Dette handler om en ekstrem organisation, der gang på gang bevæger sig kanten af lovgivningen. Det handler også om organisationens påvirkning på mange unge muslimer. Men det handler også om, hvad man kan tillade sig i Ytringsfrihedens navn. Danskere har svært ved at tackle situationen. Man holder sin kæft. Man kunne jo sættes i bås med Dansk Folkeparti. Da organisationen er lovlig tør man ikke at afvise organisationen med dens ekstreme holdninger.
Mange medlemmer på Nørrebro
Hizb ut – Tahrir, der har mange medlemmer på Nørrebro opfordrer til væbnet kamp.
Skal de have lov til det? Er det ytringsfrihed? Kan man i dagens Danmark afholde et møde, der handler om at organisere væbnet modstand? Kan man afholde sådan et møde i en offentlig bygning? Skal vi bare blive ved med at ignorere sådanne udtalelser?
Tidligere har organisationen flere gange holdt stormøder i Nørrebrohallen.
Kister med danske flag
Med billeder af kister med danske flag på invitationen inviterer de til debatmøde på Diamanten den 21. januar. Mødet skal handle om de danske soldaters indsats i krigen i Afghanistan.
Det hedder at muslimer i Afghanistan og omegn har pligt til væbnet modstand, og at det islamisk set er uacceptabelt at være passiv.
Væbnet oprør
Hizb ut – Tahrir mener, at danske politikere kynisk har sendt soldaterne ud i en mission, der tjener amerikanske strategiske interesser i regionen. I invitationen kan man blandt andet læse:
- Verdens største militære alliance står overfor et ydmygende nederlag. Dette nederlag kan blandt andet tilskrives det mod, standhaftighed og modstand muslimerne i Afghanistan og omegnen har udvist. Det har betydet at der i Nato – landende i dag tales om en exit – strategi så man ikke taber ansigt.
- Det er ikke tilstrækkeligt bare at være imod krigen på det moralske plan.
Der bliver pisket en stemning op som er fuldstændig uacceptabelt. Spørgsmålet er om det er i overensstemmelse med grundloven. Det er dybt ubehageligt og skadeligt, at vi har en organisation, der opfordrer til væbnet oprør mod danske soldater.
- Jeg synes, at der ligger en klar opfordring til vold,
Sådan udtalte justitsminister Lars Barfoed. Han kalder også udtalelserne for Horrible.
Pårørende til de danske soldater i Afghanistan må have det skidt.
Det er dybt ubehageligt og skadeligt, hvis man ustraffet slipper for at opfordre til væbnet kamp mod danske statsborgere.
Ikke befordrende for sameksistensen
Man kan være bange for, at det ligger en skjult trussel. Det kan smitte af på unge mennesker. Og for moderate muslimer må det være en torn i øjet.
Og det er bestemt ikke befordrende for sameksistensen og integrations – indsatsen i i Danmark. Så kan man lave nok så mange Hot Spots og integrationsindsatser. Der bør også være en positiv indstilling fra alle sider, når sådan noget skal lykkes.
Skår i ens demokratiske tankegang
Og her gik man så i sin demokratiske tankegang, og troede at opfordring til vold var grundlovsstridigt. Det er man så åbenbart i tvivl om. Københavns Politi skal vurdere, om der kan rejses sag. Og så må det vurderes om Rigsadvokaten kan forbyde organisationen.
I sommeren 2008 var det sidste gang debat om organisationens fremtid.
Konklusionen var dengang lige som tidligere, at der ikke var grundlag for at rejse et forbud mod foreningen. Men dengang, sagde Rigsadvokaten, at der var grund til skærpet opmærksomhed. Så mon ikke han bliver fodret fra politikredsene og PET.
Foreninger kan forbydes, hvis de har et ulovligt formål, eller ”virker” ved ulovlige metoder.
Det er en lovlig organisation
Og Kulturministeren har bedt Diamantens direktør om en redegørelse. Men her fra lyder det blot, at man derfra ikke kan censurere indholdet af møder. Og da det er en lovlig organisation kunne man ikke sige nej. På Diamanten vil man ikke udøve nogen form for diskrimination. Man vil være netral.
Havde de sagt nej, havde man sikkert lejet sig ind i Nørrebrohallen, som så mange gange før. Det har Københavns Kommune jo heller ikke kunne sætte en stopper for.
Berøringsangst
Indtil videre har lederen af organisationen kun modtaget to små domme. Men et spørgsmål er, om det ikke efterhånden truer danskernes retssikkerhed, hvad man kan tillade sig. Problemet er nok, at mange har berøringsangst. Man vil nødig sættes i bås med Dansk Folkeparti og vil ikke beskyldes for at være racist. Derfor holder man sin mund. Man vil nødig fremstå som racist.
Efter en demonstration i 2008 tog en meget vred Villy Søvndal endelig bladet fra munden. Han skrev:
- Hvis de er så fladpandede, at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelt hen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark. Og de vil ikke opnå det, de stræber efter. Der er lande i verden, som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er Kalifat eller Sharia – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: ”I må videre – og det kan kun gå for langsomt.
SF – lederens udfald var for meget for mange venstreorienterede. De mente at, Villy Søvndal var gået for vidt. Men var han egentlig det?
Danske politikere er ”Hyklere”
Som sædvanlig forstår Hizb ut – Tahrir ikke kritikken. De tager til genmæle og beskylder danske politikere for at være hyklere:
- Hvad angår påstanden om hån mod de danske soldater, så er det netop folketingspolitikerne, der håner de danske soldater og uden hensyn til egne soldaters liv vælger at tage del i krigen grundet deres neurotiske loyalitet til USA og en forhåbning om at fremme en elites økonomiske interesser. Med krokodilletårer giver disse politikere sig til at simulere forargelse, mens de sender andres børn i døden for at tjene USA´s strategiske interesser.
- Den absurde påstand om at vores budskab rummer en skjult opfordring til væbnet oprør i Danmark er et desperat forsøg fra politikernes side på at fordreje selve budskabet. Dette forsøg jager en unødvendig skræk i livet på offentligheden og drejer fokus væk fra deres egne ugerninger, så de ufortrødent kan fortsætte deres forbrydelser i Afghanistan.
Er det en ærlig, nødvendig og presserende?
Man angriber mediernes dækning af debatoplægget på Diamanten, med i deres verden eksisterer ytringsfrihed ikke. Det er et vestligt, uislamisk koncept, der tager udgangspunkt i individets frihed, som må vige for Sharia – loven.
Organisation sammenligner kampen i Afghanistan med modstandsbevægelsen under Den Anden Verdenskrig. Man spørger om der er kriminelt, at forsvare sig:
- Havde disse politikere haft solide argumenter for krigsdeltagelsen, så ville de tilbagevise vores holdninger med saglige argumenter.
Ja selv kalder man deres debat om krigen i Afghanistan for en ærlig, nødvendig og presserende debat.
Er det et mediestunt?
Og til forslaget om at forbyde foreningen siger man bare, at forbud afspejler intellektuelle og politiske kompetencer.
Selvfølgelig skal Hitzb – ut Tahrir lige som andre have lov til at diskutere de danske soldaters indsats i Afghanistan. Men deres indgangsvinkel er unægtelig problematisk. Dette vil vi også kunne udlægge af deres holdninger generelt.
En mistanke kan også være, at det hele er en gang mediestunt for at tiltrække de utilpassede unge på Nørrebro og andre steder.
Det er længe siden, at foreningen har haft en massiv mediedækning, men det har de da så sandelig fået nu. De har skabt opmærksomhed. Og deres loyalitet ligger hos muslimer og ikke hos Danmark.
En ”god” sag
Krigen i Afghanistan er en ”god sag” både for muslimer og ikke – muslimer, der er kritiske over for krigen. Og brugen af fotoer med kister er aldeles provokerende og effektiv.
De har sikkert et helt andet budskab end selve diskussionen om krigen i Afghanistan. Det kan du også se på den måde, de tegener verdensbilledet. Vi har i tidligere artikler beskrevet deres færden på Nørrebro.
Muslimske børn skal ikke undervises i demokrati
Medlemmer af Hizb ut – Tahrir på Nørrebro vil helst have at jøder og homoseksuelle holder sig langt bort fra Nørrebro.
Officielt kalder organisationen sig et politisk parti, som alene udfører kulturelle og politiske aktiviteter. Man siger, at man er nok til at udfører opgaverne, samt at man ikke udøver vold, selv om man jo påviselig opfordrer til det.
Muslimske børn skal ikke undervises i demokrati.
Gruppen skal samle alle muslimer
- Og blandt jer skal der være en ummah (gruppe) som kalder det gode (Islam), og som påbyder ma´ruf (det rette)og forbyder munkar (det onde), og disse er succesrige.
Ja sådan står der skrevet. Og Hizb ut – Tahrir føler sig som den gruppe, der skal arbejde for reetableringen af den islamiske khilafah – stat, så Allahs åbenbarede lovgivning på ny træder i kraft.
Deres mål er, at genoptage den islamisiske levemåde, samt at bære den islamiske da`wah til verden. Alle livets anliggender skal styres ifølge de islamiske love.
Den islamiske ummah skal igen vende tilbage til verdens førende stat, derfor skal man bemægtige herredømmet over alle stater og nationer, samt politisere verden ifølge Islams love.
Partiet arbejder for at samfundets følelser omdannes til islamiske følelser.
Befrielsespartiet
Partiet blev dannet i 1953 af Taqiuddin an – Nabhani som var sheik og palæstinensisk dommer. Navnet på partiel eller organisationen betyder Frihedspartiet eller Befrielsespartiet. Navnet tydeliggøre hensigten, at befri den muslimske verden fra vesten.
Vestens kapitalisme er den største hæmsko for Kalifatet.
Man er imod demokrati, da det er uislamisk. Det er en vestlig opfindelse, der er i modstrid med islamsk lov, sharia og dermed uacceptabelt. Derfor anser man også vestens tilstedeværelse og forsøg til at indføre demokrati i Mellemøsten som forargeligt.
Demokrati anses for de vantros (kufurs) styreform.
Arbejde i etaper
Hizb ut – Tahrirs arbejde er inddelt i etaper. Først skal der etableres et fællesskab af medlemmer. Dernæst skal en ideologisk kamp overbevise masserne om at vende tilbage til sand Islam, og den muslimske umma skal aktivere dem i kampen for at etablere kalifat. Herefter skal regeringerne i den muslimske verden erstattes af nogle, som vil realisere partiets visioner. Til sidst skal kalifatet udbredes til hele verden.
Kaliffen bliver den øverst befalende. Han bestemmer selv statens embedsmænd, ministre, generaler, dommere m.m. Han har den fulde kontrol over Kalifatets lovgivning.
Der eksisterer ingen religionsfrihed. Islam er den sande tro.
Kvindens rolle er at være mor
Artikel 108 i deres forfatningsudkast fastslår, at kvindens primære rolle er at være mor og hustru.
- Både muslimske og dhimmikvinder skal underligges de islamiske sharialove med adskillelse af kønnene og korrekt påklædning i form af lange dækkende kjoler og tørklæder.
Artikel 109 kræver absolut kønsadskillelse undtagen under visse specielle omstændigheder som pilgrimsfærd.
Artikel 114 forbyder kvinder at være sammen med mænd, de kunne gifte sig med, og når de er gift, angiver Artikel 116, at kvinder skal adlyde deres mænd.
Også i retslig sammenhæng tillægges kvindens udsagn ikke den samme værdi som mandens. Kvinden arver også mindre end manden.
Kvinden skal også, når hun færdes i det offentlige, være tildækket over hele kroppen og håret være tildækket, for at undgå unødvendig provokation af instinkterne.
Den vestlige kultur er rådden
I foreningens magasin advares mod vestlig levevis. Det medfører udbredt narkomisbrug samt alkoholforbrug, som ifølge Koranen er syndigt. De unges fester og ucensurerede tv – indslag bliver også kritiseret.
- Den vestlige kulturs rådne værdier, utroskab, druk og umoralske fester. Herunder rejses hedenskabens kors, hvor folk tilbeder andre guder end Allah. Der trampes på kyskheden og dyden og under disse slippes det seksuelle vanvid løs og slægtskabet sammenblandes.
Syndigt at stemme
I dag er partiet aktiv i 40 lande. I mange af dem, er det dog forbudt. De har været aktive i Danmark siden 1994.
Man er imod integration, da det er tilegnelse af noget usandt, menneskeskabt og fejlbarligt. Det er en forkastelse af islam
I Danmark opfordres muslimer til ikke at blande sig i dansk politik eller stemme ved valg. Ifølge partiet er det haram (forbudt, syndigt) at stemme på en ikke – muslim eller på et parti af ikke – islamsk herkomst.
Muslimske børn må ifølge partiet heller ikke deltage i idrætsundervisningen med efterfølgende afklædning i offentlige baderum. Det er i strid med Hitzb ut Tahrirs tøjkodeks.
Skal sharia – lovgivningen indføres i Danmark?
Det er uklart om partiet i Danmark vil indføre Sharia – love som (hudud) som er piskning eller snening for sex uden for ægteskab, (zina) håndsafhugning for tyveri, (sanqua), drab for frafald fra islam (irtidad).
Medlemmerne har ofte benægtet Holocaust, som betegnes som et værktøj jøder anvender til at forsvare deres magt over muslimer i Palæstina.
De frafaldne bliver kaldet for apostat. Det er en slags forspil til dødsfatwa. Man bliver udstillet som en slags kættere.
Koranen må ikke bruges til ulovligheder
I 2002 blev lederen af Hitzb ut – Tahrir dømt i Københavns Byret. Baggrunden var en løbeseddel, der blandt andet indeholdt følgende udtalelese:
- Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer.
- Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et ret folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager uretfærdigt rettighederne og de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsomst i fjendskab til muslimerne, og Allah har forbudt os at tage dem til loyale venner.
Læser man dommens præmisser, skal man ligge mærke til følgende:
- Imidlertid kan henvisninger til Koranen i den givne form og sammenhæng samt ønsker om at støtte foreningens synspunkter ikke legimentere trusler eller forhånelse og nedværdigelse i den grove form, som de ovennævnte bemærkninger er udtryk for. En offentlig debat om Hitzb – ut – Tahrirs mål og holdninger afskæres ikke af en kriminalisering af sådanne udtalelser. Hensynet til ytringsfriheden kan derfor ikke begrunde straffefrihed angående de ovenfor nævnte udtalelser i tiltalen.
Med andre ord. Man kan ikke uden videre henvise til Koranen og så true folk. Men er det ikke lige det man igen har gjort i den nye aktuelle sag?
Man bruger ikke vold – eller gør man?
I 2006 blev lederen af Hitzb ut – Tahrir idømt tre måneders fængsel for trusler mod Anders Fogh Rasmussen på baggrund af en tekst fra en løbeseddel:
- Drag af sted for at hjælpe jeres brødre i Fallujah i Irak og udslet jeres regneter, hvis de står i vejen for jer.
Gang på gang påpeger organisation, at de ikke bruger vold. Men se lige her. I deres forfatningsudkast paragraf 56, så er Jihad et krav for alle muslimer. Alle muslimer over 15 år skal have militær træning og stå til rådighed.
Ikke – muslimske nationer uden for Kalifatet vil blive tolereret, så længe de betaler skat til Kalifatet. Men hvis de nægter at betale skat vil Kalifatet angriber dem.
En uge efter terrorangrebene den 11. september i New York udsendte Hizb ut – Tahrir, der roste angrebene.
Kun et lille mindretal af alle muslimer er islamister. Men disse er til gengæld meget godt organiseret og dominerer ofte diskussionen.
De ser islam som en politisk ideologi, som er uforeneligt med det liberale demokrati.
- Islamofoberne vil forbyde Koranen, islamister vil forbyde alt andet end Koranen
40 danske soldater har mistet livet
Det er ufattelig, at man indtil nu ustraffet kan opfordre til drab på danske soldater i Afghanistan. I 2010 blev ni soldater dræbt og 110 såret. I alt har 40 soldater mistet livet.
En dyr krig
USA og Nato vil i år bruge 65 milliarder kroner på at opbygge nye sikkerhedsstyrker i Afghanistan. Sidste år brugte man 113 milliarder kroner. Pengene brugtes på 24.000 stk. biler af mærket Ford Ranger, 108.000 pistoler, 74.000 radioer, 44 helikoptere og fire bombehunde.
Men fra afghansk side har man efterlyst bedre og mere udstyr. Man vil have kampfly og kampvogne fra deres venner i vesten.
Tænk hvis man kunne bruge de enorme summer direkte til den lidende befolkning.
Undertrykkelse
I 2001 da krigen begyndte var Afghanistan undertrykt af Talebanbevægelsen og hjemsted for terrorbevægelsen al – Qaeda og deres leder Osama bin Laden.
Vesten så gennem fingrene med Pakistans hjælp til Taleban og saudiarabisk finansiering af al – Qaede. Og Vesten begik også den fejl at støtte mujahedinerne i deres kamp for at befri Afghanistan for sovjetisk besættelse, men uden at hjælpe afghanerne videre.
Fem millioner flygtninge er vendt hjem. Et væld af krigsramte byer er vagt til live. Storbyer har igen markeder. Millioner af børn er kommet i skole. Men der er lang vej endnu. Taleban bomber hellere skoler end bygger nye. Vesten uddanner politifolk, men Taleban dræber dem.
Hvad vil afghanerne?
Nu skal der så forhandles med Taleban. Men vi skylder afghanerne at hjælpe dem til udvikling og frihed, noget som Taleban vil forpurre bekæmpe og undertrykke.
Det er også rigtig, at de fleste afghanere vil af med vestlige soldater. Men de ønsker ikke Taleban tilbage. Hvad vil de så?
Kan de bare blive ved?
Det er ikke ligetil. Og det hjælper ikke på det hele, at Hitzb ut – Tahrir opfordrer til væbnet kamp.
Hele omtalen påvirker de utilpassede unge på Nørrebro og andre steder i negativ retning. Egentlig sidder man tilbage gjort til grin, for Hitzb ut – Tahrir får sikkert lov til at køre videre med deres hån mod det danske samfund.
Men det er også et hån mod den integrationsindsats, som mange frivillige på Nørrebro, herunder Nørrebro Handelsforening har været involveret i.
De fleste kender deres ansvar
Og så skal vi nok engang af hensyn til berøringsangsten understrege, at dette indlæg ikke er ment som en opfordring til at hade muslimer. Tværtimod. Langt de fleste har indordnet sig i det danske samfund, deres børn får en uddannelse og de tager deres del af ansvaret i det danske samfund. |
