Med et slag udvider Københavns Kommune lukkedagene til 19 dage. To uger i sommerferien (uge 29 og 30) lukkes der helt ned. Fleksibiliteten i ferieplanlægningen i butikkerne i Københavns Kommune er dermed gået fløjten. Børnefamilierne står forrest i køen. De barnløse har bare at vente. I detailhandelen forlanger man stigende fleksibilitet. Kan man ikke forlange dette af offentlig service? Igen er der krig mellem stat og kommune.
Godt at finde besparelser
Det er jo altid godt når en kommune finder besparelser i millionklassen. Eller er det?
Københavns Kommune har fundet 10 millioner kroner ved at lukke børnehaver og daginstitutioner i to uger i sommerferien.
I forvejen kører de fleste på lavt blus, så de folkevalgte politikere troede, at det var en genial ide
Antallet af lukkedage øges
Nye tal fra Kommunernes Landsforening viser, at kun seks ud af 98 kommuner ikke bruger lukkedage.
I år vil 10 – 15 pct. af kommunerne øge antallet af lukkedage. Man siger, at det er i aftale med regeringen, at man i perioder med meget få børn må udvide perioden. Dog skal der være et nødberedskab.
En snes kommuner har 15 lukkedage eller mere.
I en økonomisk skruestik
I kommunerne synes man, at det er helt i orden at udvide lukkedagene. Man føler sig klemt i en økonomisk skruestik. Fører kommunerne blot regeringens sparepolitik ud i den yderste konsekvens?
Københavns Kommune udvider med 19 lukkedage
Med et slag har Københavns Kommune indført 19 lukkedage. Det er næsten en fordobling. Ordet pasningsgaranti har fået ny betydning.
Uanset hvem der bærer skylden, så kan arbejdslivet ikke være tjent med denne beslutning.
Vi har før på Nørrebro set, at politikere har taget beslutninger uden at lave en konsekvensberegning. Nu sker det igen. Denne gang er det hovedsagelig de ansatte, der går ud over.
De enlige – bagerst i køen
Men kære kommuner og folkevalgte politikere. Det er jo ikke alle, der har fleksible jobs, som bare kan tage fri som de vil. Og nu er tvunget til 14 dages ferie i en bestemt periode.
Og ude på arbejdspladserne bliver det bestemt ikke lettere.
Børnefamilierne vil kæmpe for de samme 14 dage i sommerferien, mens den enlige, eller den unge familie må stille sig bagerst i køen.
Den fleksible ferieplanlægning er lagt på hylden
Rundt om i butikkerne og andre virksomheder er det nu børnefamilierne, der har reserveret uge 29 og 30. Alle jer andre – hold jer væk fra disse uger.
Arbejdsgiverne har mange steder forsøgt, at gøre det fleksibelt for medarbejderne, at planlægge ferie. Det er i hvert fald slut i Københavns Kommune.
Det kan selvsagt volde mange problemer ude i virksomhederne.
Kender man ordet ”fleksibilitet”
Nu er det jo sådan, at en butik ikke bare kan lukke ned, fordi der ikke er kunder.
Tværtimod så forlanges der hele tiden udvidelse af arbejdstiden. Måske kører man med en ringere bemanding. I vores moderne tid, tales der om fleksibilitet. Kan man ikke forlange det af offentlig service?
Kan skabe splid
Spørgsmålet er, hvorfor kan man så ikke gøre det i kommunerne i stedet for at lukke helt ned og stille virksomhederne i en udsat position?
Problemet er også at det internt i medarbejderstaben kan skabe splid.
Strid mellem stat og kommune
Vi oplever den evige strid mellem stat og kommune
Socialminister Benedikte Kiær er rasende:
- Men det er helt vildt, Livet går jo ikke i stå for alle, bare fordi det er sommer.
Børne - og ungdomsborgmester Anne Vang i Københavns Kommune svarer igen:
- Først tvinger regeringen kommuner til massive besparelser, og når vi så kommer med noget konkret, rynker de på næsen. Uden at komme med en løsning.
Skal man spare med hovedet under armen?
Den løsning skal man så åbenbart finde ude i butikkerne og hos de andre virksomheder rundt omkring. Her gik man så og troede, at situationen for børnefamilierne i Københavns Kommune skulle forbedres, men hvad sker der?
55.000 børn i daginstitutionerne skal passes i de to uger. Mange familier er tvunget på ferie. Tænk på, hvad det koster i tabt arbejdsfortjeneste?
Det er OK, at spare. Det skal bare ikke gøres med hovedet under armen. |
