Offentliggjort 7. december 2008
Otto Dan Stiel har sendt dette indlæg. Når man stopper den offentlige trafik i et så befolkningstæt område, begår man en stor fejl. En delvis lukning af Nørrebrogade, gør ødelæggelsen af Nørrebrogade total. Klaus Bondam bør åbne for Nørrebro, så man får en åben by med naturlig adgang for borgere, som ikke bor i denne bydel
Med Olga Svendsens ord fra hyldestsangen om Nørrebro skriver jeg dette, fordi jeg synes, man burde standse op og tage et tilbageblik, for så kan man måske bedre vurdere den ynkelige skæbne, Københavns borgmestre har beredt borgerne på Nørrebro på.
Da jeg kom i lære i Ravnsborggade i 1959 så Nørrebro meget anderledes ud end i dag.
Den gang var der 5 bagerier på Ravnsborggade og den del af Ryesgade inden Nørre Hospital.
Ja alle muligheder for etablering af små forretninger var udnyttet.
Dengang var der yderligere små håndværksvirksomheder i alle baggårde samt boliger i 2. og måske 3. række fra gaden.
Der var sporvognskinner over alt.
Det fungerede glimrende, bydelen summe af liv og arbejdspladser, men folk og virksomheder begyndte at flytte til Herlev og Glostrup, da man her startede byggeriet af almennyttige boliger samt etablerede nye fabrikskvarterer.
Overborgmester Egon Weidekamp kom allerede til fadet i 1956 i Borgerrepræsentationen.
Weidekamp havde selv oplevet de dårlige boligforhold på Nørrebro, så det var en hjertesag for ham at starte bysaneringen.
Bysaneringen blev ikke så vellykket, man havde ikke sparet op til denne sanering, som man har i dag, så var løsningerne for billige, for hurtige og alt for omfattende.
Under Weidekamp kom man også af med sporvognene, som Willy Brauer, SF, havde set sig gal på, fordi de var alt for dyre i drift.
Weidekamp har senere udtalt, at han fortrød det med sporvognene.
På Nørrebrogade færdedes mindst 10 gange flere cyklister, end der gør i dag, hvis det tal forslår.
Vi kan i dag konstatere, at diverse hospitaler (Kommunehospitalet, Nørre hospital samt Skt. Josef) er væk!
Sporvognene er væk!
En stor del af beboerne er væk!
Der er skabt lys og luft!
- men alligevel har man nedlagt biltrafikken adskillige steder.
Da man startede med at lukke for gennemgående trafik i Blågårdsgade, Griffenfeldsgade, - Stengade og Rantzausgade startede man med at etablerede en ghetto og ikke et område for frie borgere.
Det kan virke glimrende, når man etablerer trafiklukkede områder i et villakvarter, men når man stopper den offentlige trafik i et så befolkningsrigt område, så begår man en stor fejl.
Man etablerer i virkeligheden en lille middelalderby.
Middelalderbyen er let at forsvare, da der kun var én indgang ud og ind i området.
I Nørrebros tilfælde er det ikke befolkningen, man hjælper, men forbryderne.
Man så det tydeligt med de autonome. Ud i bydelen og smadre alle ruderne i forretningerne, og så bagefter hjem i trygge omgivelser i Ungdomshuset, og med eneste risiko for en større økonomisk erstatning, hvis politiet arresterede nogen.
Med få adgangsveje uden gennemgående trafik skaber man et nyt Tingbjerg, Vollsmose eller Gjellerupplanen, er det virkelig det man vil?
Og er det det, borgerne har brug for?
Den delvise lukning af Nørrebrogade gør nu ødelæggelsen total.
Nørrebrogade er ikke mere en "normal" gade, da der efterhånden kun er indvandrerforretninger tilbage, da det kun er de lokale beboere, som har mulighed for at handle.
De mange utroligt grimme forretninger beliggende mellem Nørrebros Runddel og Kapelvej viser, hvor forkert man har disponeret de lokale trafikforhold.
Man kan endda se biler parkere ulovligt i busbanerne på Nørrebrogade ved Runddelen, uden nogen tilsyneladende griber ind.
Man blokerede fortsættelsen af Mimersgade ind i Arresøgade.
Her har man været mere heldig, men det må udelukkende skyldes, at her er der en anden befolkningssammensætning.
Man skal holde Nørrebrogade åben for almindelig trafik, og det skal man også gøre med Rantzausgade, Blågårdsgade, Griffenfeldsgade, Kapelvej og Stengade.
Gerne ensrettet - men åben for almindelig trafik.
Politiet og ambulancer og brandvæsen får det lettere, og hvis der er bedre mulighed for almindelig gennemgående trafik, så forsvinder en stor del af det lyssky miljø, da almindelige borgere så får mulighed for at reagere, når man ser noget skummelt.
At lukke de små gader er unaturligt, selv i det gamle Dragør kan man køre bil.
Og så skal der bygges parkeringshuse, så parkering på gader og vej kan forbydes.
Der er oceaner af plads under Assistens kirkegård og mod Østerbro under Sortedamssøen.
Er gaderne farbare, så hjælper man busserne med at komme frem, og så skaber man et bedre miljø.
Jeg tror, det var under Gunna Starck, at man etablerede cykelstier på Jagtvejen - Falkoner Allé.
Det er simpelthen så usundt for beboerne, at den gennemgående trafik holder stille langs kirkegården uden at komme fremad.
Hvorfor får Nørrebro denne udvikling? Hvorfor gør man ikke det samme på Østerbro?
Vil man lige se hvordan man kan ødelægge en bydel totalt, før man går i gang med at ødelægge Østerbro?
Lukningen af gaderne for jo de trafikale forhold til at fremstå meget værre, end de er.
Klaus Bondam bør åbne op for Nørrebro, så man får en åben by med en naturlig adgang for borgere, som ikke bor i denne bydel og undlade at forsøge at etablere en ny Mjølnerpark i overstørrelse.
Otto Dan Stiedl
|
