Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nørrebro - og Finanskrisen

Offentliggjort 1. marts 2009

Det er ingen tvivl. Også finanskrisen har en negativ indvirkning på detailhandelen på Nørrebro. Regeringen er kommet den betrængte detailhandel lidt i møde, med forlængelse af indbetaling af moms. Men et flertal af politikerne i Københavns Kommune vil ikke komme den betrængte detailhandel i møde ved at åbne Nørrebrogade.

  • Jeg har mistet mindst 30 pct. af omsætningen, fordi store kunder fra områderne uden for København ikke kommer her mere. Vi er billigere her på Nørrebro, så derfor har jeg ikke kun lokale kunder.

  • Men jeg har været nødt til at sætte varerne yderligere ned. Jeg skærer ned på alt. Slukker lyset i kølekabene, har fjernet et par lysstofrør. Jeg har skåret ned på hjælpen i butikken og mere på arbejde selv.

De tre onde ånder

Sådan udtaler en grønthandler på Nørrebrogade. Men han regner ikke med at overleve så længe mere. Som vi tidligere har beskrevet, plages detailhandelen på Nørrebro i øjeblikket af tre onde ånder.

  1. Trafikforsøget

  2. Finanskrisen

  3. Bandekrigen

Alle tre ting har indflydelse på omsætningen, som er stærk nedadgående. De fleste politikere mener dog, at det udelukkende er finanskrisen, der er skyld i dårlige tider for Nørrebros detailhandlere.

Forlængelse af kreditten

En lille håndsrækning kom der dog fra Regeringen. Virksomheder med en årlig omsætning på under en million kroner kan vente med at betale momsen fra andet halvår af 2008.

Momsen skulle have været betalt inden 3. marts. Nu kan man vente at udskyde betalingen til 1. september i år.

Denne gruppe havde man glemt i første omgang. Men Danmarks Handelsstandsforeninger og Håndværksådet gjorde regeringen opmærksom på fejltagelsen.

Ordningen er god for den, der ikke kan få lån i bankerne og for dem, der har fået inddraget kassekreditten.

Ordningen med udskydelse af moms for både de små, mellemstore og store virksomheder betyder en midlertidig forbedring af likviditeten på ca. 65 milliarder kroner.

Erhvervskunder udgør største tab hos bankerne

Bankerne oplyser, at det er erhvervskunderne, der giver størst tab. Nørrebro Handelsforening blev ellers kritiseret for en udtalelse i TV 2 om, at virksomhederne havde sværere ved at låne, og i nogle tilfælde blev kassekreditten ophævet. Med udtalelsen bliver bekræftet af en undersøgelse som Dansk Erhverv har foretaget.

26 pct. oplevede ændrede lånevilkår for eksisterende lån, mens 19 pct. oplevede ændrede vilkår for nye lån. Halvdelen oplevede krav om højere sikkerhed, og andre fik opsagt deres kassekredit.

Berlingske Tidende har sammen med analysefirmaet Gallup foretaget en måling blandt repræsentative danskere. Hele 87 pct. af dem som bedte om et lån, fik et ja.

Måske kan man godt forstå bankerne, for antallet af usunde virksomheder er steget med 30 pct. på et år. Ifølge Danmarks Statistik var der i december 544 konkurser.

Mange har problemer

Håndværksrådet har gennemført en undersøgelse, der viser, at 35 pct. af enkeltmandsvirksomheder mangler likviditet eller kapital.

Af de små og mellemstore virksomheder er der 25 pct., der har disse problemer.

Håndværksrådet udtaler, at pessimismen i detailhandelen er stor. Næsten 60 pct. af virksomhederne havde oplevet et fald i omsætningen i løbet af de sidste tre måneder af 2008. Hver femte havde mistet faste kunder. Og hele 40 pct. har opgivet eller udskudt nye investeringer.

Der er også vindere i krisen

Der er også vinder i denne krise. Og det er discountbutikkerne. Her bliver markedsføringen forstærket. I opgangstiderne havde man sat økologiske varer og grøntsager af højere kvalitet på øverste hylde. Men nu bliver der satset på pris og atter pris.

Fråseri hos danskerne er afløst af sparsommelighed.

En typisk dansk familie med to børn køber dagligvarer for omkring 50.000 kr. om året. Hos de almindelige supermarkeder er prisen sat ned, alene for at få del i kagen.

Irma har valgt at udskyde en udbygning, men Føtex har været modig og startet den nye kæde Føtex Food. Dog er ambitionerne skruet ned.

Udtyndingen fortsætter

Selv storcentrene havde en nedgang på 4 pct. i julehandelen.

Udtyndingen af butiksnettet vil fortsætte. Og det vil sikkert ske hurtigere på Nørrebro, hvor man foruden finanskrisen har de to overnævnte ting at slås med.

Formanden for Danmarks Handelssatndsforeninger, Bent Aarrebo Petersen siger:

  • Vi kommer nok til at opleve endnu flere lukkede butikker end nyåbninger det næste års tid. Forbrugsfesten for specialvarebutikkerne er klinget alvorligt af og dertil kommer risikoen for arbejdsløshed, prisfald på boliger og den manglende lyst og mulighed for at belåne friværdien.

Forbrugertilliden er helt i bund, og kunderne holder igen. Samtidig er vores BNP det laveste i mange år.

Trafikforsøget skal presses igennem

Under disse omstændigheder presser et flertal af politikere på, for at få gennemført trafikforsøget på Nørrebrogade vel vidende, at dette kan være dråben. Advarsler om katastrofale følger presser af på flertallet. Gennemførelsen af helhedsplanen for Nørrebro, der inkluderer det håbløse trafikforsøg skal med vold og magt presses igennem.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16