Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Det var ikke lykken at være butiksejer i oktober

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen,HD, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT - baseret på de nyeste værdiindeks (kroner) for brancher fra Danmarks Statistik for oktober og de første 10 mdr. i 2010 sammenholdt med samme perioder sidste år bearbejdet og kommenteret af civiløkonom Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Det var ikke lykken at være butiksejer i oktober
i 20 specialbrancher med tilbagegang ud af 37. Men bedre i december.
30% tilbage for frugt-/grønthandlere og 17% tilbage for fiskehandlere i oktober
26% frem for lædervareforretninger og 24% frem for dyrehandlere

Gik danskerne nu også helt amok med dankortet til Jul?????? se nederst

Den samlede detailhandel oplevede 0-vækst i oktober i forhold til oktober sidste år og dermed tilbage med -0,3% i årets første 10 måneder. I oktober sidste år var der en tilbagegang på -1% I oktober i år blev det til tilbagegang for hele 20 ud af 37 specialbrancher med fødevarer og med udvalgsvarer.

For supermarkeder og varehuse m.v. i oktober
blev det til 0-vækst for "købmænd og døgnkiosker", –4% tilbage for supermarkeder, +7% fremgang for discount og +1% fremgang for "Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger herunder varehuse og stormagasiner".

For de 7 specialbrancher med fødevarer i oktober
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på -6%. Fremgang for detailhandel med drikkevarer på +24%, for slagtere en fremgang +1%. -17% tilbage for fiskehandlere, -15% tilbage for tobaksforretninger, -3% tilbage for bagere og -30% tilbage for frugt-/grønthandlere. Specialbrancherne med fødevarer - især fiskehandlere og frugt/grønt blev igen hårdt ramt i oktober af PRIS-konkurrencen og søndagsåbent fra supermarkeder, varehuse og discountbutikker.

For de 30 øvrige specialbrancher med udvalgsvarer i oktober
blev det gennemsnitligt tilbagegang på -2%. Bedst gik det for butikker med lædervarer med +26% og for dyrehandlere med +24%. -37% tilbage for radio-/TV-forretninger og –27% tilbage for forhandlere af musikinstrumenter

6 ud af 41 brancher med fremgang på 10% og derover i oktober
1. Lædervarerforretninger +26%
2. Detailhandel med drikkevarer +24%
3. Dyrehandel +23%
4. Detailhandel med spil og legetøj +18%
5. Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn m.v. +18%
6. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst +11%

8 ud af 41 brancher med 15% eller mere i tilbagegang i oktober
1. Radio-TV-forretninger -37%
2. Frugt- og grøntforretninger -30%
3. Forhandlere af musikinstrumenter –27%
4. Fotoforretningeer -20%
5. Detailhandel med andre varer (ikke brancherelateret) -17%
6. Fiskeforretninger -17%
7. Babyudstyr og børnetøjsforretninger -15%
8. Tobaksforretninger -15%

0,3% tilbagegang i årets første 10 måneder
Den samlede detailhandel oplevede en tilbagegang på -0,3% i årets første 10 måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Sidste år var der en tilbagegang i de første 10 måneder på -4,6%. Omsætninngen i år i de første 10 måneder lå således –4,9% under for 2 år siden i de første 10 måneder.

For supermarkeder og varehuse m.v. i årets første 10 måneder
blev det til en tilbagegang på -1,1% for gruppen: Købmænd og døgnkiosker. Tilbagegang på -3,7% for supermarkeder. Fremgang på +0,6% for gruppen: "Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger (herunder varehuse og stormagasiner"). Discount opnåede en fremgang på +5,2% holdt i ave af en intens priskrig med pressede priser på mange basale dagligvarer.

For de 7 specialbrancher med fødevarer i årets første 10 måneder
blev det til en gennemsnitlig branche tilbagegang på -4,9%. Værst gik det ud over tobaksforretninger med en tilbagegang på –17,8% og frugt- og grøntforretninger på –14,7%. Også tilbagegang: for slagtere på -1,0%, fiskehandlere på -9,8% og bagere på -5,5%. De store supermarkeds- discount- og varehuskæder tapper i stigende grad også med søndagsåbent specialbrancherne med fødevarer for markedsandele. Bedst gik det: for "detailhandel med drikkevarer" med +9,3% fremgang og for "anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger" med +5,2%.

For de 30 øvrige specialbrancher i årets første 10 måneder
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på -0,8%. Bedst gik det for "Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier m.v." med +25,0% i fremgang. Og for "forhandlere af gaveartikler og brugskunst" med +20,2%. Værst gik det ud over Radio- og TV-forretninger med en tilbagegang på -18,9%.

7 ud af 41 brancher med mere end 5% fremgang i årets første 10 måneder
1. Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier m.v. +25,0%
2. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst +20,2%
3. Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn og bestik +10,5%
4. Detailhandel med drikkevarer +9,3%
5. Dyrehandlere +8,3%
6. Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil +6,5%
7. Discount (føde- og dagligvarer) +5,2%

5. ud af 41 brancher med mere end 10% tilbagegang i årets første 9 måneder
1. Radio- og TV-forretninger -16,2%
2. Tobaksforretninger -17,8%
3. Detailhandel med andre varer (ikke branchespecielle) -15,9%
4. Frugt- og grøntforretninger -14,7%
5. Fotoforretninger -11,8%

FOKUS på julehandlen - øget køb af fornuft-behovs-gaver
Gik danskerne nu også helt amok med dankortet til Jul??????

Sidste år opnåede den samlede detailhandel i december en fremgang på 0,1% mod for hele året en tilbagegang på -3,9%. altså en bedre december og dermed julehandel end for hele året. Sidste gang, det var tilfældet, var i 2004 med en fremgang i december på +5,9% og for hele året 2004 en fremgang på +3,6%. I årene 2005-2008 lå december dårligere end for hele året. Omsætningen i december sidste år lå kun +3,8% højere end i december 2004 og for hele året sidste år +7,8% højere end for hele året 2004. Og dermed en væksthalvering for december set i forhold til hele året.

Med et +2,5% højere prisniveau i november i år i forhold til november sidste år for "fødevarer og ikke alkoholiske drikke" og prisstigninger på andre varer, så de samlede forbrugerpriser i november i år lå +2,6% højere end i november sidste år, så vil denne stigning alene kunne kompensere for den gennemsnitlige månedstilbagegang på -1% i butikkernes samlede omsætning de sidste 3 måneder sidste år.

Dertil kommer, at den langvarige forbrugsopbremsning, vi har været ude i, har betydet en nedslidning og et øget oparbejdet behov for fornyelse og udskifting, som kan resultere i et øget køb af behovs- og dermed fornuftgaver i år til Jul. Og dermed også i bedre kvaliteter og større gaver. Forbrugsopbremsningen har nok bevirket en nødvendigheds båret forbrugsudvidelse i årets sidste måneder især til Jul, så med størst vækst i december på måske 2-3%.

NETS (Dankortet) melder om en stigning på 4,7% i de første 24 dage i december set i forhold til de første 24 dage sidste år. Det har givet overskrifter som: “Danskerne gik amok med dankortet til Jul”.

Men, Men spis brød til: I årets første 10 måneder var stigningen på Dankortet 5,1% mod den samle detailhandel med en tilbagegang på 0,3%. En forskel på 5,4%. Forbrugerne bruger i stigende grad Dankortet og i stigende grad til betaling af meget andet end køb i butikkerne.

Gælder den samme forskel for november med en stigning i Dankortet på 8,4%, så lå november for detailhandlen (8,4 minus 5,4) = 3,0% bedre end november sidste år. Gælder samme forskel for de første 24 dage i december, så giver regnestykket (4,7 minus 5,4) = en tilbagegang på 0,7% i forhold til de første 24 dage sidste år. Forskellen er nok mindre her i december, så måske 2-3% fremgang her i december i år for den samlede detailhandel.

Vi må vente til 1. februar med at se de rigtige tal for december(julehandlen), hvor Danmarks Statistik kommer med de foreløbige tal for hovedbrancheområderne.


Foreløbige tal for november for hovedbrancheområderne kommer Danmarks Statistik med den 10. januar 2011. Og for december den 1. februar 2011


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16