Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Utroværdig og manipulerende?

Offentliggjort 22. december 2008

Endnu en gang er Nørrebro Handelsforening udsat for mange beskyldninger. En yderst travl periode for foreningens bestyrelse har ikke afstedkommet en massiv medlemstilgang. Følelserne er kommet frit løb. Miljøforkæmpere siger dog at Nørrebro Handelsforening er utroværdig og manipulerende. Kampen om Nørrebrogade fortsætter.

Det har igen været en usædvanlig travl periode for bestyrelsesmedlemmerne i Nørrebro Handelsforening.

Denne gang var det trafikforsøget, der var hovedemnet.

Følelserne får frit løb

Efter at flere forretninger havde klaget over at deres omsætning gik væsentlig tilbage, besluttede bestyrelsen, at sende et spørgeskema ud til samtlige forretningsdrivende på Nørrebrogade. 25 pct., svarede. Og de fleste svarede, at de havde en nedgang på 20 pct.

Læserbreve og presseinfos skulle udarbejdes for at modvirke argumenterne med, at Nørrebro Handelsforening manipulerede. Desuden skulle hjemmesiden opdateres. Medierne bruger denne side meget for baggrundsstof.

Og resultatet blev samtidig præsenteret fro cirka 75 butikker på et møde på Københavns Rådhus. Her forsvarede kulturborgmester Pia Allerslev foreningens synspunkter.

Foreningen blev bebrejdet at man ikke havde udsendt information om udviklingen til alle butikker på Nørrebro. Man var utilfreds med, at kun butikker på Nørrebrogade havde fået information om mødet på Københavns Rådhus, og havde været med i omsætnings – undersøgelsen.

Desuden bebrejdede man foreningen, at man ikke havde oversat informationerne på urdu og andre sprog. Og så ville man have haft Klaus Bondam med til mødet.

På rådhuset fik følelserne også frit løb.

En masse sympati

Nørrebro Handelsforening opfordrede alle til at følge med på foreningens hjemmeside. Det var det nu ikke alle, der var tilfredse med.

En masse borgere viste deres sympati og tilbød deres hjælp.

Kæmpe arbejde

En masse ting skulle organiseres, planlægges og skrives. Formanden burde passe sine butikker, men det var der ikke tid til. Og det er ikke penge til at ansætte en vikar. Sekretæren brugte hele sin fritid inklusive weekenden til at analysere de forskellige evalueringer, og lægge vurderingen ud på hjemmesiden.

En masse branchetal blev samlet, ligesom handelsforeningerne i de andre brokvarterer blev kontaktet for at sammenligne tallene. Tal fra Danmarks Handelsstandsforeningerne og Danmarks Statistik blev indhentet.

Det var tydeligt at tallene viste, at omsætningen var mere dyster her end andre steder. Men politikerne og trafik – og miljøorganisationer troede ikke på tallene. Man forsøgte tværtimod at misbruge forskellige statistiske tal til at fremme deres egne formål.

Men alt dette arbejde kunne ikke berolige butikkerne på Nørrebro. Foreningen blev opfodret til civil ulydelighed med bål i gaden og andre ting.

Ytringsfriheden har trange vilkår

En streamer blev fremstillet og 300 stk. blev uddelt. Men de fik ikke lov til at hænge så længe. Tilhængere af bilfri Nørrebrogade fjernede dem ulovligt, og under en trafikaktion forsvandt der også en del.

Og ikke nok med det. Man opfordrede til at boykotte de butikker, der havde streameren på deres vinduer. Streameren havde butikkerne sat op for, at gøre opmærksom på problemet med trafikordningen. Men det kniber nok efterhånden med ytringsfriheden og tolerancen på Nørrebro.

Støtte fra byens andre handelsforeninger

For at få opbakning fra de andre brokvarterer sammenkaldtes handelsforeningerne fra Vesterbro, Østebro og Amager. Herfra var det uforbeholden støtte. En presseinfo blev udarbejdet men den fangede åbenbart ikke medierne.

Positive møder

En positiv overraskelse var det, at overborgmesteren og Socialdemokraternes politiske ordfører, Anne Vang ville aflægge Nørrebro Handelsforening et besøg. Interessen fra butikkerne var enorm stor. Mange truede med, at komme og fortælle overborgmesteren et par borgerlige ord, men strategien fra bestyrelsen var stille og rolig, at fortælle om problemerne.

Nu var de to dog godt forberedte, da de kom, og efterfølgende besøgte de 15 butikker. Og det var ikke nogen man i Nørrebro Handelsforening havde udvalgt.

Under hele forløbet var det kontakt med Nørrebro Lokaludvalg. Her forstod man ikke den demokratiske udvikling.

Anne Vang besøgte nok en gang Nørrebro Handelsforening og i hendes kompromisforslag havde hun medtaget en del af handelsforeningens ønsker.

Nørrebro Handelsforening fik bevilliget foretræde for TMF. Man mødte frem med tre mand. I løbet af 10 minutter skulle man overbevise udvalget om problemerne.

Freden har ikke indfundet sig

Nu skulle man så tro, at freden ville sænke sig over Nørrebrogade, men ak og ve. På modkraft.dk fortsætter Agenda 21 deres usaglige angreb mod detailhandelen på Nørrebrogade.

Således fortæller modkraft.dk at kun 61 pct. af de handlende er imod trafikforsøget. Man hentyder til Catné´s undersøgelse, hvor man sammenblander alle erhverv, herunder også de liberale erhverv, der er mere positive over for trafikforsøget. Man har kun spurgt ca. 15 detailhandlere på Nørrebrogade. modkraft.dk og Agenda 21 sætter spørgsmålstegn ved de 76 butikkernes indberetning, og tror mere på kommunens tal fra en sammenblanding af diverse erhverv, inklusive 15 detailhandlere.

Nok en gang fremfører Agenda 21, at det udelukkende er finanskrisens skyld, at det er skyld i detailhandelens nedgang på Nørrebrogade.

Begrænset medlemstilgang

Nu skulle man så tro, at det store arbejde som bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening har lagt i sagen, ville afstedkomme en massiv medlemstilgang, men det er desværre ikke tilfældet. Alt for mange på Nørrebro kører stadig på frihjul.

Det var rart med en besked fra en detailhandler, der udtrykte sin glæde med arbejdet, og tilføjede, at såfremt, man indhentede professionel hjælp, skulle bestyrelsen blot sende regningen til vedkommende.

En anden tilbød gratis advokathjælp.

Kampen er ikke slut

Men kampen er endnu ikke slut. Nørrebro Handelsforening vil sikre at de aftaler, der er indgået også bliver afholdt. Det bliver også lidt af en udfordring at skulle samarbejde om Nørrebrogade med Agenda 21, der fortsat manipulere med tal, for at fremme en total fredeliggørelse af Nørrebro.

Og i butikkerne diskuteres der stadig med kunderne. I lokalavisen fortsætter diskussionen sikkert også fremover.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16