Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvordan har Nørrebros mangfoldighed det?

Offentliggjort 5. januar 2009
www.norrebro.dk

JP kalder Nørrebro for en kold bydel. Lige uden for Nørrebro er dødeligheden som i Albanien. Der bliver brugt masser af penge på forebyggende indsats, men bliver de brugt rigtig? Skal vi have mere lokal politi eller skal den sociale indsats styrkes? Alt imens dette sker, vil man have trafikken ud af Nørrebro.

Forvaltninger bør arbejde sammen

Man skal passe på dette med rygter og fordomme.

De mange integrationsprojekter er også præget af dette. Derfor er det lang fra alle, der virker. Man bør altid inddrage de lokale kræfter til sådanne projekter. Og så skal stat og kommune lære at samarbejde bedre. Ja selv de forskellige forvaltninger skal lære at samarbejde.

Er Nørrebro en kold bydel?

Igen har Nørrebro været i mediernes fokus. Således havde JP en stor opskrift over to sider En kold bydel.

I mediernes linse er både Tingbjerg og Nordvest blevet en del af Nørrebro.

Sidste år var der 55 skyderier i København. Mange af disse er sket på Nørrebro

Skyderierne er ikke mere banderelaterede. Vi har set, at uskyldige er blevet ramt.

Bliver indsatsen gjort rigtig?

Mere end 480 personer arbejder direkte med kriminalpræventive indsatser i København, og der bliver brugt 200 millioner kroner. Spørgsmålet er så om indsatsen bliver brugt rigtig.

Hvis man ser, at indsatsen ikke virker, må man bruge drastiske metoder. Den sociale servicelov giver kommunen mulighed for at træde i karakter.

Sidste år var der 74 millioner kr. til projekter, der skulle forsøge at holde unge indvandrere ude for kriminalitet. I år er det 20 millioner kroner mindre.

Næste år er der på regeringens finanslov sat 36 millioner kr. til dette formål. I 2010 er der kun 11 millioner kroner.

  • Hvorfor nedprioteres den forebyggende indsats?

Der skal reageres tidligt

Der skal reageres tidligt på kriminelle takter. Hvorfor rykker politiet ikke ud til for eksempel butikstyverier. Den præventive effekt er meget vigtig. I den forbindelse har vi brug for mere lokal politi, folk der kender de unge.

Det kan ikke være rigtig, at et mindretal af kriminelle skal dominere gaderne. Og vi må gøre noget så de mindre brødre ikke ser op til den kriminelle storebror.

Mere politi eller mere social indsats?

Vi ser gerne at der er mere politi herude, og at det sociale arbejde forstærkes.

Men noget er galt. For justitsminister Brian Mikkelsen siger, at der aldrig har været så meget politi på Nørrebro som nu. Han mener, at det ikke er gjort nok inden for det socialpræventive.

Det skal selvfølgelig være trygt, at færdes herude, også efter mørkets frembrud. Men en god ting er stadig at opfordre forældrene til at holde deres børn inde efter mørkets frembrud.

En fængslet koster 1 million kr. om året

Det kan ikke være rigtig at Nørrebro Gadeteam ikke tør patruljere af sikkerhedsmæssige hensyn. De er hvis nok begyndt igen. I hele København er der kun 295 gadeplansmedarbejder. Men det er frivilligt arbejde, og kun fem er fastansatte.

Tænk at det koster samfundet 1 million kroner, at have en person indespærret eller på ungdomspension om året.

Positiv udvikling i Mjølnerparken

I det daglige fungerer et sted som Mjølnerparken fint. Beboerne betragter det ikke som en ghetto. En ghetto har i manges øre en negativ klang. Nye indflytningsregler dikterer, at man skal have fast arbejde, når man flytter ind i Mjølnerparken. Og dette har givet et positivt resultat. Før var det 72 pct. på overførselsindkomst, nu er andelen godt 50 pct.

Gør noget ved idrætten?

Hvorfor har byfornyelsesprojekter sat så få penge af til idrætsanlæg? Her kan de unge boltre sig. Kig bare på den aktivitet, der i Nørrebrohallen.

Man bruger en masse penge på at farvelægge asfalt i forskellige farver. Brug dog byfornyelsespengene fornuftigt.

Fremskynd projektet på DSB grunden og få lavet nogle aktiviteter for Mjølnerparkens unge og alle de andre i bydelen.

Brug pengene rigtig

Integration handler om kultur, uddannelse og erhverv. Københavns Kommune bruger i alt 416 millioner kroner på integration, og 46 millioner kroner til projekter i lokalmiljøet. Måske var det en ide, at se kritisk på, om disse penge bliver anvendt rigtig.

Ingen etnisk underklasse

Beskæftigelse er vigtig. De unge skal sikres en ordentlig skolegang.

Det at bidrage til samfundet skaber også en form for selvværd.

Vi skal gøre noget specielt for de unge. Hvis de skal bryde ud af den sociale status kræves der sociale skridt. Det burde sikres optimale muligheder for at lære et fejlfrit dansk, så man ikke dropper ud af ungdomsuddannelsen..

Det burde også kunne pålægges forældrene at sende deres børn i vuggestue og børnehave. Sorte og hvide skoler burde ophæves. Det afgørende er, at man blander eleverne. Der skal ikke skabes en etnisk underklasse.

Nørrebros specialbutikker må ikke uddø

Rigtig mange elsker Nørrebros mangfoldighed og etniske sammensætning. Det burde Københavns Kommune også tænke på, når de planlægger projekter. En strømlinet bysamfund, der ligner City gavner ikke Nørrebro.

Specialbutikkerne på Nørrebrogade må ikke uddø, så er der ikke beskæftigelse til alle Mjølnerparkens unge mennesker. Prøv at kigge rundt i Nørrebros butikker i dag. De ansatte vidner om stedets mangfoldighed.

Men der er efterhånden også en del selvstændige fra fiskeforretninger, bagere, shawarma – og pizzabarer, cykelhandlere, frisører, tøj og skobutikker. De udviser en naturlig stolthed, når du kommer ind i deres butik. De rejste til Danmark og nu klarer de sig selv, uden at det offentlige skal træde til.

Disse butikker må ikke uddø på grund af nogle fejlsalgene projekter.

En mærkelig epidemi

En større epidemi har ramt borgerrepræsentationens medlemmer. Bilerne skal ud af midtbyen, flere cykelstier og flere gågader. Man har slet ikke taget konsekvenserne alvorlig. Nørrebrogades alsidige detailhandel er på tilbagetog.

Det skulle ikke undre om politikerne vedtog, at der skal spilles gadefodbold på Nørrebrogade.

Hvordan er det med velfærden?

Og lige ude for Nørrebros område i Bispebjerg er gennemsnitslevealderen ikke større end i Albanien. Det er lidt rystende, at høre. 44 pct. af mændene på Bispebjerg har et risikabelt alkoholforbrug. Det siger også noget om Velfærds – Danmark.

Noget mangfoldighed tilbage

Muslimske kvinder i alle afskygninger, teenager med kraftig sminke, gamle koner uden make up, indhyllet i sort fra top til tå. Børn, der bliver brugt som tolk i forretningerne. Kvinder i burka, og unge mørkhårede i korte kjoler med udslået hår. Og så unge mennesker, der ser seje ud, for det er en trend blandt dem.

Og unge indvandredrenge, der er blevet visiteret bare på grund af deres udseende. Jo Nørrebro har dog nogen mangfoldighed tilbage og hurra for det.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16