Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Betalingsring – ikke grøn nok

Læs Nørrebro Handelsforenings egen forslag. En betalingsring får konsekvenser. Det fortæller politikerne ikke. Men befolkningen er begejstret. Indkøbsturen og turen til kulturelle begivenheder bliver droppet, viser undersøgelser. Betalingsringen indføres inden infrastrukturen og den kollektive trafik er i orden. Erhvervslivet pålægges 1,5 milliard i leveringsomkostninger. Og den psykologiske barriere bliver svær at overvinde. I omegnskommunerne bliver der kamp om placering af ”ringen”.

Trafik er liv – Liv er trafik
Ingen tvivl om, at en betalingsring omkring København møder massiv opbakning. To ud af tre støtter forslaget. De mest negativer er de ældre.

Men er det ikke sådan at Trafik er liv – og liv er Trafik?

Begejstring for betalingsring
Og i Københavns – området vil 72 pct. af beboerne have en betalingsring.

Men undersøgelser har det med, hvordan et spørgsmål stilles, hvem der har givet opgaven, og hvad den skal nå frem til.

Det får konsekvenser
Når man indfører forandringer, så får det konsekvenser. Men det glemmer politikerne at fortælle borgerne. Se blot her.

For et par år siden lavede Catinet en undersøgelse for FDM. Et af spørgsmålene lød: 

  • Hvis der bliver indført bompenge i landets største byer, hvad vil det betyde for dig?

Og svarene var som følgende: 

  • 51,1 pct. svarede. Ingenting, jeg vil stadig bruge bilen 
  • 21,7 pct. svarede: Jeg vil droppe enkelte ture 
  • 11,8 pct. svarede: Jeg vil droppe adskillige ture 
  • 7,3 pct. svarede: Jeg vil helst droppe bilen

Man spurgte også, hvilke ture, der blev droppet. Her var svarene: 

  • 21,3 pct. svarede: Indkøbsturen 
  • 18 pct. svarede: kulturelle aktiviteter 
  • 17 pct. svarede. Sports – aktiviteter

Disse tal kan, hvis de er rigtige komme til at betyde en masse for erhvervslivet og for kulturlivet generelt, caféer, teater, biografer m.m.

Derfor er det vigtigt, at man allerede nu kigger på erfaringerne fra Oslo, Stockholm og London. Men spørgsmålet er også, om disse tal, kan bruges.

Trafik skaber forurening, støj, ulykker og trængsel
Trængslen i København har nået et niveau, der nødvendiggør at der gribes ind. Roadpricing var også en måde, at regulere færdslen, men teknisk mere vanskelig.

Transport er nødvendig i et moderne samfund. Transport er en del af produktionen. Men trafik giver os forurening, støj, ulykker og trængsel.

En anden måde at regulere færdslen er en bedre infrastruktur – veje og kollektiv transport.

Men når der skal betales, for at komme på arbejde, bliver det en væsentlig udgift for pendlerne.

Gevinst på 400 millioner kr.
Hvis der betales 40 kr. i betalingsringen og 20 kr. uden for myldretiden vil der samfundsmæssig være en gevinst på 400 millioner kroner.
Et beløb på 25 – 50 kr. har også været nævnt.

Forslag fra Nørrebro Handelsforening
For et par år siden fremkom Nørrebro Handelsforening med et forslag om en betalingsring.

Måske var foreningen forud for sin tid. For forslaget blev upåagtet. 

  • For at komme ind til byen skal man have et City – kort, som er et månedskort. Det giver adgang til: 
  • Bevogtet p – plads uden for zonen 
  • Adgang til kollektiv transport fra zonen ind til byen 
  • Mulighed for at bruge ”Mini – transport – fragt – ordning” til og fra byen ud til zonen 
  • Denne Park and Ride service skal selvfølgelig udvides. Det betyder udgifter til bygning af p – pladser, bedre infrastruktur, havnetunnel m.m.

Nørrebro Handelsforenings accept af en betalingsring forudsætter en optimal trafik – infrastruktur, forbedring af den kollektive trafik samt specielle forholdsregler for den nødvendige trafik (erhvervstrafikken). Disse forholdsregler skulle bl.a. indføres så afgifter ikke gjorde det vanskeligere for at erhvervslivet kunne udføre deres arbejdsopgiver.

Og foreningen går heller ikke ind for at vareleverancer til byens erhvervslivet skal pålægges ekstra afgifter.

Betalingsring indføres inden forbedring af infrastruktur
Men skal man indføre betalingsring, når den kollektive trafik ikke fungere? Ja det ser den røde blok stort på, for forslaget om en betalingsring er med i Fair Løsning 2020.
Der tales om et årligt provenu på to milliarder kroner. Pengene skal bruges til at sætte prisen ned på bus, tog og Metro med 20 pct. Man regner med, at 541.000 biler kører over kommunegrænsen i døgnet.

Den ny afgift skal også begrænse biltrafikken. Men stop lige. Er afgiften ikke mere en slags skat frem for en grøn afgift, som man vil gøre den til.

Billetpriserne stiger voldsomt
Prisen på den kollektive trafik er steget langt mere end samfunds – prisstigningen i øvrigt, så er argumentet holdbart. Er det ikke bare en skjult skat? De 20 pct. er hurtig spist op.

Skulle man ikke heller bruge pengene til a fremme en bedre infrastruktur?

At det begrænser biltrafikken, det er såmænd rigtig. I Stockholm er biltrafikken faldet med 15 pct.

En borger med topskat skal tjene 45.000 kr.
En børnefamilie vil få en ekstra regning på 18.000 kr. årligt, og økonomiske vismænd har også brugt kuglerammen, baseret på en afgift på 20, - kr. og 40 kr. i myldretiden. De har beregnet sig frem til en fortjeneste til 2,39 milliarder kroner.

En borger fra Gladsaxe, der betaler topskat, må hellere tage cyklen. Han skal tjene 45.000 kr. mere for at betale afgiften ved betalingsringen.

Det koster at have bil
Og pengemaskinen, Parkering København skovler ind. Det bliver stadig dyrere, at parkere i København.

Ja, og hvad nu hvis man skal passere betalingsringen to gange, og igen hjem om aftenen?

I forvejen betaler danske bilister 40 milliarder kroner i afgifter.

Erhvervslivet pålægges ekstra skat
Og godstrafikken skal være med til at forhøje afgiften gennem betalingsringen. Man regner med at lastbil - trafikken skal bidrage med 1,5 milliarder kroner årligt. Det vil sige at københavnske erhvervsvirksomheder skal til at betale mere for fragt. Har politikerne her tænkt på konkurrencesituationen? Og hvordan svarer det til overborgmestrens udtalelse om, at Københavns erhvervsliv skal udvikle sig dynamisk?

Det vil koste 210 millioner kroner om året, for at drive et betalingsrings – anlæg.

Den kollektive trafik er blevet forringet
Men burde den kollektive trafik ikke forstærkes og infrastrukturen forbedres, som i forslaget fra Nørrebro Handelsforening, inden man indførte en betalingsring? Flere steder har man set at den kollektive trafik er blevet beskåret eller at kvaliteten er faldet. Mange steder er myldretids – trafikken ramt af overbelægning.

Problemer med fremkommeligheden
Københavns store problem er fremkommeligheden. Miljø og afgiftsindtægter kommer først længere ned på hitlisten. Og denne manglende fremkommelighed koster København syv mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste

Overborgmesteren har nogle fornuftige tanker m.h.t. Trafik – struktur. Men det ligger langt ude i fremtiden. Foreløbig skal vi glæde os til Metroen, som er færdig i 2018 og den kommende letbane.

Det kan så overraske, at der ikke er parkeringspladser ved de yderste Metro – stationer. Og en tunnel ville ganske givet også løse noget af Københavns fremkommelighed. Denne tunnel vil lede en del af trafikken væk fra bykernen.

En psykologisk barriere
Politikerne skal lige huske på, at en betalingsring kan få en psykologisk barriere. Den opstår, når medarbejdere hver dag skal betale fra to gange 25 til to gange 50 kr. for at komme til og fra arbejde.

Forskere er i tvivl om betalingsringens effekt. Ringen vil ganske givet reducere trafikken i København, men giver mere trafik uden for ringen.

Den røde bloks forslag
Men hvad er det nu S og SF vil, ja det forsøger vi at viderebringe her: 

  • Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på statsveje og trafikerede kommuneveje 4,8 mia. kr. 
  • Betalingsring i København (20 kr. for at køre ind i byen, dog 40 kr. i myldretiden) 2,0 mia. kr. 
  • Kørselsafgift på lastbiltrafik 1,5 mia. kr. 
  • Klimaafgift på 75 kr. pr. flybillet 0,7 mia. kr.

Og hvad er det lige pengene skal bruges til: 

  • Halvering af registreringsafgiften på miljørigtige biler 4,8 mia. kr. 
  • Særlige afgiftslettelser for teknologisk førende miljøbiler 0,5 mia. kr. 
  • Lavere takster for pendlere 0,5 mia. kr. 
  • Lavere takster for offentlig transport i hovedstaden 1 mia. kr. 
  • Anlæg af grøn trafik, 0.5 mia. kr. 
  • Anlæg af grøn trafik i hovedstadsområde, 1 mia. kr. 
  • Tilskud til teknologiske super miljø – biler, 0,5 mia. kr.

En kamp i forstadskommunerne
Hvor betalingsringen skal ligge, har det ikke været muligt at få oplyst. Hvad anlægget helt nøjagtig vil koste, har det heller ikke været muligt, at få oplyst. I forvejen støtter Enhedslisten og De Radikale et forslag om betalingsringen.

Parkering på villavejene
En del af omegnskommunens borgmestre har også spurgt om, hvor betalingsringen skal gå. Særlig på Amager vækker en betalingsring bekymring.
Mange borgmestre mener, at bilister vil køres i en stor bue rundt om København og parkere på villaveje i omegnskommunerne.

Bliver erhvervslivet delt?
Et andet spørgsmål, der melder sig er om erhvervsvirksomheder i Tårnby, Dragør og Amager bliver isoleret fra København. Det kan dele Københavns erhvervsliv i to dele. Mon ikke det bliver en kamp blandt omegnskommunerne om at komme til at ligge inden for zonen.

Omvejskørsel
Der er heller ikke taget stilling til den omvejskørsel, der vil foregå, for at undgå en afgift. For eksempel sker der på Nørrebro en masse omvejskørsel når det gælder om, at undgå alle trafikreguleringer og kampen om at finde p – pladser.

Vi har her på siden talrige artikler om trafik i København. Brug søge - funktionen


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16