Dankort gløder – Rekordartig julehandel. Den økonomiske krise bliver afblæst i medierne. Men hvordan ser realiteterne ud med danskernes og Danmarks økonomi.
Vil du arbejde længere? Vil du betale mere eller mindre i skat? Vil du senere på pension? Skal bankerne betale mere i skat? Skal virksomhederne slippe billigere? Statsministeren smed bomben om afskaffelse af efterlønnen.
Selvmord eller genial?
Statsministerens træk med at afskaffe efterlønnen. Var det genialt eller var det selvmord? Har han flertal med Liberal Alliance og De Konsevative? Dansk Folkeparti halter i spørgsmålet, men de gik også med til forkortelse af dagpengeperioden, så mon ikke de kryber til korset. Men hvad med De Radikale, der støtter rød fløj. De vil også af med efterlønnen?
Ikke låne til velfærd
Statsministeren sagde, at man ikke kunne låne til velfærd. Det har han jo ret i. Og det er også rigtig kun halvdelen af familien Danmark arbejder. Sådanne forhold truer velfærden. Så nu kan alle under 45 år ikke mere få efterløn. Velfærdsforliget er hermed opsagt.
Mon ikke det hele ender med et valg.?
Langt til rekordår
Mange meldinger når medierne. Men det er svært ud fra disse, at bedømme, om den finansielle krise er over? Kan detailhandelen igen se fremad? Får kunderne brugt deres penge?
Dankortet gløder – Fremgang for detailhandelen, ja det var nogle af de overskrifter, vi kunne læse op mod jul. Dansk Erhverv mener dog også, at julehandelen havde en omsætning i 2010 på 8,2 milliarder kroner mod 8 milliarder kroner i 2009. Statsministeren sagde godt nok, at flere købte julegaver i år, men det er et godt stykke op til rekordåret i 2006 på 9 milliarder kroner.
Mange butikker er lukket
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 5.268 virksomheder lukkede i de første 10 måneder af 2010. Hver femte af disse var at finde inden for detailhandelen.
En god julehandel er vigtig for især boghandlere, isenkræmmere og elektronikbutikker. Her henter man en femtedel af årets salg. For isenkræmmere er tallet 40 pct.
Netbutikker i fremgang
Måske skal butikkerne til at tænke lidt anderledes. Således havnede hver 8. julekrone i en netbutik. Hver fjerde netbutik hentede en fjerde del af årets omsætning op mod jul.
70 pct. af alle danskere har i år handlet i en net – butik. Den forventede omsætning i nethandelen i 2010 forventes at lande på mellem 40 og 43 milliarder kroner.
Forbruget lammet
Sidste år var det danske privatforbrug lammet. Statistikken viser, at danskerne sidste år havde et privatforbrug, der lå under seks procent laver end privatforbruget i Italien og 17 procent under privatforbruget per indbygger i det kriseramte Grækenland.
Ja faktisk er det kun Portugal, der ligger under os i privatforbrug.
Luxembourg er helt i top og har et forbrug, der ligger 50 pct. over det danske.
Taler vi om det offentlige forbrug, ændrer billedet sig radikalt. Hvis det regnes med, kravler vi op forbi Italien og Grækenland.
Familien Danmark er blevet rigere
Danskernes formuer var ellers vokset med 387 milliarder kroner. Det svarer til, at hver husstands formue er vokset med 150.000 kr. Store afkast fra pensionsselskaber og et godt investeringsår er forklaring på dette.
Men Familien Danmark tror ikke på fremtiden, og bruger ikke pengene. Og aktiekurserne kan hurtig falde igen. Formuen er skrøbelig.
Større anskaffelser udskydes. Meget paradoksalt så stiger antallet af fattige i Danmark med rekordfart.
Mange unge i RKI
Særlig mange unge har hold jul på kredit. 26.500 unge i alderen 16 – 25 år har i år betalt julegaver ved hjælp ef et dyrt forbrugslån.
Hver femte dansker mellem 18 og 29 år har et lån på gennemsnitligt 58.500 kr. Og flere og flere unge havner i RKI.
Krisen er ikke gået mildt over Danmark
Ja kigger man på regeringens budgetter, ja så ser det ikke så godt ud. Det offentlige forbrug er steget 11 milliard kroner mere end budgetteret.
Egentlig var det planen, at det offentlige forbrug næste år måtte stige med 1,6 pct., men nu er man tvunget til at spare endnu mere – nemlig 1,5 pct.
EU' s krav til den danske økonomi er, at der skal findes 42 milliarder kroner, med der er indtil nu kun fundet 28 milliarder kroner.
Mange tror, at krisen er over. Statsministeren beroliger os med, at den internationale nedtur er gået mildt hen over Danmark.
Men sandheden er, at gælden fortsætter med at vokse. Genopretningspakken bidrager til at løse problemerne her og nu. Men hvis der ikke sker noget, så står vi med hatten i hånden i 2015. På det tidspunkt vil renterne stige på statsobligationerne. Så kan vi komme i samme situation som Grækenland og Italien.
Mange etårige rentetilpasningslån skal genifinansieres. Ja her ligger for 1.300 milliarder kroner. Her ligger en stor fare.
Der lånes 9 millioner kr. i timen
Lige nu låner Danmark 9 millioner kroner i timen i udlandet. Også mens vi sover. Og det bliver endnu værre.
En af problemerne er, at der bliver for mange ældre i forhold til erhvervsaktive. Vi kommer desuden til at mangle indtægter fra olieindustrien.
OECD er optimister
OECD spår ellers en stabil vækst i Danmark. Det offentlige underskud sættes ned til 3,9 pct. i 2011, og 2,8 pct. i 2011. Så skulle vi kunne holde os inden for EU – kravet på 3 pct.
Arbejdsløshedsproventen sættes til 7,2 pct. Den vil falde til 6,5 pct i 2012.
Positivt er det også, at eksporten klarer sig fint. Særlig til Sydeuropa og Nordamerika har vi haft et stigende eksport.
Velstanden falder
En ny vækstrapport, som regeringen har bestilt viser, at hvis Danmark skal bevare sin placering som 13. rigeste land, skal dansk økonomi mindst vokse med to pct. om året. Med andre ord – danske virksomheder skal skabe en vækst på 250 milliarder om året.
Inden for de sidste 19 år er Danmark gledet fem pladser ned på listen over verdens rigeste lande.
Rapporten peger på, at især den private servicesektor og byggeriet bidrager for lidt til velstandsudviklingen herhjemme.
Efterløn og ældrepolitik
I Danmark trækker man sig tilbage omkring det 62. år, mens den officielle pensionsalder er 65 år. Danmark ligger i det hele taget i den tunge ende, hvad angår den faktiske pensionsalder på grund af efterlønnen.
Det betyder også, at danskere mellem 60 og 64 år har en klarere lavere erhvervsfrekvens end de fleste andre lande vi normalt sammenligner os med. I Danmark er kun 35 pct. af de 60 – 64 årige på arbejdsmarkedet, men det er 58 – 59 pct. af alle svenskere og nordmænd i samme aldersgruppe. Her en markant ældrepolitik også ændre på situationen.
Det er åbenbart uenighed, om hvem der går på efterløn. LO – formand, Harald Børsting sagde efter statsministerens udmelding:
- Det er så sandelig ikke solidaritet, når hårdt knoklende arbejdere skal betale for hans kernevælgergruppens enorme skattelettelser i de senere år. Jeg er faktisk vred på ham, det er ikke fair, og det er direkte modstrid, hvad han tidligere har sagt på området.
De unge forsvinder
Et overset problem er, at 85.000 unge under 35 år er faldet ud af det aktive arbejdsmarked under krisen. Det gælder både nyuddannede unge, der ikke fik lov til at bruge deres uddannelse og unge uden nogen form for uddannelse. Problematisk må man sige. Om få år kommer Danmark til at mangle arbejdskraft.
Flere fattige og inflation
Dagpengeperioden er blevet halveret. Det bedste havde været, at sende de arbejdsløse i arbejde. Problemer er, at antallet af fattige vil stige. Et stigende antal vil komme på kontanthjælp.
Og her er der et problem. Skat, afgifter og lønninger samt den højeste moms på fødevarer i EU, betyder, at det er dyrt at leve i Danmark.
Og inflationen er stigende i Danmark. Ja den er på 2,5 pct. Det udhuler husholdningernes rådighedsbeløb. Man får mindre ud af det, man tjener.
Og det ser ud til, at vore naboer har meget bedre styr på det med inflationen. Det svækker i betydelig grad vores konkurrenceevne.
Skatten skal op
Man kan jo undre sig, at en række skatter er blevet sænket. Det burde gå den anden vej, når man tænker på det underskud, så vi nærmer os.
De offentlige udgifter skal ned. Og hvis det ikke sker noget, får vi fra 2020 et årligt underskud på 2 pct. hvilket svarer til små 40 milliarder kroner.
Nabolande drøner opad
I Sverige drøner økonomien op. Det samme er tilfældet i Tyskland. Regeringen her forventer en vækst på 3,6 pct. Det er faktisk mere end i rekordåret 2006.
Problemet for dansk økonomi
Hvad er de største problemer for dansk økonomi. Ja sagt i få ord er det:
- Underskuddet på betalingsbalancen vil i 2010 være på omkring 90 milliarder kroner. I 2011 er den på 80 milliarder kroner.
- 175.000 flere er blevet arbejdsløse siden højkonjekturen. Det koster dyrt i understøttelse.
- Frem til 2018 vil det være 250.000 flere ældre – og 100.000 færre på arbejdsmarkedet vil betale skat.
- Færre indtægter fra olie og gas i Nordsøen
- Fra 2015 vil de offentlige udgifter ”eksplodere” - fra 2015 vil den økonomiske situation være ”uoverskuelig”. Det skyldes flere gamle, færre skattebetalere og dermed et højt offentlig forbrug.
- Danmark bruger omkring 29 pct. af BNP (samfundets samlede årlige indtægter) på offentlige udgifter. På 15 år er udgifterne til offentlig forbrug steget fra 25 pct.
Hvad kan vi gøre?
Hvad kan man gøre for at forbedre økonomien?
- Reducer antallet af offentlig ansatte med 40.000 over de næste fem år. Så kommer det ned på det nivue, som VK – regeringen overtog det fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Det kan ske ved naturlig afgang. Budgetforbedring : 20 milliarder kroner.
- Udfas efterlønnen fra 2012 – 2016. Budgetforbedring: 16 milliarder kroner. Dertil kommer en forhøjelse af beskæftigelsen på 90.000 frem til 2020.
- Forhøj pensionsalderen fra 65 til 67 år. Budgetforbedring: 9 milliarder kroner. Dertil kommer en forhøjelse af beskæftigelsen på 50.000 personer.
- Halver selskabsskatten fra 25 til 12 pct. og afskaf iværksætterskatten. Vil koste et milliardbeløb, men forbedre konkurrenceevnen.
- Før en neutral finanspolitik i 2011. drop nulvæksten i det offentlige sektor for at undgå, at arbejdsløsheden bider sig fast på et holdbart nivue. For hver 10.000 personer, arbejdsløsheden stiger, koster det statskassen 2, 5 milliarder kroner.
- Flere skal hurtigere gennem uddannelsessystemet. Ved at nå målet om, at 95 pct. af alle unge får en ungdomsuddannelse og 50 pct. får en videregående uddannelse vil det bidrage med 5 milliarder kroner. Det kan blandt ske ved at indføre 13 års obligatorisk skolegang.
- Øget arbejdstid. Sygefraværdet skal ned. Antallet af personer på deltid skal ned. En ekstra arbejdstid om ugen vil bidrage med 15 milliarder kr. til statskassen og øge arbejdsudbuddet.
- Flere på arbejdsmarkedet. Forbedring af integrationen af indvandrere og forbedring af arbejdsmiljøet vil bidrage til, at folk trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Beskatning af efterlønspræmien vil bidrage til det samme.
- Afskaf skattestoppet. Vil bidrage med 5,5 milliarder kroner, da skattestoppet hvert år udhuler indtægterne fra ejendomsværdiskatten og en række punktafgifter. Indfør pensionsloft på 100.000 kr. på ordninger med løbende udbetalinger (vil bidrage med 2 milliarder kroner). Afskaf afdragsfrihed for sundhedsforsikringer( vil bidrage med 0,7 milliarder kroner). Dertil bør man omlægge skat fra arbejde til boliger.
En mere radikal løsning
Andre økonomer har opgjort evt. indtægter på følgende måde:
- Reducere de offentlige udgifter med 1,5 pct: 25 milliarder kr. / årligt
- Den automatiske stigning af overførselsindkomster ændres: 27 milliarder kr./årligt
- Afskaffelse af efterløn i 2013: 16 milliarder kr. /årligt
- Efterløn reduceres fra fem år til tre år fra 2013: 9 milliarder kr./årligt
- Stigning i bundskatten på 3,5 pct. fra 2021: 25 milliarder kr./årligt
- Ændring af skattestoppet fra 2021, så nogle skatter (f.eks. ejendomsværdiskat) kan stige: 16 milliarder kr./årligt
- Ændring af skattestoppet fra 2021: 21 milliarder kroner/årligt
Læs også artiklen: Efterløn ja eller nej? - og Mange Fattige på Nørrebro
|
