Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Skal Ungdomshuset lukkes?

To aftener har det nu været ballede. Ruder er knust hos nogle medlemmer af Nørrebro Handelsforening. Under kampene – dengang blev detailhandlere på Nørrebro gidsler i en langvarig kamp. Dengang som nu var der uenighed om, hvordan konflikten skulle løses. Detailhandlen på Nørrebro kan ikke endnu engang acceptere manglende politisk tiltag, med økonomiske konsekvenser til følge. Man håber, at uroen er en svale. Foldschack mener ikke, der skal slås politisk plat på episoden.

Tåbelig handling
Man kan hvis rolig sige, at de unge i Ungdomshuset er kommet et skridt nærmere til at miste deres hus. De forsøgte ved to aktioner at sætte ild i en bydel, der har været så meget igennem. Det er tåbeligt, at opføre sig på en sådan måde. Også selv om det kun er et fåtal af brugerne i huset, der på den måde, forsøger at vise foragt for samfundet.

Detailhandelen i knæ
Detailhandelen på Nørrebro husker det så tydelig. Manglende politiske tiltag tvang detailhandelen på Nørrebro i knæ. Ja nogle politikere mente endda, at forsikringsselskaberne dækkede skaderne. Men sådan var virkeligheden ikke. Detailhandlere på Nørrebro har måttet punge masser af penge op af egen lomme.

Opbakning og mæglerrolle – glemt
Nørrebro Handelsforening bakkede op omkring de unges ønske om et nyt Ungdomshus . Man tilbød da også mæglerrollen. Men det er glemt. Onsdag aften fik et par medlemmer af Nørrebro Handelsforening smadret deres vinduer. Medlemmerne havde ikke det fjerneste med de unges demonstration at gøre.

Det var onsdag den 2. februar, at der skulle smadres vinduer. Et fåtal af de 200 sortklædte demonstranter mente, at der skulle være larm i gaden. Efter demonstrationen mente man, at Metropolitanskolen skulle besættes.

Samfundet har i tidens løb brugt oceaner af penge i konflikter i forbindelse med Ungdomshuset. Og mange kunder vovede sig ikke mere til Nørrebro. Følgen var dalende omsætning.

Handelsforening krævede handling
Dengang råbte Nørrebro Handelsforening talrige gange på politikerne og krævede handling. Men der skete ikke noget. Først efter meget lang tid kom der en løsning på problemet. Men der var først efter, at detailhandelen og de lokale beboere var taget som gidsler. Ja på et tidspunkt måtte Nørrebro Handelsforening i samarbejde med HK og Dansk Arbejdersgiverforening udarbejde en guide i forbindelse med uroen.

Igen oplever detailhandelen og beboerne politisk uenighed om, hvordan man skal håndtere problemet. Imens holder detailhandlerne vejret. Man vil under ingen omstændigheder genopleve det, som man tidligere har oplevet.
Måske er det også derfor, at en del politikere har reageret hårdt og kontant over for aktionerne.

Har oplevet det før
Grunden til den nye uro er lukning af fristedet Liebig14 i Berlin. Det har ført til to dages uro på Nørrebro og Nordvest – onsdag og fredag.

Blinkende pansrede hollændervogne, bål i gaden, molotovcoctails, brosten, kanonskrald og knuste flasker er noget som er oplevet før.

Et par betjente fik småknubs, da de blev ramt af flasker og sten.

Politiet er blevet mere forsigtig med at arrestere store grupper af unge, der laver optøjer efter dommen for nylig. Derfor valgte politiet ikke at tilbageholde de unge, der lavede ballade.

Det er ellers en alvorlig forbrydelse at smide brandbomber og molotovcoctails mod politiet. Straffelovens paragraf 181, der handler om at forvolde brand på fremmed ejendom, har en strafferamme på op til seks år.

Politiet tiltvang sig fredag aften adgang til Ungdomshuset og registrerede de tilstedeværende.

Konservative: Giv pengene til andre
To afteners ballade med unge brugere fra Ungdomshuset har fået Venstres kultur – og fritidsborgmester til at melde ud, om at huset skal lukkes. Hun får fuld opbakning fra De Konservative.

De Konservative har meldt ud, at de unge ikke er interesseret i egentlige kulturelle aktiviteter. Man skulle hellere bruge penge til de unge, der ikke er ballademagere. Pengene skulle hellere gives til unge, der er engageret i sportsforeninger og seriøse kulturelle aktiviteter

Kulturborgmesteren: Luk Huset
Kultur – og Fritidsborgmester Pia Allerslev mener ikke, at kommunen skal stå model til, at de unge stikker byen i brand. Derfor vil man stille forslag om, at tilskuddet til Ungdomshuset fjernes. Hun mener, at de unge skal opføre sig ordentligt. De bliver nødt til at indordne sig under de regler, der er i vores by. 

  • Det har de tydeligt vist, at de ikke kunne finde ud af. Den helt naturlige konsekvens, er at vi fjerner tilskuddet, og lukker Ungdomshuset.

Overborgmester: Politikere reagerer forudsigeligt
Overborgmester Frank Jensen kalder opførslen – en helt og aldeles uacceptabel adfærd. Det må ikke gentage sig. Overborgmesteren kræver en redegørelse fra fonden. Han påpeger dog, at der i en lang tid med ro fra de unge. Desuden skal kommunen give de unge plads til at udleve deres egen kultur.

Umiddelbart vil overborgmesteren dog ikke lukke Ungdomshuset. Det er forudsigeligt, når visse politikere vil have lukket huset.

Fonden: Det er overdrivelse
Ifølge kontrakten er det Fonden Jagtvej 69, der fører tilsyn med Ungdomshuset. De skal også sikre, at Ungdomshuset anvendes i overensstemmelse med gældende love og regler.

Knud Foldschack mener ikke, at man skal overdrive. Det er kun tale om et enkeltstående tilfælde – de to afteners kamp med politiet.

Han mener, at det er politikernes vanvittige meldinger om, at de unge ikke skal have et ungdomshus, at de her ting opstår. Derfor opfordrer han til: 

  • Lad være med at tale problemerne frem.

Foldschack mener, at man skal have propositionerne med, og at der ikke er grund til at slå politisk plat på episoden.

Hvor er respekten?
Det er måske Foldschacks opgave at nedtone aktionerne. Og som vi tidligere har været inde på, er det jo en historisk fortid, som detailhandlerne på Nørrebro ikke glemmer. Derfor har reaktioner været kraftige.

Også naboerne i Nordvest, der har taget forholdsvis godt imod de unge, har reageret. Man er skuffet over, at deres imødekommenhed er blevet kvitteret med stenkast og bål i gaden. Det er tegn på manglende respekt for kvarteret og dens borgere, mener Alex Heick, formand for Bispebjerg Lokaludvalg.

Formandsskabet vil kraftig opfordre de unge til at tage stilling til, hvilken relation de unge ønsker med kvarterets borgere og hvilket samarbejde de ønsker med bydelen og Lokaludvalget. 

  • Vi ønsker et lokalområde, hvor der plads til alle, og vi udviser respekt, omsorg og hensyn over for hinanden. Gårsdagens episode viser det stik modsatte. Lad os håbe, at det er en enlig svale.

Kære læser, her på siden kan du læse om Kampen om Ungdomshuset og Nørrebro handelsforenings rolle i denne kamp. Der ligger ca. 30 – 40 artikler om emnet i arkivet.

Herfra følger vi sagen intenst. Det nytter ikke, at sammenligne balladen med fodboldkampe og urolighederne med hooligans. Som Bispebjerg Lokaludvalg udtrykker det, så handler det om respekt, omsorg og hensyn.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16