Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Ordinær generalforsamling

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

PRESSE-NOTAT om:

Ordinær generalforsamling i Danmarks Handelsstandsforeninger 15.04.09


På ordinær generalforsamling i Danmarks Handelsstandsforeninger onsdag den 15. april 2009 blev det til genvalg til: Bent Aarrebo Pedersen, Hvidovre Erhverv som formand, William Langkilde, Køge Handelsstandsforening som 1. næstformand, Ditte Schwartzbach, Kalundborg Handelsstandsforening som bestyrelsesmedlem.

Nyvalg til Karen Smed, Randers Handelsråd/Randers Cityforening som 2. næstformand.
Genvalgt til: Kurt Scheelsbeck, Nørrebro Handelsforening som suppleant, Johnny Beyer, Nørrebro Handelsforening som revisor og Hugo Jacobsen, Sorø Erhvervs- og Turistråd som revisorsuppleant.

I sin beretning sagde Bent Aarrebo Pedersen:

Om 2008, der blev et omskifteligt år bl.a.: "Finanskrisen og massiv medieomtale heraf har sendt skræmte forbrugere i skyttegravene. Det er blevet for meget en sport at holde igen på forbruget. Medierne har medvirket for stærkt til at sende forbrugerne i skyttegravene. Både medier og politikere skal med foran vognen for at trække forbrugerne op igen - til at få forbrugerne til at slække på forbrugsbremsen, før end det kommer til at gøre samfundsøkonomisk set mere ondt end godt er".

Om 2009 og lukkeloven - et år i krisestyringens tegn - bl.a.: "Alt i alt er meldingerne fra økonomerne, at de fleste forbrugere vil stå økonomisk bedre i 2009 og 2010 end i 2008 med de tiltag regeringen/Folketinget har sat i værk - men lige nu tør for mange kun tro på det værste og ruster sig til det ved at holde for meget igen på forbruget.

For detailhandelen er der brug for, at al politisk snak og tiltag om ændringer i, ophævelse af lukkeloven ophører, sættes skakmat. Sker der ændringer heri i form af flere søndage eller total afskaffelse af lukkeloven, så vil antallet af kridtede vinduer og arbejdsløsheden i især detailhandelen eksplodere yderligere ud over landet. til skade for betjeningen , beskæftigelsen og huspriserne i især mindre og mellemstore byer og handelsområder"

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16