, der er uenige med dem. Helt op til 3 kvarterløft har der været.Så demokratiprocessen er noget, Nørrebro kender til. Men de kender også til,når demokratiet svigter. Gang på gang har der været bål og brand på Nørrebro.Men politikerne har svigtet. Det aktive erhvervsliv har gang på gang påpeget,hvor der skal sættes ind. Men politikerne har ikke villet lytte.
Langt om længe har Nørrebronu fået et lokaludvalg, og både erhvervslivet og beboerne håber, at debeslutninger, der tages, vil gavne Nørrebro.
Det er helt fint, at man foreksempel vil gøre noget for miljø, støj og forurening på Nørrebro. Men heltuden om erhvervslivet vil man tage en beslutning, om at lukke Nørrebrogade. Detvil give kaos. Skal man gøre noget, skal man forbedre hele Københavnsinfrastruktur.
Stakkels de beboere, der bor isidegaderne til Nørrebro. Og stakkels dem, der bor på Jagtvejen, Tagensvej ogÅboulevarden. De får deres sag for.
Godt nok vil man ikke lukke Nørrebrogadehelt, står det i avisen. De handlende selv har endnu ikke fået nogeninformation.
Ja man vil faktisk starte tiloktober med en tre måneders prøvetid. Mange detailhandlere på Nørrebrogadeomsætter mellem en tredjedel og halvdelen af årsomsætningen i disse tre måneder.Det kan endda blive meget dyrt for dem. Under de sidste par års Ungdomshus –uroligheder har de tabt over 20 millioner kroner i tabt omsætning. Ja, vidste Iforresten at på Nørrebrogade omsættes der for mere end i Fields.
Det er også fint at man vilsikre cyklisterne. Man vil forhindre at lastbiler over 18 tons må køre ind ibyen. Trafikforskere mener, at der findes en bedre løsning. Nemlig bedresikring af kryds. Måske skal man også lave en kampagne mod egoisme itrafikken. For måske kan vi spare menneskeliv, hvis cyklister får gode rådtil, hvordan de skal gebærde sig.
Ja, og bilister bør måske ogsåtage det lidt mere med ro.
Bliver forbuddet om storelastbiler vedtaget, vil det betyde dyrere fragtpriser for erhvervslivet i København.Og det er konkurrenceforvridende.
Der er også højtuddannedeindvandrere på Nørrebro, der kører bus, arbejder i grønthandel , i pizzariarog shawarmabarer eller gøre rent. De er uddannet læger og erIT – eksperter. Grupper som der er mangel på. Gør noget ved dette, kærepolitikere.
Livet er sjovest midt mellemorden og kaos. Hvis alle adlyder den samme autoritet, og ingen tør, at væreanderledes, blev verden virkelig lille. Nørrebro ville da blive kedelig.
Men en verden præget af netværk,nytænkning, kombinationsevne og mangfoldige mennesker, ja det gør det sjovereog mere effektivt. Sådan er det på Nørrebro.
Alle os mennesker erforskellige. Vi har facetter, som gør, at vi hver især mere eller mindrebliver ens med nogen, men ikke helt ens med nogen. Vi deler vore egenskaber iklynger.
Når minoriteter gøre tilminoriteter, bliver de netop gjort ens. Jøder, muslimer, pølsemænd og sønderjyder.
Vi har en tendens til at bedømmedem som en minoritet. Der er sket en reducering, en stempling. Vi bliver identificeretmed en kategori. Integration handler om det modsatte.
Jo flere links, der er mellemet menneske og dens omgivelser, des rigere og mere varieret er dette mennesketsliv.
Mangfoldighed handler omrespekt, ikke nødvendigvis enighed. Mangfoldighed handler om at lytte. Nørrebroer fuld af mangfoldighed.
Mangfoldighed kan man kalde detfaktum, at de mest læste artikler på Nettet på Nørrebro er artikler omSharia, Ramadan, Haram og Halal , Eid Al Adah, Kalifat og Koranen og lignendeartikler fra den muslimske verden. De befinder sig på NørrebroHandelsforenings hjemmeside, som sidste år havde 350.000 besøg.
Manfinder sig ikke i noget på Nørrebro. Her har det altid været rebeller.
-
det var på Nørrebro, arbejderkampene startede -
det var på Nørrebro, at kommunisterne gik efter de konservative -
det var på Nørrebro, at Folkestrejken under krigen, startede Historiengentager sig. For de første indvandrere var ikke ønskede. Det var da jyderneinvaderede Nørrebro:
-
de talte et mærkelig sprog -
de gik mærkelig klædt -
de spiste mærkeligt -
de havde en mærkelig reliogion (Indre Mission) -
de havde deres egne butikker, hvor de købte kartofler (det gjorde københavnere ikke) Deblev først rigtig accepteret, da de opførte sig som andre københavnere, oggik på værtshus.
-
Tænk hvis københavnerne kun var sig selv. -
Tænk, hvis de ikke lod sig påvirke af folk fra Stockholm, London, New Dehli, Tokyo, Beirut, Århus og Tønder -
Tænk hvis københavnere kun spiste frikadeller og flæskesteg PåNørrebro har vi som allerede nævntet festligt udvalg af folk fra 171 nationer. Det giver en helt anden stemning.Vi har Danmarks mest farverige detailhandel.
Hvorforskal vi ikke vise det frem? Hvorfor gemme det væk?
Hvorforskal medierne absolut bringe det negative billede af Nørrebro?
Deter ikke særlig mangfoldigt, at en shawarmaejer bliver truet med bål og brand,fordi han serverede for politifolk, da Ungdomshuset blev ryddet.
Deter ikke særlig mangfoldigt, at en butiksansat bliver truet med visitation af enpolitibetjent, fordi den butiksansatte var træt af at han hver morgen skullebevise, at han arbejdede i en bestemt butik, der lå på en vej, der var spærretunder Ungdomshuskonflikten.
Deter ikke særlig mangfoldigt at erhvervslivet 3 – 4 gange forgæves har forsøgtat få hjælp fra politikerne under konflikterne på Nørrebro.
Vihar Mjølnerparken. Et sted, som medierne har udråbt til en ghetto og etproblem. Medierne mener, at det er et samlingssted for kriminalitet.
Sidenårsskiftet har det været muligt, at rykke frem i køen, hvis man har fastarbejde i kommunen.
Fraflytningsprocentener helt nede på 9,9%, og i dag er 93% af beboerne flygtninge, indvandrer ellerefterkommere af disse. Og det er et fredeligt sted. Tag og besøg området, detligner langt fra en ghetto.
Jai Mjølnerparken bor der folk fra 38 nationer. I 1985 var 85% af beboernedanskere.
Ogi Mjølnerparken sidder de ikke med hænder i skødet. De arbejder ihærdigt medvellykkede projekter.
Viarbejder for at få et internationalt kulturhus op at stå, midt på Nørrebro.Desuden forventer vi snart, at kunne bruge DSB – grunden. Her ville det værerat om de unge kunne dyrke sport. Vi mangler sportspladser på Nørrebro.
Deter vores håb, at journalisternes ”Nørrebro – tast” bliver mere positiv ifremtiden. Det er rigtig, at Nørrebro tiltrækker kræfter, der gerne vil ytresig. Med det er positivt med ytringsfrihed. Det er positivt at være anderledes.
Deunges forældre må ikke gøres sløves af systemet. Sandheden er at mange ungeer i uddannelse, og klarer det fint. Men en del steder er forældrene fulde afselvmedlidenhed, deres synspunkter er forældet og patriarkalske. De har ingenrespekt for medier, politi og offentlige instanser. Og det offentlige er ikkealtid lige heldige med deres projekter.
Derskal selvfølgelig stilles krav til alle. Også til forældrene.
Vivil godt slutte vores grundlovstale, med at sige tak. Vores håb er, at vi har givet et lidt andet billede end det, som defleste medier bringer, af en mangfoldig og farverig bydel.
Voreshåb er også, at vi med det nye Lokaludvalg kan præge politikerne på en lidtmere heldig måde, så de rigtige beslutninger træffes. Til gavn for en bydel,der er unik i Danmark. Men også en bydel, der rent markedsføringsmæssig harmistet meget de sidste år.
Vier heldigvis en del ildsjæle, der forsøger at påvirke medierne ogpolitikerne.
Meddisse ord ønsker vi en fortsat god grundlovsdag. (lidt forsinket)
|
