Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Smiley er til grin

Offentliggjort 29. juni 2008

Har smiley den tilsigtede virkning? Sur smiley gives for administrative fejl. Og hvad skete der med de ulovlige og sundhedsfarlige produkter på Ydre Nørrebro?

Er loven om Næringsbasen god nok? Lovlydige forhandlere bliver snydt på pengepungen.

Der er ingen tvivl. Kontrol med fødevarer og andre forhold i butikkerne er nødvendige. Der er ikke alle forretningsdrivende, der overholder reglerne. Andre påstår, at de ikke har kendskab til dem. Og andre igen synes, at det er latterligt med alle reglerne. Måske er nogle af reglerne også ”dumme”, men så må vi forsøge at rette op på dem. Det berettiger jo ikke til at omgå reglerne.

Hvad sker der med de ulovlige varer på Nørrebro?

For et stykke tid siden påpegede Nørrebro Handelsforening, at man på Ydre Nørrebro kunne købe hudcremer og andre produkter, der var direkte sundhedsfarlige.

Historien afstedkom ret stor medieinteresse.

Om der er blevet rettet op på dette problem vides ikke.

Her kunne man nok have ønsket at kontrollen havde været bedre. Også over for de grossister, der uden problemer hjemtager ulovlige og sundhedsfarlige produkter.

Lav en ny stikprøvekontrol

Nørrebro Handelsforening tilbød hjælp. Det samme gjorde Beskæftigelses – og Integrationsborgmesteren. Det kunne være interessant at lave en stikprøvekontrol hos de virksomheder, der var problem med dengang.

Den lovlydige har større udgifter

Et andet problem er, at butikker, der overholder regler og bestemmelser ofte har større udgifter. De udgifter pålægges derfor varen. Men dem der ”snyder” kan sælge varen væsentlig billigere.

Virker lovgivningen hensigtsmæssig

Man må sige at lovgivningen inden for fødevarekontrollen samt skatte – og momsunddragelse er noget tvetydig. Den gang Næringsbasen blev indført lovede man lyn og torden over for dem, der ikke overholdt lovgivningen. Man truede med at fratage næringsbrevet og retten til at drive virksomhed. Ikke en eneste er endnu blevet frataget muligheden for at drive virksomhed, selv om man flere gange er taget i grove overtrædelser.

Viser Smiley det rette billede?

Ofte er en smiley givet for administrative overtrædelser. Forbrugerne ser smiley som et symbol på direkte fødevarehygiejne. 40 % af samtlige smileys er givet for manglende dokumentation i virksomhedens egenkontrol, påpeger Dansk Erhverv. 21 ud af 294 bøder er givet for manglende rengøring, og kun 18 er givet for forkert behandling af fødevarer

Dansk Erhverv konkluderer:

  • Vores undersøgelse viser, at effekten af nul – toleranceplanen er ude af proportion

  • Bøder må ikke være et mål i sig selv. Når der er tale om administrative forseelser som ikke har betydning for fødevaresikkerhedenvil det ofte være nok med en indskærpelse.

Eksempler på administrative bøder

  • En pølsevogn fik en bøde på 15.000 kr. fordi egenkontrolprogrammet ikke kunne fremvises. Den var glemt i garagen, hvor pølsevognen var blevet rengjort.

  • Sportsbutikken Supershoppen fik to bøder på hver 10.000 kr. Den ene bøde fik butikken, fordi kontrollanten mente, at datomærkningen af lakridserne i butikken manglede. Ifølge butikken selv var mærkningen blot utydelig på nogle af pakkerne.

  • Den anden bøde fik butikken fordi det ikke fremgik, at madkasserne og drikke dunkende var kontrolleret i henhold til bekendtgørelsen om materiale og genstande. Fødevarekontrollen mente desuden at sportsbutikken skulle registreres som fødevarevirksomhed for overhovedet at have lov til at sælge madkasser, drikkedunke, drikkeglas og poser med lakridser.

  • (Kilde: Dansk Erhverv)

Minister vil se på fødevarekontrollen

Fødevareministeren vil kigge fødevarekontrollen efter i sømmene for at se om papirarbejdet er gået for vidt. Måske kunne regler undværes, eller der kan slækkes på andre.

Mange regler giver ikke mening, så det er måske en god ide. Mange regler har ikke haft dem tilsigtede mening

Sur smiley for ikke at hænge glad smiley op

En kiosk har fået en sur smiley for ikke at hænge en glad smiley op. Der var ingen anmærkninger om noget med dårlige fødevarer. Det virker lidt latterlig, Eva Kjer Hansen.

Reglerne er sådan, at kontrolrapporten skal hænge sådan, så kunderne får øje på den med det samme. Hvis nu en restaurant også får en sur smiley for ikke at hænge en glad fætter op, så er det nok ikke sikkert, at der bliver solgt så mange bøf

Hvem har Elitesmiley

Det er størst chance for at finde en ”Elitesmiley” i Netto, Føtex og Bilka. Syv Fakta har fået sure Smiley`s. De seks ligger i hovedstadsområdet.

  • Elitesmiley:

  • Discount:

  • Fakta 33 %

  • Netto 45 %

  • Mellemstore supermarkeder:

  • Kvickly og Superbrugsen 46 %

  • Føtex 68 %

  • Store Supermarkeder

  • Kvickly Xtra 40 %

  • Bilka 62 %

Mælk med rengøringsmiddel

Fødevarestyrelsen har bedt Aldi om at tilbagekalde et part mini mælk. Det sker fordi det er mistanke om, at der er spor af rengøringsmiddel i mælken. Tidligere har der været rotter i smørret og ulovlig fiskeolie i Aldi.

Aldi har også haft salmonella – inficerede kyllingebryster i køledisken.

Coop har solgt salmonellafri kylling med baterier

Coops butikker har solgt en salmonallefri kylling fyldt med campylobacter bakterier. Virkningerne er ondt i maven, kvalme og opkastninger. Mere end 60.000 danskere blev faktisk syge af dette sidste år..

Salmonella – skinke i supermarkeder

Fødevarestyrelsen advarer om salmonella – inficeret skinkekød i en række supermarkeder over hele landet. Kødet var leveret til en række butikskæder og engrosvirksomheder med henblik på opskæring og videresalg. Det kan måske være en anelse svært at få øje på det.

7 – Eleven sælger ulovlig medicin

For over et halvt år siden fik 7 – Eleven at vide, at de ikke måtte sælge tobaksproduktet Nicogel. Det er et ulovligt lægemiddel. Midlet er et geleprodukt udvundet af af tobak, som smøres på huden.. Men det er stadig på hylderne i kæden.

Rema 1000 solgte ærter med glasskår

Rema 1000 solgte et parti ærter med glasskår i. Kig lige efter i fryseren. Er udløbsdatoen 5. november så kontakt forhandleren, så får du refunderet pengene.

Salmonella – schnitzel i Netto

Har du købt skinkeschnitzler i Netto. Så burde du have kigget på udløbsdatoen, der var 7. maj. Der er fundet salmonella i kødet..

Solgte urin som madolie

Vær ikke bange, det skete ikke i Danmark. En zimbabweansk mand blev fængslet fordi han på plastikflasker solgte en gylden væske. Han bildte folk ind, at det var madolie. I Zimbawe er dette meget svært at få fat i. Når folk så kom hjem i deres små hjem, opdagede de, at det var mandens urin, de hældte ned i maden.

Hver dansker smider 63 kg mad ud

Dette her må også medføre en sur smiley. Hver dansker smider hvert år 410 millioner ton spiselig mad ud i de danske skraldespande. De fleste fødevarer, man køber i supermarkeder skal spise inden for fire – fem dage, og det er vi ikke altid gearet til. En trøst er, at de ikke er bedre i Sverige og England.

Salmonellaudbrud i eksplosiv vækst

Pludselig er ca. 300 danskere ramt af salmonella. Statens Seruminstitut mener, at smittekilden er et kødprodukt. Et godt råd. Sørg for at gennemstege eller gennemkoge både hakket kød og kyllingekød. Og brug ikke den samme kniv eller samme bræt til kød og grøntsager.

Inco: De skiderpisser og brækker sig over det hele

Fødevarekoncernen Inco klager over al den festival, der foregår i Kødbyen. Det er det nye nattelivscentrum, der skaber problemer. Inco er især sur over, at man giver udendørsbevilling uden at tjekke toiletforholdene. Helt ærlig ville jeg nu tjekke, næste gang jeg køber produkter fra Inco. Inco har ansat flere folk, blot med den ene opgave at spule og gøre rent efter nattefesterne.

Gammelt slik i Cirkus

Virksomheden Euro – candy har været så ”smart” at ompakke gammelt slik og give det to års længere levetid. Har du været på Bakken, Cirkus Benneweis og Cirkus Bardino og købt ”Cirkus – bamser”, saltlakrids og en plastikand på hjul, som sidder for enden af en pind fuld af sukkerkugler kan du være blevet snydt. Forhandlerne var ikke klar over at grossisten havde pakket slikket om.

I februar var det Candyland, der gjorde det samme.

Svampegift i mel

Hvedemel af mærket Food Line fra Melcompagniet i Kolding er trukket tilbage af Fødevarestyrelsen. Der blev fundet et stort indhold af – gift fra svampe – i melet. Giftstoffet nedbrydes ikke ved varmebhandling af melet.

Synptomerne er voldsom opkast. Langtidseffekten kan være at giftstoffet nedsætter immunforsvaret.

Pas på – slankepiller

Tag hellere cyklen end slankepiller. Piller med efedrin sælges herhjemme. De virker ved at forbrændingen bliver øget. Men de har alvorlige bivirkninger i form af hjertebanken, søvnløshed og forhøjet blodtryk, ligesom man har mistanke om, at de kan give blodpropper. Det er ikke kun på nettet disse piller sælges. For nylig beslaglagde politiet på Fyn 7.500 piller under en razzia i Svendborg.

Hvert 7. barn har syreskader

Sodavand, juice og andre sure drikke er hovedårsag til at 14,5 % af undersøgte unge havde syreskader på tændernes emalje.

Link

Sundhedsfarlige varer til salg


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16