Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Problemet med fødevarprisernes højde har måske også noget at gøre med

Den danske forbrugeroptimisne er steget viser den nyeste opgørelse over forbrugerforventninger fra Danmarks Statistik. Det luner i detailhandlen og løfter forventningerne til en bedre julehandel end sidste år. Det er positivt for en med finanskrisen meget trængt detailhandel i bymidter og centre ud over landet.

Venstre`s overvejelser og ønsker om større megabutikker - nye større hypermarkeder over 3500 kvm - vil på sigt, hvis det bliver en kendsgerning, sende store dele af dansk specialhandel med fødevarer og udvalgsvarer i graven. Det drejer sig om 70% af antallet af landets specialbutikker med fødevarer og med udvalgsvarer i bymidter og centre, der gambles med. Det bliver i butiksvalg "fattigt" at være dansker.

Man sammenligner med Sverige, hvor der fra Nord til Syd er lige så langt som fra København til Rom. Det er en utopisk sammenligning. Den danske befolkning er ikke større end befolkningen i Stor-Hamburg. Det kan være en løsning i Hamburg men ikke i Danmark.

Vi har i Danmark en unik struktur af spændende provinsbyer, hvor der det seneste årti er investeret milliarder i spændende bymidter både butiks- og oplevelsesmæssigt med samtidig god tiltrækning som turistbyer. Og ikke mindst som servicefunktion for beskæftigede (og deres familier) i de mange eksportvirksomheder, der ligger ud over landet ikke mindst i de "gamle" mindre og mellemstore kommuner.

Det er befriende, at C og DF står af, så forslaget ikke får et ben til jorden.

Problemet med fødevareprisernes højde har måske også noget at gøre med, at vi nærmest har et fødevareduopol i Danmark bestående af Dansk Supermarked og COOP Danmark, der sammen sidder på omkring 70% af fødevaresalget i Danmark. Flere mega-butikker vil give de to en endnu større duopol-position - og fremover stadig højere priser end i de omkringliggende lande





Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16