Regeringens mål er at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men 16 pct. af dem, der går ud af folkeskolen har ikke den nødvendige faglige ballast. På Teknisk Skole mener lærerne at faglighed og motivation mangler. Arbejdsgivere kommer til at mange faguddannede. Der skal sættes massivt ind for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og forbedre uddannelserne. En ungepakke er langt fra nok
Ungepakke
Regeringen er netop kommet med et udspil til en Ungepakke. Og ikke overraskende bliver haglet ned af oppositionen. Socialdemokraterne hæfter sig ved, at 8.000 unge står uden praktikplads.
I pakken vil regeringen forlænge virksomhedspraktikken fra 4 til 13 uger. LO mener, at der er tale om gratis arbejdskraft. De unge burde i stedet tilbydes fast arbejde.
Får vi et af verdens bedste uddannelsessystemer?
Men hvordan er det med undervisningen herhjemme. Får vi et af verdens bedste uddannelsessystemer, som regeringen har lovet?
Tvungen børnehave som tre – årig?
Der er indført en lov, med at hvis en af forældrene er arbejdsløs, så skal barnet gå i børnehave mindst 30 timer om ugen. Sker det ikke, skal det trækkes i børneydelsen.
Og hvis man ikke taler dansk derhjemme, ja så skal der sikres barnet mindst 15 timers sprogstimulering. De fleste kommuner bruger pædagoger uden den fornødne efteruddannelse til dette.
Er tvungen børnehave fra tre års alderen løsningen på sprogproblemerne?
En 13 – årig uddannelse burde sikres
Desværre falder kvaliteten i uddannelsen. Se blot på, hvor mange vikarer din søn eller datter får hele tiden. Det hjælper ikke med internetportaler og skærpet eftersyn.
En udstilling af dårlige og gode elever hjælper heller ikke.
Det bedste ville være en sikring af en 13 årig skoleuddannelse til alle. Hvorfor skal unge uden praktikpladser droppe ud af en ungdomsuddannelse?
Lektiecafé, idræt, mere tilknytning til lærerne kan måske give en bedre ballast til at klare en ungdomsuddannelse. Åben for mere interessante tiltag i folkeskolen.
I et samfund som vores er det uacceptabel, at hver femte forlader folkeskolen uden almindelige færdigheder.
Langt fra målet
Det er langt til regeringens mål med at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelser viser, at 16 pct, der forlader skolen i dag er ude af stand til at læse og skrive i et almindeligt omfang.
Ballast mangler
I øvrigt viste en undersøgelse i 2009, at 22 pct. af de 15 – årige ikke havde ballast til at klare en ungdomsuddannelse. Det faglige niveau i folkeskolen trænger til en opstramning.
Hvornår mon en af verdens dyreste folkeskoler bliver til verdens bedste?
Folkeskoler vælges fra
Kigger vi på folkeskolens 9. klasses adgangsprøve Finder vi et par skoler i området som de lavest rangerede:
- Blågård Skole 3,7
- Klostervængets Heldagsskole 3,7
- Hillerødgades Skole 3,7
Ja og de såkaldte indvandrerskoler vælges fra, især på Nørrebro. De danske forældre vil sikre deres børn en ordentlig uddannelse. Men ikke alle har råd til en privatskole.
Elever ønsker medindflydelse
En interessant udmelding kommer fra eleverne. Den går ud på, at hvis de havde mere indflydelse på undervisningsformen så kunne det være, at de fik mere lyst til at gå i skole, og dermed større motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
De faglige kundskaber falder
Og på erhvervsskolerne er det også et problem. Den ene gruppe kan ikke klare mosten, de har lært for lidt i folkeskolen, og den anden gruppe forlader uddannelsen, fordi de ikke har lært nok.
Lærere på de tekniske skole vurdere, at eleverne både mangler motivation og faglige kundskaber. Blandt knap 600 lærere mener 72 pct. at andelen af dårligt motiverede elever er vokset de senere år. 62 pct. mener, at der blevet fagligt dårligere.
Status på erhvervsuddannelser bør hæves
De erhvervsrettede uddannelser går tilbage. Tendensen fortsætter desværre.
Mange dropper ud. Og kun en tredjedel af en årgang søger ind under erhvervsuddannelsen. I Schweiz har erhvervsuddannelsen er meget højere status end herhjemme. Der tager 75 pct. af en årgang, uddannelsen.
Faguddannet arbejdskraft bliver mangelvare
I 2020 vil det være 20.000 færre med en byggefaglig uddannelse. Virksomheder får stadig sværere ved at få faglig arbejdskraft. Måske burde erhvervsvejlederne væk fra den tankegang, at erhvervsuddannelserne er for dem, der ikke kan klare en studentereksamen.
En brobygning mellem erhvervsskoler og virksomheder og mellem virksomheder indbyrdes er en vej mod de 95 pct., der skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Brugerbetaling og mindre undervisning
Mange universiteter får mindre penge pr. elev. Og brugerbetalingen er voksende.
Således skal mange studerende betale for suppleringskurser.
Og er du antropolog – studerende eller studerer til lærer, ja så får du færre undervisningstimer.
Kan ikke bryde den sociale arv
Hvis man som 15 – 17 årig er færdig med folkeskolen, men ikke er kommet videre med sin uddannelse er det stor risiko for at komme på kontanthjælp, når man fylder 18 år. Det går den forkerte vej med at bryde den sociale arv. Risikoen er nemlig størst for de unge, hvis forældre selv er på kontanthjælp.
180.000 unge i problemer
Et andet problem er, at 180.000 unge, der kun har studentereksamen risikerer at miste muligheden for at få job om ti år. Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en kortlægning af fremtidens arbejdsmarked. Manglen på uddannet og faglært arbejdskraft kan i værste fald betyde at samfundet mister 20 milliarder kroner i lavere vækst og velstand.
Af de godt 165.000 arbejdsløse, er ca. 43.000 ufaglærte i dag.
Meget tyder på, at regeringens ungepakke ikke er tilstrækkelig.
|
