Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Svensk økonomi går amok

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

Svensk økonomi går amok gid det vil smitte af på Danmark

De seneste meldinger om udviklingen i Sverige er, at den økonomiske vækst er helt i top. Nye tal viser næsten kinesiske tilstande hos svenskerne med en økonomisk årsvækst sidste år på 5,5% mod den danske sidste år på 2,1% målt som vækst i bruttonationalproduktet. I 4. kvartal opnåede svenskerne en vækst på 7,3% mod i Danmark i 4. kvartal et fald i økonomien på 0,4%.

En bomstærk svensk krone og økonomi vil få svenskerne til at vælte ind over grænsen for at handle ind og holde ferie i Danmark. Det skriver Børsen som kommentar. Den svenske privattrafik over Øresundsbroen er de første uger af 2011 vokset markant med 13% i forhold til samme periode sidste år. Svenskerne har foreløbig booked 30% flere overnatninger end sidste år, melder Dansommer om.

Den tyske økonomi er i vækst. Den svenske er markant godt på vej. Det er to hovedmarkeder for dansk eksport. Det må kunne smitte pænt af på Danmark med øget eksport. Og dermed flere arbejdspladser i Danmark.

Når man skimmer et større antal medier, aviser, læserindlæg, debatindlæg o.s.v., skinner det igennem, at Danmark ligger alt for meget politisk underdrejet. Der er ikke tillid til, at det politiske system magter opgaven godt nok i Danmark, hverken i blå eller rød lejr. Og så er enhver jo sig selv nærmest.

Og det i en situation, hvor en risikoanalyse, fra det britiske risikoanalyse-firma MAPLECROFT placerer Danmark, med en aldrende befolkning og høje offentlige vælfærdsydelser, blandt de lande i verden, hvor statens finanser er mest udsatte. Blandt 163 lande i analysen ligger Danmark, hvad statens finanser angår, som det 7. mest udsatte.

En gentagelse: Det er kvinderne, der ligger mest underdrejet forbrugsmæssigt. De sidder på de fleste forbrugsbeslutninger. De er i flertal, da de lever længst. De er i flertal på det offentlige arbejdsmarked, hvor fyresedlerne er i markant stigning. Og her er måske en væsentlig årsag til, at forbruget ikke flytter sig. De – kvinderne - er givet også afgørende for, hvordan et folketingsvalg vil lande.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16