Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bliver Nørrebrogade forårsklar?

Offentliggjort 1. maj 2009

Ny må du snart igen køre lige ud gennem Runddelen. Men husk, det bliver spæret i Mimersgade. Elmegade bliver ensrettet i retning mod Nørrebrogade. Baldersgade bliver lukket ved Nørrebrogade. Er du forvirret? Vent, der kommer en ny guide. Nogle buschauffører spiller politibetjente i mangel på samme. Der sker da noget på Nørrebrogade. Men Nørrebro Handelsforening håber snart at der sker noget fremgang med omsætningen

Fra Kommunens side bebuder man, at en ny Nørrebrogade skal gå sommeren i møde.

Teknik – og Miljøudvalget vil have nye bænke, mere grønt og bedre gadebelysning. Man vil gøre mere ud af fortovsarealerne.

Og man har åbenbart fundet pengene.

Kompliceret regnestykke

  • Der er i 2009 allerede bevilliget 1,5 millioner kroner samt yderligere 0,5 millioner kroner,

  • Men der skal bruges yderligere 7 millioner kroner

  • Fire trafik – og byrums projekter i Mimersgadekvarteret har fået bevilliget 4 millioner kroner fra byfornyelsesbevillingen for 2009

  • Der frigives en anlægsbevilling på 4 millioner kroner til gennemførelse af trafikforsøgets 2. fase herunder aktiviteter/events, opsætning af byrums inventar, evaluering, information, samt fortsat dialog med interessenter.

  • De i alt 7 millioner kroner finansieres af de 10 millioner kroner, der er afsat på TMUs investeringsplan til ombygning af Nørrebrogade. Og da midlerne fra Nørrebrogade er udskudt til 2010 ,skal de fremrykkes fra 2010 til 2009.

  • Når der afsættes yderligere 7 millioner kroner til trafikforsøget vil der ikke være midler nok til at gennemføre den permanente 1. etape, medmindre der tilføres midler til Helhedsplan for Nørrebrogade i budget 2010.

  • Der skal omplaceres 0,75 millioner kroner fra Center for Trafik til Center for Veje til at dække for manglende indtægter for særlig råden over vejareal. Det handler om den gratis udeservering.

Dramatiske episoder med busser

På restaurant La Perla er man meget skeptiske over for kommunens planer. Her har man lige som mange andre steder mærket en massiv omsætningsnedgang. Men ikke nok med det. Efter at trafikforsøget er startet, har personalet haft flere kontroverser med buschaufførerne. De har efter personalets mening spillet politibetjente i forbindelse med bussluserne. Måske i erkendelse af manglende politi til at tjekke trafiksyndere. Men La Perlas personale mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før der sker en trafikulykke som følge af den måde nogle chauffører kører på.

Man har taget billeder af episoder og indgivet klage.

www.norrebro.dk www.norrebro.dk udsendte hørte om mange dramatiske episoder. Hvor stor problemet er, har ikke været undersøgt.

Gratis udeservering

Det positive er, at det bliver gratis resten af året, at bruge fortovsarealer til aktiviteter og udeservering. Ordningen gælder hele Nørrebrogade og de første 20 meter af sidegaderne.

Desuden skal Nørrebrogade fartbegrænses til 40 km/t.

En af Handelsforeningens forslag er da gået igennem, og det er at, der fremover bliver tilladt at køre lige ud gennem Runddelen.

Det bliver bedre parkeringsmuligheder i sidegaderne. Det sker af hensyn til af – og pålæsning.

En 30 minutters gratis parkering som er et tilbud til alle, vil komme.

Loppemarkedet bliver på stedet

En del aktiviteter vil komme i gadebilledet. Det er aktiviteter, der er støttet af kommunen.

Kommunen har bebudet, at man i samarbejde med lokale interesser vil arbejde på at gennemføre aktiviteter, der kan indpasses under temaerne

  1. Torve – og markedsdage på Nørrebrogade
  2. En mangfoldig og etnisk Nørrebrogade

Arrangementerne skal afholdes i weekender, dog højst en gang om måneden. Forvaltningen foreslår, at mindre aktiviteter afholdes på fortovsarealet i flexzonen, Runddelen, Axel Larsens Plads eller på Dronning Louises Bro.

Nørrebro Handelsforening vil bidrage med loppemarkedet hver lørdag til slutningen af oktober. Og mærkelig nok har det været planer fremme at sløjfe eller flytte denne aktivitet, der har været samme sted i 21 år.

Nørrebro Handelsforening har bebudet, at de vil kæmpe for deres loppemarked

Elmegade bliver ensrettet

Elmegade bliver ensrettet i retning mod Nørrebrogade

Mimersgade bliver spærret

og Mimersgade bliver spærret for gennemkørende trafik lige nord for Hamletsgade. Hvor trafikken så vil finde hen er svært at sige. Måske vil nogle gennem Mjølnerparken?

Dette vil føre til store konsekvenser for bydelens absolut største detailhandel Føtex.

Baldersgade spæret

Baldersgade bliver spærret ved Nørrebrogade. Så dem, der vil vil søge Nørrebrohallen eller biblioteket i bil må finde andre veje, tage kondiskoene på eller cyklen frem.

Venstretresving fra Nannasgade bliver hindret

Der vil etableret et helleanlæg og fartdæmpende foranstaltninger på Hamletsgade. Dette vil hindre venstresving fra Nannasgade til Hamletsagde.

En ny guide på vej

Alt dette medfører, at man ikke mere kan rette sig efter den guide, som denne side også har liggende. De postkort, der blev uddelt kan heller ikke mere bruges. En ny guide vil snarest blive udsendt til alle borgere og husstande på Nørrebro.

Hvornår alle ændringer gennemføres vides ikke.

Det er positivt, at man kan køre lige over Runddelen, men de andre ændringer gør det ikke mindre kompliceret at færdes på Nørrebro.

Mimersgadekvarteret

I TMU' s indstilling hedder det blandt andet

  • Tre af projekterne er mindre trafikprojekter, imens det sidste er en trafik/byrums – ændring af Ægirsgade mellem Nannasgade og Mimersgade. Projekterne skal bl.a. reducere mængden af gennemkørende trafik i området, samt forbedre forholdene for fodgængere i Nannasgade, som er udpeget som Skolegade. Kvarteret er blevet påvirket af forsøget på Nørrebrogade med en forøgelse af den gennemkørende trafik på Mimersgade.

  • Etableringen af de tre projekter er koordineret med justeringen af trafikforsøget på Nørrebrogade, besluttet på TNU den 1. april 2009, herunder etablering af supplerende trafikforsøg med spærring af Mimersgade syd for Hamletsgade.

  • Mimersgade vil i forbindelse med et supplerende trafikforsøg bliver spærret for gennemkørende biltrafik fra Jagtvej mod Nørrebro St. TMU vil i august sammen med forslag om en endelig helhedsplan for Nørrebro, få forlagt en evaluering om de trafikale konsekvenser i Mimersgade området, som følge af forsøget med spærring af Mimersgade.

I forbindelsen med Mimersgade – projektet er konklusionen fra TMU

  • at arbejde videre med et trafikforsøg i Mimersgade i form af spærring af vejen lige nord for Hamletsgade og dermed modvirke den stigning i trafikken i Mimersgade, som trafikforsøget på Nørrebrogade har bevirket, og samtidig lette trafikafviklingen i krydset Mimersgade/Jagtvej.

TMU tager ikke stilling til, hvad dette betyder for trafikafviklingen i øvrigt.

Man kan så frygte, hvad den evaluering konkludere. Ved tidligere evalueringer i forbindelse med trafikforsøget har Nørrebro Handelsforening haft indtryk af, at svaret var givet på forhånd.

Her vil man nok heller ikke involvere, hvad ændringerne har betydet for erhvervslivet, ikke mindst Føtex.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16