Offentliggjort 5. januar 2009
www.norrebro.dk
Dyrere busbilletter, stressede chauffører, togforsinkelser får det bilister til at vælge kollektiv trafik. Vi kigger på regeringens trafikplan. Hvorfor satses der ikke på letbaner? Spildtiden i trafikken udgør 50.000 jobs. Infrastrukturen ødelægger erhvervslivet. Og i den store plan virker Nørrebrogade – forsøget en lappeløsning
Mens de københavnske politikere gør alt for at få bilerne ud af hovedstaden, burde man tro, at den kollektive trafik blev bedre. Man burde tro, at den kollektive trafik var et alternativ til din egen bil.
Der skal gøres noget radikalt, for biltrafikken vil stige med op til 70 pct. frem til 2030.
Men den individuelle transport er nødvendig. Tekniske løsninger på mere miljørigtige biler findes allerede.
Erhvervslivet holder i kø
Dansk Industri har foreteget en interessant undersøgelse i medlemskredsen. Den siger at
-
Knap 70 pct. af virksomhederne svarer, at den trafikale infrastruktur i høj eller nogen grad har betydning for virksomhedens mulighed for vækst. Det er først og fremmest medarbejdernes tidsforbrug på transport, der skiller sig ud. -
70 pct. af virksomhederne forventer, at en forbedring af infrastrukturen vil gøre det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. -
Næsten halvdelen af virksomhederne angiver, at lavere transportomkostninger vil gøre det muligt at sætte prisen ned på deres varer. Nørrebrogade, Amagerbrogade og Østerbrogade
Københavns Kommune mener selv at det har været en succes at skrue ned for bilerne og op for busser og cyklister på Nørrebrogade. Snart følger Amagerbrogade og Østerbrogade efter.
Detailhandlerne er bestemt ikke enige i kommunens vurdering. Og set i en samlet plan er det kun en lappeløsning. For beboerne på selve Nørrebrogade er det en god løsning. Erhvervslivet på Nørrebro får nok snart et chok, når de finder ud af, hvad en helhedsløsning på Nørrebro indeholder.
Det betyder nemlig en endnu værre reducering af biltrafikken.
Spildtid
Det koster samfundet enorme summer i spildtid i at holde i kø. Og det er bestemt ikke godt for miljøet. Nu er det vel ingen, der bare kører for sjov i myldretiden. De gør det vel, fordi det alligevel sparer i tid og penge.
Har man tænkt på, at trængsel også kan skyldes manglende infrastruktur?
Alene i hovedstadsområdet bruges 130.000 timer i bilkøer, svarende til et økonomisk tab på 9,5 mia. kr. Og tænk hvad det koster for miljøet.
Skal spildtiden gøres op i stillinger, ja så svarer det til 50.000 stillinger.
Den grønne trafikplan er en forbedring af Danmarks infrastruktur, og vil frem til 2020 vil der blive investeret 150 milliarder kroner.
Pendlertrafikken er steget
Antallet af pendlere er steget voldsomt de senere år, fra ca. 80.000 siden 2003 til ca. 110.000 i 2005. Det er tegn på god mobilitet. Men vilkårene for disse pendlere er ikke de bedste.
Busserne
Busselskaberne havde bebudet at de ville sætte prisen op ved årsskiftet. Men nu har de fået et nyt chok. En tabt sag om moms på brændstof kan få katastrofale følger for bustrafikken. Skat forlanger, at der skal betales moms tilbage fra 2003 på brændstof. Det svarer til en regning på mellem 300 – 500 mio. kr.
På fire år har 31 millioner passagerer forladt busserne. Det svarer til en nedgang på 9 pct. Det har afstedkommet reduceringer og nedlæggelser. Staten har gang på gang pointeret, at busdriften er regionernes problem. I den nye store trafikplan er der holder ikke sat penge af til busdrift. To tredjedel af passagerne kører i bus.
En dyr busbillet
Busdriften er en del af det samlede transportsystem, men når man for eksempel i Tårnby vil spare 25 pct. på busdriften, ja så hænger det ikke sammen.
I de tre største danske byer koster en voksenbillet fra 18 – 21 kr., hvilket er en stigning på 40 pct. inden for de seneste seks år. Dette placerer Danmark i Top tre blandt Europas dyreste byer m.h.t. kollektiv trafik.
I 2004 afskaffede Folketinget et landsdækkende billettilskud på 300 mio. Kr. om året. En tur/retur fra København til Roskilde koster således 180 kr.
Skal det være gratis?
Man har selvfølgelig også lavet undersøgelser m.h.t. gratis kollektiv transport. Det vil koste 10,4 mia. Kr og passagertallet vil stige med 75 pct., men de nye kunder vil hovedsagelig være fodgængere og cyklister.
En arbejdsgruppe har forslået, at der indføres et årskort til 1.200 kr. for ubegrænset kørsel med bus og metro. Desuden skal der gives rabat til pendlere. Men forslaget blev afvist på Christiansborg.
Busselskaberne er selvstændige. Der ville kunne spares penge, hvis det hele var et stort trafikselskab. Regeringens trafikplan tager slet ikke stilling til den negative spiral som mange busselskaber befinder sig i. Det er mærkeligt at regeringen ikke har en plan med disse busser.
Stressende at køre med bus
Undertegnede brugte før bussen. Nu er det heldigvis cyklen. Buschaufføren er stresset. Det er passagerne også, når bussen kører forbi et stoppested, hvor 20 – 30 passagerer forgæves venter.
Det er anarki, når du skal med bussen, særlig i myldretiden.
Og det er en evig krig mellem buspassagerer og cyklister. Ingen kender reglerne. Og en såkaldt ”adfærds – kampagne” har Københavns Kommune sparet væk.
At det så ikke er plads til ens ben er et mindre problem, for som regel er man nødt til at stå op.
Disse ting får selvfølgelig folk til at vælge egen bil. Det er ikke kun prisen, der er afgørende, servicen og standarden betyder også meget.
Investeringer i hovedstaden
I perioden 2002 – 2007 blev der investeret 25 mia. Kr. i hovedstadsområdet i bl.a. metro, nye S – tog, dobbeltspor til Frederikssund, en ny S – togsringbane, flere afgange på Kystbanen samt A – busser.
Man mente, at antallet af kollektive rejser ville stige med 12 pct., men antallet af rejser i hovedstadsområdet er stort set uforandret.
Metro
Tunnelbyggeriet på Metro Cityringet bliver dyrere og mere besværligt end oprindelig planlagt mere besværligt og dyrere. Når budgettet alligevel holder, skyldes at man sparer 15 nødskakte væk.
Man havde ventet at halvdelen af strækningen ville bestå af hårdt kalk, men det viser sig nu at være blødt jord.
Nørrebro Handelsforening er dog bekymret for trafikafviklingen på Nørrebro, når de mange byggepladser i forbindelse med byggeriet oprettes.
Lav kampagner
Mon ikke trafikselskaberne skulle målrette deres kampagner til virksomheder. Tilbyd en gratis prøveperiode til pendlere, hvori der indgår busforbindelse og cykler. Måske burde trafikselskaberne også tilbyde dette til handelsforeninger.
Kørselsafgifter
Dansk erhvervsliv accepterer åbenbart en trængselsafgift, når den kombineres med nedsættelse af registreringsafgiften.
Men trængselsafgifter vil ikke reducere erhvervstrafikken. Det vil tvært imod gøre fragtpriserne dyrere. Og det er kun en til at betale dette, og det er kunderne.
Roadpricing
Man taler om begrebet Roadpricing . Dette begreb dækker over, at bilisterne skal betale en afgift pr. kørt kilometer. Hvor meget man skal betale, afhænger af, hvor man kører. Men der kan tage op til ti år for at udvikle et system, der kan finde ud af, at både tidspunkt og placering skal være afgørende for, hvor meget, man skal betale. Et intelligent roadpricing – system koster 15 – 20 mia kr. Og her er hollænderne længst fremme med et system.
Når man kan finde ud af, at lave en parker og rejs anlæg ved alle større indfaldsveje, og få bilisterne til derfra at bruge kollektiv trafik er meget nået.
Hvor er letbanen?
Hvorfor man i den forbindelse ikke bruger letbane er uforståelig. Med en investering på 14 – 16 mio vil man kunne få 80 km letbane. En letbane langs Ring 3 ville kunne få biltrafikken til at falde med 9 – 12.000 biler om dagen. I stedet vil man bruge såkaldte avancerede busser. Men denne løsning får ikke samme betydning for byudviklingen.
Bilister betaler årligt 60 mia. kr.
Bilisterne bidrager årligt med i alt ca. 60 milliarder kr. til statskassen. Staten bruger kun 25 pct. af disse til at bygge og vedligeholde veje.
Men i fremtiden skal det være billigere at anskaffe en ny bil. Og endnu billigere, hvis det er tale om en miljøbil. Til gengæld skal bilisten straffes, når der bliver kørt i myldretiden.
Bompenge - ordning
I København vil lave en bompenge – ordning. Det vil give mange penge til kommunekassen. Men vil det egentlig hjælpe på miljøet? Resultater fra Stockholm og London viser, at biltrafikken hverken formindskes eller at der køres mere hensigtsmæssig uden for bommene.
Bompengene fra Stockholm skulle være brugt til mere kollektiv trafik. Men i stedet bliver pengene brugt til en motorvej rundt om Stockholm. En positiv ting fra Stockholm er, at trafikken er blevet reduceret med 18 pct.
Og ordningen vil betyde dyrere håndværkerregninger til kunderne.
Inde på Christiansborg er de socialdemokratiske partifælder ikke tilhænger af den københavnske model. Regeringens trafikmodel indeholder ikke den københavnske bompenge – model.
Intelligente trafikskilte
Regeringen har afsat en pulje på 600 mio. Kr. frem til 2014 til såkaldt intelligent trafikledelse. De kloge skilte sætter en hastighedsgrænse, der sikrer at trafikken glider på den mest smidige måde. Der kommer skilte, der viser alternative ruter i forbindelse med uheld. Andre skilte viser, hvor bilisterne med fordel kan stille vognen og fortsætte med kollektiv trafik.
Disse ordninger vil gavne vejkapiciteten med 5 – 10 pct. og nedbringe antallet af ulykker med 25 – 30 pct.
Tog fremfor nye motorveje
Regeringen vil indføre den såkaldte timemodel. Det vil sige at rejsetiden mellem henholdsvis København, Odense, Århus og Aalborg skal være en time mellem hver by på strækningen. Flere tog og mindre forsinkelser er mottoet.
Men allerede nu møder hurtigtogene kritik. Der er ikke nok stationer, mener nogle borgmestre.
Den største enkeltinvestering bliver et helt nyt signalsystem til jernbanen. Det vil koste 22 milliarder kr.
Der kommer en ny fjernbane mellem København og Ringsted, og der bliver lagt dobbeltspor til Holbæk. Og sjællandske pendlere kan inden for de næste ti år regne med regionale lyntog. Måske kommer DSB til at betale mindre penge til pendlerne. I øjeblikket betales en halv million kroner hver måned på pendlernes konto på grund af forsinkelser.
10.000 flere vil daglig bruge toget
Regeringen regner med at 10.000 flere hver dag vælger toget frem for bilen. Men inden den tid skal der sikkert uddannes flere lokofører. I dag må der dagligt aflyses tog på grund af mangel på lokoførere. Det skønnes, at der mangler 70 – 80 stykker.
Nødspor
Regeringen vil på lang sigt åbne for kørsel i nødsporet i myldretiden. En sådan plan kræver dog at nødsporene bliver forstærket og udbygget.
P – Pladser
Det er fint med flere p – huse ved stationerne i Københavns udkant. Men de p – pladser, der er inde i byen vil blive mere besøgt alt imens bilparken vokser. I dag har 44 pct. af familierne i Danmark en bil
Transportkort
Man har i mange år forsøgt at udvikle et samlet transportkort i stil med et Dan – kort. Disse planer bliver nok først realiseret i 2011.
Kommer havnetunnelen?
Regeringen ønsker en forundersøgelse af en østgående ringvej i København via en havnetunnel.. Men hvor lang tid dette er ude i fremtiden, vides ikke.
Vi savner dog stadig en samlet trafik – plan for København.
|
