Det danske uddannelsessystem har stået i stampe i 10 år. 40 pct. af de unge kan ikke få en praktikplads. 50 pct. gennemfører ikke en erhvervsuddannelse. Der svindles med AMU – midler. Kontrollen er nærmest ikke eksisterende. HK foreslår at efterlønsrettigheder udskiftes med rettigheder til efteruddannelse. Er det ikke en falliterklæring? Problemet er enormt I 2020 mangler Danmark 180.000 uddannede. Skal de skaffes udefra?
40 pct. uden praktikplads
Stadig flere unge må gå forgæves efter praktikpladser, når de er færdig med deres uddannelse. 8.709 unge stod i en håbløs situation. Det er kæmpe spild af ressourcer. Det er også absurd, at de unge ikke kan færdiggøre en erhvervsuddannelse, når vi om nogle år kommer til at mangle arbejdskraft.
Ja hele 40 pct. af de unge mangler praktikplads. Det er en ulykkelig situation. De unge risikere at falde ud og havne i den kæmpestore ungdomsarbejdsløshed.
EU dumper vores uddannelsespolitik
Det er ikke så sært at EU – Kommissionen dumper vores uddannelsespolitik. Frafaldet generelt på erhvervsuddannelserne er ekstrem høje.
Man bruger en masse penge på uddannelse, men får ikke noget for pengene. Resultatet er særdeles middelmådigt og placerer Danmark på en fjerde sidste plads blandt samtlige EU – lande.
Stort frafald i ungdomsuddannelsen
EU – Kommissionen anbefaler, at man speeder op i reformer. Der er kritik af, at kun 70,1 pct. af de 20 – 24 år har afsluttet en ungdomsuddannelse. Gennemsnittet i EU er på 78,6 pct.
Det ses med kritiske øjne på at frafaldet er på næsten 50 pct. på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Hertil kommer, at 10 år efter at de unge har forladt folkeskolen , har 20 procent af de unge ikke afsluttet en uddannelse over folkeskoleniveau.
Hvor havner AMU – midlerne?
Hvert år gives 2,3 milliarder kroner i AMU – tilskud. Men bruges de rigtig? Alt tyder på, at Undervisningsministeriet ikke rigtig ved, hvor pengene havner. Nogle havner på de 120 godkendte AMU – skoler.
Hvordan bruges AMU – midlerne? Bruges de efter reglerne? Det synes ikke at være tilfældet. En række artikler i Metro – Express og på avisen.dk har prøvet at afdække problemerne.
Det kniber med kontrollen
Der holdes kurser uden kursister. Ansatte presses til at skrive under på kurser, de ikke har deltaget i, så arbejdsgiveren kan score pengene.
Udenlandsk arbejdskraft hyres og smides på porten, for at score tilskud.
Meget tyder på at statens mange millioner kroner bruges forkert, og at det kniber med kontrollen.
En række af landets virksomheder samt offentlige og private uddannelsessteder har snydt sig til Amu – penge ved at forfalske beviser. Meget tyder på, at der har været rod i protokoller og undervisningsmateriel.
Udliciteringen af AMU – kurser startede i 2003. Halvdelen af alle kurser sker i privat regi.
34 sager
Foreløbig er Undervisningsministeriet ved at undersøge 34 sager. Men hvor mange mon det egentlig er i virkeligheden? Staten har ved kontrol kun fundet 9 sager.
Svindelen med AMU – midlerne kan lige så godt foregå på skoler som hos private aktører, for der findes ingen systematisk kontrol af arbejdsmarkedet. Der er heller ikke nogen evaluering af kurserne, og man har heller ikke nogen indtryk af, om de virker.
Masser af svindel
Tivoli havde fået tilskud til personalesamtaler ved at maskere dem som AMU – kurser. De ansatte i virksomheden Jysk Telemarketing blev sendt på lange AMU – kurser. Det gav firmaet et tilskud på 2,6 mio. kroner. Problemet var bare, at medarbejderne ikke var på de kurser, der blev givet tilskud til.
En konservativ lokalformand er mistænkt for at have svindlet med AMU – midler i Glostrup.
Vikarbureauet Jobteam gav tyske hjemmehjælpere falske ansættelseskontrakter, så virksomheden kunne sende dem på kursus og modtage penge for det. Når kurserne var overstået blev tyskerne sendt hjem uden job.
Uddannelse stået i stampe i 10 år
Fra at være det femte rigeste land i verden i slutningen af 1990erne, er Danmark ved at blive kørt længere og længere bagud. Vores uddannelsesniveau er stået i stampe de sidste 10 år.
Hver fjerde dansker frygter at deres kompetence og uddannelse ikke slår til i fremtiden. Inden for HK er tallet helt oppe på 40 pct.
I 2020 mangler 180.000 uddannede
I 2020 vil der være en massiv mangel på uddannet arbejdskraft. Men sådan som det ser ud nu, vil der mangle 180.000 uddannede, heraf 150.000 med videregående uddannelse.
Såfremt, der ikke bliver gjort noget, vil det koste samfundet 22 milliarder kroner.
Skal efterløn byttes med ret til efteruddannelse?
Er det lidt af en falliterklæring når HK nu foreslår, at man kan veksle efterlønsrettigheder eller pensionsmidler til efteruddannelse. Kan det være rigtig at en livslang rettighed skal byttes med det som ville være i arbejdsgiverens interesse?
Det er ikke kun ufaglærte, der skal efteruddannes. Det skal faglærte også.
Håbløse aktiveringskurser
Måske var det også en ide, at arbejdsløse fik ret til at uddanne sig i stedet for den håbløse aktivering, de bliver udsat for. Det er jo næsten ørkesløs. Der er eksempler på, at arbejdsløse tre – fire gange kommer på det samme jobskrivnings- kursus. Tiden går så med at lægge kabale på computeren eller være på facebook.
Skal Danmark hente arbejdskraft udefra?
Vi kan risikere at de 180.000 kommer på offentlig forsørgelse samtidig med at arbejdsgiverne henter arbejdskraft udefra.
Det kniber med en ældrepolitik
Mange stopper på arbejdsmarkedet som 60 – årig for de mangler kompetence, og fordi der ikke er brug for dem. De har ikke haft mulighed for at efteruddanne sig. Og var det ikke netop det man ville, bevare de ældre noget længere på arbejdsmarkedet. Det kniber stadig med en ældrepolitik
Læs også:
- Buges Ledige til kassetænkning?
- Uddannelse til arbejdsløshed
- Ghettoplan til glæde for Nørrebro?
- Velkvalificerede indvandrere ønskes
- Mange fattige på Nørrebro
|
