Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Trukket i nødbremsen

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT vedr. forbrugertillid i juni v/Bent Aarrebo Pedersen

Mange har trukket i nødbremsen og skruet ned for købelysten

Mange har nok levet for meget over evne og gældsat sig for meget under forbrugsfestårene. Derfor svært at øge købelysten i mange familier, når gældsnedbringelser har første prioritet sammen med en fortsat stigende frygt for arbejdsløshed.

Mange familier har nok levet lidt for meget over evne og gældsat sig for meget i slutningen af forbrugsfestårene. Nu trækker de i nødbremsen. SP-midler, renoveringspulje og skattelettelser har ikke skruet nok op for mange danskeres købelyst. Endnu. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse for forbrugertilliden hos familien Danmark for juni.

Meget mod forventningerne er forbrugetilliden blandt en overvægt af danskere ikke steget - tværtimod faldet i forhold til for en måned siden. Det hænger givet også sammen med en stigende frygt for arbejdsløshed. Og dermed stor usikkerhed for den fremtidige økonomi for mange familier.

Mange har været på udsalg, nu hvor SP-milliarderne frigives og har resulteret i et fremrykket brag af et gammeldags ÆGTE UDSALG med store prisnedsættelser.

Men så kan der også efterfølgende blive mere stille i mange specialbutikker med tøj, sko og andre udvalgsvarer ud over landet. Især forsat for stille i alt for mange sårbare specialbutikker i mindre og mellemstore byer og handelsområder med stor risiko for ophørsudsalg og kridtede vinduer og dermed spøgelsesagtige tilstande i mange bymidter ud over landet.

Vi skal nok på den anden side af sommerferien - til september - før end detailhandlen kommer til at opleve, at købelysten er kommet tilbage igen til et mere stabilt og acceptabelt niveau. Så vil der også være brug for en forbrugsmæssig ketchopeffekt båret af, at forbrugerne kommer op ad skyttegravene og skifter fra flere måneders blot NØD-KØB (nødvendighedskøb) til indfrielse af et stort oparbejdet behov for FORNUFT-KØB i resten af året.

De fleste forbrugere har pengene men ikke mod nok på at bruge nok af dem. Endnu.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16