Offentliggjort 12. november 2008
Hvorfor mister detailhandelen på Nørrebro omsætning ? Skyldes det dårlig omtale, den igangværende krise eller trafikforsøget ? Julen kan blive katastrofal på Nørrebro.
Kommunens initiativ har opbakning blandt læserbrevsskribenter. Store dele af detailhandlen på Nørrebro er passive. Kun gennem Nørrebro Handelsforening giver de udtryk for deres utilfredshed. Er kommunens måde at evaluere på, rigtig?
Detailhandelen på Nørrebro har svært ved at holde omsætningen. En enkelt har endda bebudet, at arealet i butikken skal mindskes. Kasseapparaterne afspejler, at der ikke er så mange kunder, som det plejer. Men ingen butikker med navn vil stå frem.
Er Nørrebro for dårlig til at markedsføre de gode ting ? Er sammenholdet blandt de detailhandlerne for dårlig ?
Mange årsager til afmatning
Det kan være mange årsager til denne afmatning.
Succeskriterierne er ikke faldende omsætning
Lokaludvalget støtter Nørrebro Handelsforening i at der skal være et uafhængigt analyseinstitut, der skal undersøge, om trafikforsøget har været en succes. Men alt tyder på, at det alligevel ikke bliver tilfældet.
Lokaludvalget vil selv foretage en borgerundersøgelse i begyndelsen af det nye år. Her vil man bl.a. kontakte kvarterløft m.m. men i 2009 kan løbet være kørt.
Kriterierne for en succes er uheld på strækningen og antallet af biler i gaden. Det er ikke så meget om omsætningen i butikkerne er faldet, der har betydning for kommunen. For dem er det en fordel at 40 – 50 pct. af biltrafikken forsvinder. De kan være ligeglade med, om bilisterne kører til andre bydele for at handle.
Copenhagen X vil måle holdningen hos brugerne af Nørrebrogade. De optæller stemmerne, og sender dem videre til Københavns Kommune. Man kan afgive sin stemme via mobiltelefon. Spørgsmålet er Skal Nørrebrogade være bilfri? Københavns Kommune vil lade denne undersøgelse indgå i en samlet evaluering af trafikforsøget. Og man kan stemme flere gange. Spørgsmålet er om det er en demokratisk form for afstemning? Optællingerne vises desuden i Nørrebro Avis. På hjemmesiden fra Copenhagen X omtales kun de positive ting ved forsøget.
På Runddelen står studerende fra DTU og samler oplysninger om borgernes mening om trafikforsøget. Indsamlingen er på foranledning af Københavns Kommune. Folk kan komme hen til en container, og give deres mening til kende. Vi må så håbe, at de unge mennesker får udtalelser fra et bredt udsnit af befolkningen.
Det er jo let at være positiv, uden at skal betale for konsekvenserne.
Spørgsmålet er også, hvor meget de over 3.000 stemmer imod forsøget, som skrev under på listerne som Nørrebro Handelsforening uddelte, vægter.
I udtalelser i medierne, nævnte Københavns Kommune, at man også ville spørge de handlende, men hvordan det skal foregå, vides ikke.
Til Nørrebro Handelsforening har de handlende givet udtryk for stor utilfredshed. Indekstal, der viser en tilbagegang på 15 – 25 % er ikke ualmindeligt. En enkelt oplyser, at have mistet halvdelen af omsætningen.
Indkøringsproblemer
Kombinationen af skiftende bredder på cykelstien og manglende skiltning 4 uger efter, at forsøget startede på Nørrebrogade, skaber forvirring. Det virker ikke særlig gennemtænkt. Også politiet mener, at forsøget ikke er gennemtænkt. Her tænker de på skiltningen, der er særdeles mangelfuld.
Fra politiets side kan man ikke være bekendt at sige, at bilisterne ikke overholder reglerne, så mangelfuld er skiltningen. Åbenbart bliver bøderne først uddelt fra midt i november måned. Det vil sige, først midt i prøveperioden vil forsøget komme til at fungere korrekt.
Det er de røde områder, hvor der er planer at indføre bussluse, man ikke må køre.
Men der er skabt så meget forvirring, at mange bilister vælger at køre andre steder hen, når der skal handles. Og det er noget, butikkerne kan mærke.
Detailhandlerne ytrer sig ikke direkte
Og alt tyder på at kommunen har befolkningens opbakning, hvis man skal tro de læserbreve, der er blevet offentliggjort i Nørrebro Avis og andre medier De enkelte detailhandlere, bortset fra Nørrebro Handelsforening giver ikke så meget væsen fra sig. I øvrigt var der en del detailhandlere, der ikke ville lægge en blanket med underskriftsindsamling mod Nørrebrogade – forsøget frem. De var bange for reaktioner fra kunderne.
Mange detailhandlere har i stedet for at ytre sig i medierne henvendt sig til Nørrebro Handelsforening, for at gøre opmærksom på deres faldende omsætning.
Handelsforeningen har gennem forskellige medier givet udtryk for sin utilfredshed. Sidst bragte DR 2 i en udmærket udsendelse et indblik i foreningens arbejde på at få indflydelse i planlægningen af forsøget. Indtrykket i handelsforeningen har dog været, at det hele var planlagt på forhånd.
Her er et lille uddrag af borgernes positive reaktioner:
-
J.D. spørger således i Information: Hvordan kan den eventuelle lukning af et par ubetydelige butikker vægtes højere end en by med plads, lys og ren luft til deres indbyggere. Endvidere konkluderer J.D: At proportionerne mellem butiks – og menneskedød sidestilles er i mine øjne vanvid. -
C.O kalder i Nørrebro Avis debatten om Nørrebrogade for hetz og mudderkast. Det gør han i forbindelse med et svar til bestyrelsesmedlem i Nørrebro Handelsforening, Annette Wegener. Han synes, at hendes indlæg i samme avis, var under lavpunktet. -
S.M. mener ikke, at de forretningsdrivende skal være bange for forandring. Hun mener, at mange fravælger Nørrebrogade fordi gaden er grim og ucharmerende og meget kaotisk. Hun mener, at de forretningsdrivende sammen med beboerne skal lave happenings, som gademarked, og at højtiderne skal markeres ved bl.a. julepynt. Og det skal ske i samarbejde med beboerne. Hun mener, at bydelen vil blive tilført mange nye butikker og cafeér. -
L.P. peger på, at man i andre byer har fundet ud af, at løse problemerne. Han mener, at at biler med handelsesmæssigt ærinde skal have et adgangskort i vinduerne. Omsætning på Nørrebro: 3,5 milliarder kroner
De omtalte læserbreve kræver lige en kommentar.
På Nørrebrogade omsættes for ca. 2,2 milliarder kroner, på hele Nørrebro omsættes for 3,5 milliarder kroner.
Mange af kunderne kommer fra andre bydele. Men mange butikker mener, at dette nu er slut.
Med hensyn til at gå sammen med borgerne om julepynt. Så henvendte Nørrebro Handelsforening sig til ejerforeninger og andesboligforeninger den sidste gang, man forsøgte sig, for at få dem til at være med i julebelysningen. Her var absolut ingen opbakning at hente.
Igen i år vil der være julepynt fra Runddelen til Stefanskirken, takket være initiativrige forretningsdrivende.
Når det i læserbreve og andre steder nævnes eksempler på byer, hvor man har løst problemerne med trafikken andre steder, er det fordi har man har løst problemerne omkring p – pladser og en miljørigtig kollektiv trafik.
Således har Styregruppen for Nørrebro Park Kvarter samt Områdeløft Mimersgade og Nørrebro Lokaludvalg protesteret mod planerne om et p – hus i Farumgade.
Medierne: Nørrebro et stort område
Medierne har gjort Nørrebro til stedet, der er kendt for skyderier og luftforurenede gader. Det hjælper på historierne, at både Nordvest, Tingbjerg og Brønshøj bliver omdøbt til Nørrebro. Dermed sælges budskaberne bedre.
Og det hjælper også, når man glemmer at fortælle, at der er adskillige andre veje end Nørrebrogade, der har mere trafik og mere luftforurening.
Det er klart at denne omtale, skræmmer kunder væk.
Nedturen rammer
I indre by er omsætningen inden for de sidste ti år steget med 40 pct. Men nu rammer nedturen også her.
Nye tal fra Danmarks Handelsforeninger viser, at der i årets 10 første måneder er lukket 819 københavnske butikker. Det er åbenbart udvalgsbutikkerne, der bliver hårdest ramt.
I opgangstider er forbrugerne villig til at køre længere for at se et større udvalg, og det skaber en opblomstring. Men når økonomien strammer vil forbrugerne ikke køre så langt.
Seneste tal fra Danmarks Statistik for august viser, at detailsalget sammenlignet med august sidste år faldt med 6,9 pct. Man skal helt tilbage til 1970’erne for at finde en tilsvarende opbremsning. Udsigterne for danskernes privatforbrug er ikke lyse, så et yderligere fald kan forventes.
Bankerne er mere kritiske
En kombination af faldene forbrug og banker, der er mere nærig med udlån kan få flere og flere butikker til at lukke, også på Nørrebro. Forbrugsfesten er forbi. I år har i alt 2.209 butikker drejet nøglen rundt. Hvor mange af disse, der befinder sig på Nørrebro vides ikke.
Julen kan blive katastrofal
Julen kan udvikle sig til en katastrofe for mange butikker. Mange har allerede fået varerne. Et par juleguirlander og et juletræ hjælper ikke på omsætningen.
Forbrugernes forventninger til deres indkøb tre måneder frem er på det laveste niveau i 10 år. Indekset, der dækker over det forventede indkøb i september, oktober og november ligger på indeks 79 mod indeks 162 sidste år.
Den igangværende krise
Finanskrisen og en truende global økonomisk afmatning har sendt danskernes købelyst ned på det laveste niveau siden 1989. Forbrugertilliden har ellers været stærk stigende de foregående fire år.
Mange detailhandlere på Nørrebro er påvirket af krisen. Forventningerne er usikre, og der bliver sparet i indkøb af nye varer.
Bliver krisen langvarig vil vi se flere lukninger og konkurser. Stadig flere detailhandlere frygter samtidig, at de ikke kan få finansiering i banken. Der er også eksempler på, at kassekreditten er blevet inddraget.
Mange har dog fået bevilliget lån, men kravene er unægtelig blevet strammet og renten er steget betragteligt.
Det bliver sværere for forbrugerne, at få forbrugslån og i kraft af renteforhøjelsen, ja så stiger huslejen. Det gør det også for virksomhederne.
Mange forbrugere har rentetilpasningslån. De kan godt indstille sig på mindre købekraft.
Erhvervslivet skaber liv
Erhvervslivet er i høj grad en stor del af byernes liv og fremtidige udvikling. Virksomhederne har arbejdspladser med behov for transport i byen. Og ofte tages virksomhederne som gidsler i kommunens forsøg på at skabe bedre bymiljø. En udvikling handler ikke kun om miljø og sociale formål, men i høj grad om økonomi.
Byudvikling handler også om at styrke konkurrencesituationen. København/Nørrebro skal være med til at skabe en økonomisk vækst i samfundet, så vi har råd til livskvalitet og vækst. Tilrettelægning af veje og kollektiv trafik er væsentlige faktorer i denne forbindelse. Erhvervslivet burde tages meget mere på råd, når lokale ting skal planlægges.
Erhvervsaktiviteter i bymiljøet er til gavn for både virksomheder og borgere.
Ofte er det nødvendigt at bruge bilen i forbindelse med udøvelse af erhverv. Det gælder når man skal transportere varer fra punkt A til punkt B. Og for kunderne er det ikke altid muligt at transportere varene med op i bussen eller på cyklen.
På denne side er der adskillige arikler om ”Trafik og Nørrebrogade”.
Gå eventuelt ind under arkiv og find dem.
|
