Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Myldretid

Spildtid koster erhvervslivet milliarder. Man vil indføre bompenge uden at ændre på infrastrukturen. En løsning kan være fleksibel åbningstid – men det offentlige vil ikke være med. Konkurrencesituationen må ikke forringes. Hovsa – løsninger ødelægger det for mange. Det kniber med den grønne profil. Prisen på kollektiv trafik stiger alt for meget

Spildtid koster milliarder
Hvis du udenfor myldretid kører i bil fra Køge til Rådhuspladsen vil det tage 39 minutter. Den samme tur vil i myldretiden tage 67 minutter. Med toget tager samme tur 52 minutter, bortset fra at toget ikke stopper på Rådhuspladsen.

Fra Farum til Rådhuspladsen tager det 23 minutter. I myldretiden tager det 43 minutter. Med toget tager det 47 minutter.

Og skal vi tage turen fra Helsingør til Rådhuspladsen. Turen tager 44 minutter. I myldretiden tager det hele 81 minutter.

En masse spildtid bruges. Og det er heller ikke godt for miljøet. Bilen er i gang hele tiden. En udregning fra Teknik – og Miljøforvaltningen viser, at bilkøer i København i 2007 kostede 9 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Ifølge prognoserne havner dette tal på 15 milliarder kroner i 2015, hvis antallet af biler ikke bringes ned.

Hovsa – løsning på Nørrebrogade
I København har politikere lavet hovsa - løsninger ved for eksempel at lave chikaner på Nørrebrogade uden at se virkningerne i et større perspektiv. Man mener, at man har fundet de vise sten. Men det er langt fra tilfældet.

Voksende kø
Det er vanskeligt at undgå kødannelser. Men for samfundet er disse kødannelser dyre. Antallet af biler og andre motorkøretøjer på motorvejene ind mod København er på nogle strækninger steget til det dobbelte siden 1990. På Amagermotorvejen steg antallet eksempelvis fra 41.500 i døgnet i 1990 til 87.336 i 2009.

Bedre infrastruktur ønskes
Løsningen er ikke bare at kræve en afgift for at komme ind til København. Det må laves en meget bedre infrastruktur med koordinering inden for fragt -, tog – og buskørsel. Således synes det meget mærkværdigt, at prisstigningen i kollektiv transport er steget meget mere end anden prisudvikling i samfundet. Og så skal man passe på en anden ting. Transport – og fragtudgifter må ikke belaste konkurrenceforholdet mere end andre steder i landet. Ellers vil erhvervslivet blive sat ud på et sidespor.

Fleksible åbningstider – for alle
En anden løsning vil være at gøre kollektiv transport væsentlig bedre. Man kunne måske også overveje fleksible mødetider, så man undgår myldretrafikken. Men her støder man igen på et problem – det offentlige. Her er viljen til fleksibel åbningstider meget lille.

Hvor er det grønne islæt?
En ny undersøgelse fra EU – kommissionen viser desuden, at Danmark ligger på en 23. plads ud af 27 medlemsland, hvad angår grøn transport.
Når man taler så meget om, at undgå farlige partikler i hovedstaden må man gå i gang med at kigge på helheden i trafik – og transportsituationen. Men det kniber for politikerne. Man vil score nogle hurtige Popularitets – point. Og så hopper man over, hvor gærdet er lavest.

Man er i gang
En løsning ville også være at start og kommune går sammen. Man er trods alt i gang. En letbane ude mod vest og den kommende Metro er gode tiltag.
Men lige så stille er diskussionen om en havnetunnel gledet i baggrunden.

Pendlere over i toget
Det er altid pendlerne, der får på nakken. Det er dem, der optager p – pladserne, påstår politikerne. Men får at få dem til, at benytte toget, ja så må man gøre den kollektive transport mere attraktivt for dem. Det er endnu ikke lykkedes.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16