Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandelen gik i 2009 3,3% tilbage i kroner

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

notat 09.01.10 baseret på Værdiindeks i kroner offentliggjort i Danmarks StatistikBank 8. januar 2010.
Indeks for solgte mængder offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 8. januar 2010
bearbejdet af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Detailhandelen gik i 2009 3,3% tilbage i kroner i november og 4,3% i årets første 11 måneder sammenlignet med de samme måneder i 2008.
Forskelsdyk i kroner på 8,3% på et år for "føde- og dagligvarer"
Dog fremgang på 6,1% i december i Dankortkøb

Forrige år i 2008, hvor forbrugsopbremsningen for alvor startede i august, gav en tilbagegang i kroner i kasseapparaterne fra august og året ud på 3% i månedsgennemsnit. Derfor var det håbet, at detailhandelen sidste år ville komme mere skånsomt igennem årets sidste 5 måneder.

Det blev desværre til en ny øretæve til detailhandelen med en tilbagegang på 4,3% i kroner i kasseapparaterne i august, 4,7% tilbage i september og dog "kun" 1,4% tilbage i oktober men atter en større tilbagegang på 3,3% i november og dermed samlet for årets første 11 måneder en tilbagegang på 4,3%.

For hovedbranchegrupperne blev udviklingen for november og årets første 11 måneder som vist herunder:

Kroner i 2009 *) Mængder i 2009 *)
november jan.-nov. november jan.-nov..

Føde- og dagligvarer - 3,6% - 1,9% - 2,3% - 2,0%
Beklædning, sko m.v. - 9,3% - 5,8% -10,8% - 6,8%
Andre forbrugsvarer - 1,7% - 6,6% - 1,7% - 7,2%

Detailhandel i alt - 3,3% - 4,3% - 2,8% - 4,8%
*) set i forhold til samme måned/periode året før. Jan.-nov. er månedsgennemsnit

Føde- og dagligvarer
gik tilbage i mængder i november med 2,3% men presset mod lavere priser har samtidig resulteret i en tilbagegang i kroner i kasseapparaterne på 3,6% og dermed for årets første 11 måneder en tilbagegang på 1,9%

Forrige år - i 2008 - i november var der en lille tilbagegang på 0,4% i kroner og for årets første 11 måneder en fremgang på 4,9% i kroner primært grundet stigende fødevarepriser i 2008., men det blev jo ændret markant i 2009

Beklædning, sko m.v.
fik også i november en tilbagegang i mængder på 10,8% og en tilbagegang i kroner på 9,3%, og dermed for årets første 11 måneder en tilbagegang på 5,8% i kroner i kasseapparaterne.

Forrige år - i 2008 - i november var der en tilbagegang i kroner på 10,7% og i årets første 11 måneder en tilbagegang på 5,5%. Så her er der i november 2009 registreret en samlet tilbagegang i forhold til november 2007 - altså over to år - på over 20% i kroner.

Andre forbrugsvarer
oplevede i november en tilbagegang i mængder på 1,7% og i kroner i kasseapparaterne en tilbagegang på 1,7% og dermed i årets første 11 måneder en tilbagegang i kroner på 6,6% i kasseapparaterne.

Forrige år - i 2008 - i november blev det til en tilbagegang i kroner på 9,3% og for årets første 11 måneder en tilbagegang på 3,6%.

For den samlede detailhandel
blev det i november til en tilbagegang i mængder på 2,8% og i kroner i kasseapparaterne på 3,3% og dermed for årets første 11 måneder en tilbagegang i kroner i kasseapparaterne på 4,3%.

Forrige år - i 2008 - i november blev det til en tilbagegang i kroner 5,3% og for årets første 11 måneder en fremgang på 0,4%

Redede forbrugerne ved en slutspurt julehandlen ?
Og dermed december for detailhandelen ?
Lysner det nu for detailhandlen i 2010?

Det var afgørende nødvendigt med en fremgang for den samlede detailhandel i december. Der var simpelt hen brug for en ketchup-effekt forbrugsmæssigt set, hvor mange måneders udskudt forbrug måske kunne resultere i pænt med nødvendigheds-julegaver. En undersøgelse fra Nordea pegede da også på nok færre penge til pynt og julemad men flere til julegaver.

Julehandlen kom langsomt i gang. De første par uger gav sløje meldinger fra butikkerne, men så må forbrugerne have sat en slutspurt ind. Nye Dankorttal viser i alt fald, at forbrugerne over Dankortet købte for 6,1% mere i december sidste år end i december i 2008.

Skal man tage de forskellige økonomers meldinger til troende, så lysner det lidt mere for detailhandlen med meldingen om 6,1% stigningen i dankortkøb i december og dermed forventninger til en mindre fremgang for detailhandlen samlet set i 2010 - måske på op mod 2% fremgang.

Forskels-dyk på 8,3% på et år for "føde- og dagligvarer"

Den sorte hest i 2010 bliver nok hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer, der i 2008 i kraft af stigende priser gik frem i kroner med 4,5% men tilbage i mængder med 1,7%. Men nu sat til vægs i 2009 med en større tilbagegang i mængder på 2,0% fulgt op af også en tilbagegang i kroner på 3,6% (se nedenfor):

Føde- og dagligvarer
Kroner Mængder

Hele året 2008 + 4,7% - 1,7%
Første 11 måneder 2009 - 3,6% - 2,0%

Med øget tilgang af discountbutikker og forbrugernes "flugt til discount" især i 2009 er der med et forskeldsdyk i kroner på 8,3% fra +4,7% i 2008 til -3,6% i de første 11 måneder af 2009 her i 2010 lagt godt i PRIS-kakkelovnen til en saneringskamp mellem giganterne i dagligvaresektoren . Og samtidig med udsigt til måske en opbremsning i mængdetilbagegangen men fortsat store besværligheder for at opnå fremgang i kroner i kasseapparaterne. Det kommer til at handle om PRIS, PRIS, PRIS, PRIS og atter PRIS hele året .

Det kan komme til at trække tæppet væk under mange dagligvarebutikker ud over landet i mindre og mellemstore byer, bydele og handelsområder. Men også under mange lokale specialbutikker med udvalgsvarer, når dagligvarebutikker sygner hen eller lukker og indkøbstrafikken derfor efter føde- og dagligvarer flytter sig andre steder hen. 

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16